Lovguiden Logo
Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret›§ 8b
Historisk

LBK nr 1029 af 10/07/2018

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Indfødsretsloven § 8b

Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Stk. 2. Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør af straffelovens § 11.

Detaljer

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.)

§ 8bGå til lovkildeLOV nr 1057 af 24/10/201925. oktober 2019
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED
@@ -1,6 +1,12 @@
1
  Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes
2
  sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
3
 
4
  Stk. 2.
5
  Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret
6
- frakendes i medfør af straffelovens § 11.
 
 
 
 
 
 
 
1
  Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes
2
  sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
3
 
4
  Stk. 2.
5
  Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret
6
+ frakendes i medfør af straffelovens § 11.
7
+
8
+ Stk. 3. Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministeren fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
9
+
10
+ Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at oplysninger, der indgår i vurderingen efter stk. 3, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten eller til udlændinge- og integrationsministeren. I sager, hvor vurderingen af, om der er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, i væsentligt omfang hviler på oplysninger, som ud fra sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan videregives til parten eller til udlændinge- og integrationsministeren, kan justitsministeren efter anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren vurdere, om den pågældende efter stk. 3 må anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Denne vurdering lægges til grund ved udlændinge- og integrationsministerens afgørelse af sagen.
11
+
12
+ Stk. 5. Hvis det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter stk. 3 har fået frataget sin danske indfødsret, på andre måder, optages fratagelse af statsborgerskab som meddelelse i Statstidende.

Ændringer

Nr 1:
I § 8 B indsættes som stk. 3-5:
 »Stk. 3. Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministeren fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
 Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at oplysninger, der indgår i vurderingen efter stk. 3, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten eller til udlændinge- og integrationsministeren. I sager, hvor vurderingen af, om der er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, i væsentligt omfang hviler på oplysninger, som ud fra sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan videregives til parten eller til udlændinge- og integrationsministeren, kan justitsministeren efter anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren vurdere, om den pågældende efter stk. 3 må anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Denne vurdering lægges til grund ved udlændinge- og integrationsministerens afgørelse af sagen.
 Stk. 5. Hvis det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter stk. 3 har fået frataget sin danske indfødsret, på andre måder, optages fratagelse af statsborgerskab som meddelelse i Statstidende.«

Forarbejder

Til nr. 1
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Der er efter gældende regler ikke hjemmel til at fratage en person sin danske indfødsret administrativt, hvor personen har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Det foreslås, at der indsættes tre nye stykker i § 8 B, som indfører hjemmel til, at der kan ske administrativ fratagelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Det forudsættes, at i tilfælde hvor det både er muligt at indlede en sag om frakendelse af dansk indfødsret i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, hvorefter frakendelse sker ved dom og i henhold til den foreslåede § 8 B, stk. 3, hvor fratagelse sker administrativt, vil frakendelsessagen blive indledt i henhold til § 8 B, stk. 1.
Det forudsættes endvidere, at der i hver enkelt sag om administrativ fratagelse foretages en konkret og individuel vurdering af, om den pågældendes handlinger har udgjort en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Formuleringen ”handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, og den foreslåede bestemmelse skal praktiseres i overensstemmelse hermed.
Det vil være arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om der kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Ved vurderingen af, om der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil det kunne indgå, om handlemåden er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13. Det vil dog ikke ved afgørelsen om administrativ fratagelse skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, men alene være gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det vil heller ikke være udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er af lignende karakter, kan føre til administrativ fratagelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Det vil som udgangspunkt være udlændinge- og integrationsministeren, der vurderer om pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser og herefter træffer afgørelse, om der skal ske fratagelse.
I sager, hvor justitsministeren vurderer, at der foreligger oplysninger af fortrolig og sikkerhedsmæssig karakter, kan justitsministeren efter anmodning foretage vurderingen af, om den pågældende må anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. I sådanne sager lægges justitsministerens vurdering af handlemåden til grund ved udlændinge- og integrationsministerens afgørelse af sagen.
I forbindelse med udlændinge- og integrationsministerens afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret skal der foretages en konkret proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som omhandler frakendelse af dansk indfødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13. Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet samt en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark.
I sager, hvor fratagelsen af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, skal det endvidere indgå i vurderingen, om fratagelsen af statsborgerskabet har følger, som på en uforholdsmæssig måde – i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger – påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der skal således også indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i proportionalitetsvurderingen.
Der vil med lovforslaget ikke være krav om, at den pågældende forud for den administrative fratagelse er dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, og det vurderes heller ikke i forbindelse med den administrative fratagelse, om den pågældende har gjort sig skyldig i en overtrædelse af disse bestemmelser, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt.
Der vil med lovforslaget ikke være krav om, at den pågældende befinder sig her i landet i forbindelse med sagen om administrativ fratagelse.
Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alle danske statsborgere, uanset hvorledes dansk indfødsret er erhvervet, og omfatter således f.eks. både personer, som har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, ved adoption, ved erklæring og ved naturalisation. Det er dog en betingelse for fratagelse af dansk indfødsret, at den pågældende ikke derved bliver statsløs.
I vurderingen af om en person ved fratagelsen bliver statsløs, kan det indgå, om den pågældende kan erhverve et statsborgerskab i et andet land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myndigheder, selv om den pågældende på tidspunktet for fratagelsen kun er i besiddelse af dansk statsborgerskab.
Det kan eksempelvis være tilfældet i en fratagelsessituation, hvor personen har ret til et andet statsborgerskab ved blot at lade sig registrere som statsborger i dette land. Personen kan så lade sig registrere og erhverve dette lands statsborgerskab og derved undgå statsløshed.
Det kan også være tilfældet i en fratagelsessituation, hvor en person lader sig løse fra det andet lands statsborgerskab for at undgå fratagelse af det danske statsborgerskab, og hvor personen ved en registrering kan generhverve det løste statsborgerskab.
Det bemærkes i den forbindelse, at det skal være en reel mulighed for personen at opnå det pågældende statsborgerskab. Hvis den pågældende ikke har et andet statsborgerskab og reelt ikke har mulighed for at opnå et andet statsborgerskab, vil den pågældende ved en fratagelse af det danske statsborgerskab blive statsløs og vil derfor ikke kunne fratages sit danske statsborgerskab.
Fratagelsen af dansk indfødsret har alene virkning for den person, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Eventuelle børn under 18 år, som har erhvervet dansk indfødsret gennem den pågældende, vil således ikke være omfattet af fratagelsen.
Det bemærkes i øvrigt, at fratagelsen af dansk indfødsret vil have retsvirkning fra meddelelse af afgørelsen om fratagelse. Indbringelsen for domstolene kan efter forslaget ikke tillægges opsættende virkning.
Afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret indebærer ikke, at den pågældendes rettigheder og forpligtelser skal revurderes for så vidt angår perioden fra erhvervelsen og indtil fratagelsen af den danske indfødsret. Det gælder, selvom indfødsretten helt eller delvist har været afgørende for den pågældendes retsstilling på visse punkter.
Omvendt kan en person ikke efter fratagelse af dansk indfødsret støtte ret på, at vedkommende tidligere har haft dansk indfødsret. Personer, som er frataget dansk indfødsret, vil således ikke kunne påberåbe sig lovbestemmelser, som giver særlige rettigheder m.v. til tidligere danske statsborgere.
Det foreslås endvidere, at justitsministeren kan bestemme, at oplysninger, der er indgået i vurderingen af, at den pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser af sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan videregives til den pågældende og endvidere, at oplysningerne ikke kan videregives til udlændinge- og integrationsministeren, der skal træffe afgørelse. Dette er svarende til den mulighed, justitsministeren har efter udlændingelovens § 45 b, stk. 2, ved vurderingen af, om en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed.
Hvis justitsministeren har bestemt, at oplysninger af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den person, vurderingen angår, og udlændinge- og integrationsministeren, der skal træffe afgørelse i sagen, vil vurderingen af, om den pågældende må anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, efter anmodning blive foretaget af justitsministeren.
Det bemærkes i øvrigt, at en beslutning om, at oplysningerne ikke kan videregives til den pågældende, der har fået frataget sin danske indfødsret, også indebærer, at den pågældendes partsrepræsentation, herunder advokat, heller ikke kan få indsigt i oplysningerne.
En beslutning om, at oplysningerne ikke kan videregives til den pågældende gælder også i forbindelse med en domstolsbehandling efter den foreslåede § 8 F.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 optages fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, som meddelelse i Statstidende, hvis det trods rimelige bestræbelser herpå ikke er muligt på andre måder at meddele fratagelsen til vedkommende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.