Højesteretsdom: Afslag på grundvandssænkning ved råstofindvinding ikke ugyldigt

Sagens forløb og parternes påstande

Proceslinje: Sagen er behandlet i tre instanser. Retten i Næstved fandt kommunens afgørelse ugyldig den 16. juli 2021 (BS-1323/2020-NAE), mens Østre Landsret stadfæstede afgørelsen den 14. oktober 2022 (BS-30324/2021-OLR). Nymølle Stenindustrier A/S appellerede til Højesteret.

Påstande: Appellanten påstod stadfæstelse af byrettens dom om ugyldighed. Indstævnte påstod stadfæstelse af landsrettens dom. Biintervenienter var Dansk Industri (til støtte for Nymølle) og Kommunernes Landsforening (til støtte for Faxe Kommune).

Beløb: Sagen handler primært om principielle forvaltningsretlige spørgsmål, men afsluttende fastsættes et beløb på 150.000 kr. til dækning af advokatudgifter.

Stridens kerne: Saglighed, begrundelse og inhabilitet

Nymølle Stenindustrier A/S rejste tre selvstændige påstande om ugyldighed:

• Usaglighed: Kommunen tilsidesatte sagkyndige miljøvurderinger (herunder Rambøll og SWECO), der konkluderede ingen væsentlig påvirkning af det nærliggende Natura 2000-område "Mose". Det politiske flertal traf afgørelsen mod forvaltningens indstilling uden fagligt grundlag.
• Mangelfuld begrundelse: Afgørelsen overholdt ikke kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og 2. Den henviste ikke til den materielle bestemmelse Vandforsyningsloven § 26 og angav ikke de hovedhensyn, der var bestemmende for skønsudøvelsen.
• Inhabilitet: Udvalgsmedlem Vidne 3 var inhabil efter Forvaltningsloven § 3, stk. 1. Som medejer af ejendomme tæt på graveområdet og medunderskriver af et høringssvar, hvor han udtrykte frygt for en "drastisk" påvirkning af familiens økonomi, havde han en særlig personlig og økonomisk interesse, der vækkede tvivl om hans upartiskhed.

Faxe Kommune modgik påstandene ved at henvise til den skønsmæssige afvejning af usikkerheden omkring påvirkningen af Mose, den faktiske henvendelse til Vandforsyningsloven § 26 i afgørelsen, samt at udvalgsmedlemmets interesse var generel, svag og ikke knyttet til den konkrete kommunale afgørelse.

Højesterets vurdering og begrundelse

Højesteret behandlede sagligheden, begrundelsen og inhabiliteten sammen i sin præmis.

Om saglighed og begrundelse fandt retten, at afgørelsen var truffet i medfør af Vandforsyningsloven § 26, jf. Vandforsyningsloven § 1 og Vandforsyningsloven § 2. Højesteret fastslog:

Højesteret finder, at de anførte hensyn er saglige, idet hensynet til miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse skal indgå ved administrationen af vandforsyningsloven, jf. lovens § 2.

Rettens vurdering af risikoen for naturbeskyttelsesområdet fremgår af følgende passage:

Det fremgik af det materiale, der forelå, da kommunen traf afgørelse i sagen, at Mose er et særligt naturområde, der er følsomt over for ændringer i hydrologien. Endvidere fulgte det af materialet, at en råstofindvinding i Landsby 1 graveområde indebar en vis risiko for hydrologien og kvaliteten af grundvandet i Mose.

Højesteret tiltrådte landsrettens konklusion om, at begrundelsen var tilstrækkelig, da beslutningsprotokollen fra udvalgsmødet af 30. oktober 2019 tydeligt angav hensynet til hydrologi og grundvandskvalitet samt det nærliggende Natura 2000-område.

Om inhabiliteten foretog Højesteret en konkret bedømmelse af interessens karakter og styrke:

Højesteret finder, at der ved vurderingen af, om Vidne 3 var inhabil, må lægges vægt på, at han ikke var direkte eller individuelt berørt af kommunens afgørelse, og at det som omtalt af landsretten på daværende tidspunkt var usikkert, om ejendommenes værdi ville falde, hvis regionen senere måtte give tilladelse til råstofindvinding.

Rettens endelige vurdering af udvalgsmedlemmets stilling lød:

Højesteret finder på denne baggrund, at Vidne 3 ikke på grund af medeierskabet af ejendommene havde en særlig økonomisk interesse i sagen, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. At det i høringssvaret til regionen var anført, at en tilladelse til indvinding af råstoffer ”vil påvirke vores families økonomi drastisk”, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til en anden vurdering.

Domfaldet og sagsomkostninger

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fandt dermed Faxe Kommunes afgørelse af 27. november 2019 gyldig. Nymølle Stenindustrier A/S pålægges at betale sagsomkostninger for Højesterets instans.

Der foreligger ingen dissens i dommen.