Højesteretsdom: Afslag på grundvandssænkning ved råstofindvinding ikke ugyldigt

Faxe Kommune påstod stadfæstelse af landsrettens dom og anførte, at der ikke var grundlag for at fastslå, at kommunen havde udøvet et skøn, der hvilede på usaglige hensyn. Kommunen fremhævede:

• Saglighed: Afgørelsen var baseret på en skønsmæssig afvejning af konkrete omstændigheder og hensynene i vandforsyningsloven, herunder usikkerheden vedrørende påvirkningen af Mose, som kommunen gentagne gange forgæves efterspurgte en konkret vurdering af.
• Tilstrækkelig Begrundelse: Afgørelsen var begrundet i hensynet til bevarelse af hydrologien og Mose, hvilket fremgik af beslutningsprotokollen fra udvalgsmødet. Vandforsyningsloven § 26 var nævnt i afgørelsen.
• Ingen Inhabilitet: Udvalgsmedlem Vidne 3 havde ikke en sådan særlig personlig eller økonomisk interesse, at det medførte inhabilitet. Høringssvaret var generelt og ikke underbygget af relevante fakta, og Vidne 3 var ikke direkte eller individuelt berørt af kommunens afgørelse.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvilket betyder, at Faxe Kommunes afgørelse af 27. november 2019 om afslag på Nymølle Stenindustrier A/S' ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning blev anset for gyldig.

Saglighed og Begrundelse

Højesteret fandt, at Faxe Kommunes afgørelse var saglig og tilstrækkeligt begrundet. Afgørelsen henviste til Vandforsyningsloven § 26, jf. Vandforsyningsloven § 1 og Vandforsyningsloven § 2, og var begrundet i hensynet til at bevare den nuværende hydrologi og grundvandskvalitet i det nærliggende Natura 2000-område, Mose. Det foreliggende materiale gav grundlag for at antage en risiko for påvirkning af Mose.

Inhabilitet

Højesteret vurderede, at udvalgsmedlem Vidne 3 ikke var inhabil i henhold til Forvaltningsloven § 3, stk. 1. Selvom Vidne 3 var medejer af ejendomme nær graveområdet og havde udtrykt bekymring for familiens økonomi i et høringssvar, fandt Højesteret, at interessen ikke var af en sådan karakter eller styrke, at den medførte inhabilitet. Vidne 3 var ikke direkte eller individuelt berørt af kommunens afgørelse, og høringssvaret var generelt og ikke specifikt rettet mod kommunens behandling af sagen om grundvandssænkning.

Sagsomkostninger

Nymølle Stenindustrier A/S blev pålagt at betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til Faxe Kommune til dækning af advokatudgifter. Beløbet skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.

Tidligere afgørelser og hjemvisninger

Det tidligere Storstrøms Amt udarbejdede i 2002 en betjeningsvejledning for opsætning og nedtagning af stemmeplankerne. Lolland Kommune traf i 2011 en afgørelse om, at isætning af plankerne var i henhold til reguleringstilladelsen fra 1997. Denne afgørelse blev dog ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet på grund af inkompetent myndighed.

I 2015 traf Lolland Kommune en ny afgørelse, som igen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet hjemviste sagen i 2017, da isætning af stemmeplankerne blev betragtet som en ændring af driftsforholdene, der krævede en tilladelse efter Vandløbslovens § 48.

Lolland Kommunes seneste afgørelse

Lolland Kommune traf den 7. september 2018 afgørelse om at tillade isætning af 10 cm høje planker i udløbsbygværket fra Nørresø til Hunse Å. Afgørelsen er truffet efter Vandløbslovens § 48 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. Den nye betjeningsvejledning forventes at sænke den gennemsnitlige vandstand i Søndersø med ca. 2 cm i forhold til hidtidig praksis. Kommunen vurderede, baseret på Orbicons konsekvensvurdering, at denne ændring ikke ville skade Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 5. oktober 2018. Klager anførte navnlig, at:

• Isætningen af planker vil medføre en lavere vandstand på 2 cm i forhold til tidligere praksis.
• Orbicons konsekvensvurdering af 22. marts 2018 ikke kan afvise, at de udpegede habitatnaturtyper, herunder avneknippemose, vil lide skade ved reguleringen.
• Vandstanden ikke burde være lavere end den, der er fastholdt de senere år, især da Natura 2000-natur kan lide skade.
• Hvis målestationen i Søndersø skal bestemme, hvornår planker sættes på, bør dette ske ved en vandstand på 8,74 DVR90 i stedet for 8,72 DVR90 for at kompensere for den beregnede sænkning på 2 cm.

Lolland Kommune fastholdt, at den gennemsnitlige sænkning af vandstanden ikke ville have negative konsekvenser for Natura 2000-området, og at sagen drejede sig om en lovliggørelse af at holde på vandet om sommeren for at sikre en stabil vandstand.