Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
En samhandelsplatform tilbyder både erhvervsdrivende og private at oprette en gratis profil på deres hjemmeside. Adgang til platformen kræver log-in med en adgangskode, der tildeles ved oprettelsen.
Platformen kræver altså et abonnement for at få adgang, men derudover kan brugerne tilkøbe ekstra services, der betales særskilt bagud hver måned via træk på brugerens konto.
Forbrugerombudsmanden har vurderet, at koder, der giver adgang til tjenester på en hjemmeside efter tegning af et abonnement til en fast månedlig pris, ikke betragtes som et betalingssurrogat omfattet af betalingstjenesteloven, så længe der ikke sker særskilt betaling for brugen af tjenesterne. Hvis der derimod er mulighed for at tilkøbe tjenester via samme hjemmeside og personlige kode, som der skal betales særskilt for, eller hvis der sker afregning for brug, der overstiger en fastsat abonnementsgrænse, vil denne funktion falde ind under betalingstjenestelovens definition af et betalingssurrogat.
Forbrugerombudsmanden vurderede, at samhandelsplatformens betalingsfunktioner i relation til tilkøb af tjenester, der ikke er indeholdt i prisen for et abonnement, kan karakteriseres som et betalingssurrogat med en personlig kode, jf. Betalingsloven § 102, stk. 1, nr. 2. Betalingssurrogatet er forudbetalt, jf. Betalingsloven § 102, stk. 2.
Kreditgiverne L’easy og Resurs Bank har trukket retssager mod to overgældsatte forbrugere tilbage efter intervention fra Forbrugerombudsmanden, der vurderede lånene som ugyldige grundet mangelfulde kreditvurderinger.



Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) klagede i 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFS) over Nets Holding A/S' (Nets) gebyrer for brug af Dankort på internettet. FDIH mente, at gebyrerne var for høje og burde være faldet som følge af den kraftige stigning i antallet af Dankorttransaktioner på internettet, idet udviklingsomkostningerne burde være betalt.
Den Europæiske Revisionsret advarer om manglende evaluering af prislofter på kortgebyrer og udfordringer for open banking-tjenester i en ny rapport.
En ny manual fra FN's regionale kontor giver kvinder i Sydasien konkrete værktøjer til at starte og drive online-virksomhed hjemmefra.
KFS foretog en undersøgelse og traf den 29. november 2012 afgørelse (FDIH I-afgørelsen) om, at Nets havde overtrådt Betalingstjenesteloven § 79 ved at fastsætte gebyrer, der var højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence. KFS påbød Nets at nedsætte Dankortgebyrerne senest den 31. januar 2013.
Efter en yderligere klage fra FDIH traf KFS den 22. maj 2013 endnu en afgørelse (FDIH II-afgørelsen), hvor de fastholdt, at Nets fortsat overtrådte Betalingstjenesteloven § 79. Nets blev påbudt at nedsætte gebyrerne senest den 1. juli 2013, så det gennemsnitlige servicegebyr pr. Dankorttransaktion i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2014 ikke overskred 1,20 kr.
Nets indbragte begge afgørelser for Konkurrenceankenævnet, som ved kendelser af 25. juni 2013 og 11. december 2013 stadfæstede KFS's afgørelser. Nets anlagde herefter to sager mod KFS ved Retten i Glostrup, som henviste sagerne til behandling ved Østre Landsret i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1.
Nets påstod principalt, at Konkurrenceankenævnets kendelser skulle ophæves. Subsidiært påstod Nets, at gebyrpålægget på 1,20 kr. skulle forhøjes eller hjemvises til fornyet behandling. Nets gjorde gældende, at KFS's afgørelser ikke havde hjemmel i Betalingstjenesteloven § 79, idet opkrævningen af Dankortgebyrer skete på et marked med virksom konkurrence. Nets anførte, at KFS burde have foretaget en markedsanalyse og inddraget Nets' samlede indtjening for hele Dankortsystemet, ikke kun internetdelen. Nets kritiserede KFS's sammenligningsgrundlag (private byerhverv og C20-indekset) og beregningsmetoder.
KFS påstod frifindelse og fastholdt, at Nets' gebyrer var urimeligt høje og gav anledning til en urimelig høj avance. KFS argumenterede for, at Betalingstjenesteloven § 79 giver mulighed for indgreb uanset markedsstyrke, og at en formel markedsafgrænsning ikke var nødvendig. KFS mente, at Nets' indtjening på internet-Dankort var overnormal, og at de anvendte beregningsmetoder var korrekte.
Under sagen blev der gennemført et omfattende syn og skøn med økonomiprofessorer, der afgav tre skønserklæringer. Skønsmændene bekræftede Nets' synspunkter på flere punkter, herunder at KFS's beregningsmetoder var for teoretiske og usikre, og at der burde indregnes tillæg for risici som survivorship bias og ekspropriationstillæg. De anførte, at Nets' forrentning ikke oversteg niveauet ved virksom konkurrence, når hele Dankortsystemet og de initiale investeringer blev taget i betragtning. KFS fastholdt dog, at skønserklæringerne ikke ændrede ved deres samlede vurdering.
Lovforslaget om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler har til formål at implementere Europa-Pa...
Læs mereDigitaliseringsstyrelsen har fremsat et udkast til en ny bekendtgørelse, der skal regulere, hvordan private virksomheder...
Læs mere