Rederi kunne ikke opkræve oliepristillæg på forudbetalt færgekort

Klagen og de centrale uenigheder

Energitilsynet havde i de påklagede afgørelser lagt vægt på, at klagernes omkostninger vedrørende elindkøb fra Nordjysk Elhandel A/S ikke var sket på markedsvilkår. Dette betød, at omkostningerne ikke fuldt ud kunne indregnes i priserne som en nødvendig omkostning, jf. elforsyningslovens § 46, stk. 4 og elforsyningslovens § 69, stk. 1. Klagerne havde accepteret en prisforhøjelse på 22 kr./MWh pr. 1. juli 2002 på en fastprisaftale med Nordjysk Elhandel A/S. Energitilsynet anså denne accept som en urimelig disposition over for forbrugerne, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 4, hvorfor meromkostningerne ikke kunne indregnes som en nødvendig omkostning.

Klagerne bestred ikke prisforhøjelsen, men gjorde gældende, at den ikke – eller dog ikke fuldt ud – var overvæltet på forbrugerne gennem prisstigninger. De mente derfor, at der kun var grundlag for regulering af priserne over for forbrugerne i det omfang, prisforhøjelsen faktisk havde givet sig udslag i forhøjede priser. Klagerne fremlagde følgende opgørelse over det overvæltede beløb:

Sagens baggrund og tidligere afgørelser

De gældende regler for 2002 krævede, at forsyningspligtige virksomheder anmeldte deres priser til Energitilsynet for godkendelse, jf. dagældende elforsyningslovens § 76 og elforsyningslovens § 72, stk. 2. Priserne skulle fastsættes ud fra et omkostningsprincip, der inkluderede nødvendige omkostninger og et rimeligt overskud, jf. dagældende elforsyningslovens § 69, stk. 1 og elforsyningslovens § 72, stk. 1. Energitilsynets kontrol var baseret på foreløbige budgetter og endelig godkendelse ved årets udgang.

Energiklagenævnet havde tidligere behandlet lignende klager. I en afgørelse af 10. marts 2008 (j.nr. 11-373) fastslog nævnet, at prisforhøjelsen på fastprisaftalen med Nordjysk Elhandel A/S var i strid med elforsyningslovens § 46, stk. 4, og at omkostningerne derfor ikke var nødvendige og ikke kunne indregnes i priserne, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1. Denne afgørelse stadfæstede Energitilsynets vurdering af dispositionen som urimelig over for forbrugerne, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 4.

Efterfølgende traf Energitilsynet den 30. december 2006 nye afgørelser om prisgodkendelse for 2002-2004 for alle seks selskaber. Klagerne appellerede disse afgørelser, men trak senere deres klager tilbage mod, at Energitilsynet genoptog sagerne i overensstemmelse med retningslinjerne fra Energiklagenævnets afgørelser af 10. marts 2008 vedrørende AKE Forsyning A/S (j.nr. 11-478, 11-479 og 11-480). I disse afgørelser havde Energiklagenævnet hjemvist sagerne til Energitilsynet for at afklare, hvorvidt efterreguleringsbeløbet skulle reduceres, hvis prisforhøjelsen ikke var fuldt ud videreført til forbrugerne. Energiklagenævnet udtalte, at efterreguleringen principielt burde tage hensyn til, hvor stor en del af prisforhøjelsen der var videreført til forbrugerne.

Energitilsynets fastholdelse

Energitilsynet fastholdt i sine afgørelser af 16. juni 2008, at forhøjelsen af fastprisaftalen med Nordjysk Elhandel A/S udgjorde en omkostningsforøgelse, der skulle dækkes af forbrugernes betaling via forsyningspligtprisen, uanset om klagerne faktisk havde forhøjet deres priser. Energitilsynet argumenterede, at meromkostningerne belaster forbrugerne, da forsyningspligtprisen ellers kunne have været lavere. De understregede, at enhver omkostning skal dækkes af virksomhedens indtægter, og at et overskud først er til rådighed for disposition, når Energitilsynet har fastsat det som rimeligt i overensstemmelse med lovens bestemmelser, jf. dagældende elforsyningslovens § 72, stk. 1.