Direktiv 2003/4/EF: Gyldighed af undtagelse vedrørende offentlig adgang til miljøoplysninger og ret til retfærdig rettergang

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Verwaltungssenat Wien vedrørende gyldigheden og fortolkningen af direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger. Sagen er anlagt af Ferdinand Stefan mod Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft (det østrigske forbundsministerium for landbrug, skovbrug, miljø og vandforvaltning) angående ministeriets afslag på at give Stefan miljøoplysninger.

Bundesministerium afslog at give Ferdinand Stefan oplysninger om vandstand og gennemløbsmængde i floden Drau, da ministeriet mente, at det kunne have negative følger for en verserende straffesag og indvirke negativt på muligheden for en retfærdig rettergang. Den forelæggende ret anførte, at selvom østrigsk lov pålægger den nationale myndighed at imødekomme Stefans anmodning, ville meddelelsen af oplysningerne have negative følger for en slusevagts mulighed for at opnå en retfærdig rettergang.

Den forelæggende ret spurgte, om direktiv 2003/4/EF er gyldigt i lyset af artikel 6 TEU og artikel 47, stk. 2, i EU-chartret om grundlæggende rettigheder, da direktivet ikke forpligter medlemsstaterne til at afslå en anmodning om adgang til miljøoplysninger, selvom offentliggørelsen af disse oplysninger ville kunne have ugunstig indvirkning på en persons mulighed for at få en retfærdig rettergang.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at en gennemgang af de forelagte spørgsmål ikke havde frembragt tvivl om gyldigheden af direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger. Domstolen understregede, at direktivet skal fortolkes i overensstemmelse med traktaterne og de generelle EU-retlige principper, herunder retten til en retfærdig rettergang.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med, at artikel 4, stk. 2, litra c, i direktiv 2003/4/EF giver medlemsstaterne mulighed for at undtage miljøoplysninger fra offentliggørelse for at sikre overholdelse af retten til en retfærdig rettergang, som er fastsat i artikel 47, stk. 2, i EU-chartret om grundlæggende rettigheder. Domstolen præciserede, at selvom en medlemsstat ikke har implementeret en sådan undtagelse i sin nationale lovgivning, skal den stadig anvende den skønsmargin, som direktivet giver, i overensstemmelse med kravene i EU-chartret. Domstolen fremhævede, at alle medlemsstaters myndigheder, herunder forvaltningsorganer og domstole, er forpligtet til at sikre overholdelsen af EU-retten og de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved EU-chartret.