Støtteberettigelse af landbrugsarealer i sikkerhedszoner ved lufthavne

Johannes Demmer mod Fødevareministeriets Klagecenter omhandler fortolkningen af EU-reglerne om støtteberettigede hektarer i landbrugsstøtteordninger. Sagen drejer sig om, hvorvidt arealer langs landingsbaner og rulleveje i lufthavne, der anvendes til græsavl, kan betragtes som støtteberettigede.

Demmer havde indgået forpagtningsaftaler med Aalborg Lufthavn og Flyvestation Skrydstrup om at dyrke græs på arealer inden for lufthavnsområderne. Han søgte og modtog landbrugsstøtte for disse arealer under EU's enkeltbetalingsordning. Efterfølgende blev Demmers betalingsrettigheder nedskrevet, og han blev pålagt at tilbagebetale uretmæssigt udbetalt støtte, da myndighederne mente, at sikkerhedszonerne ikke kunne anses for støtteberettigede arealer.

Demmer klagede over afgørelsen, og sagen endte ved Vestre Landsret, som forelagde en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Spørgsmålene omhandlede primært, hvorvidt arealerne kunne anses for at være anvendt til landbrugsaktivitet, og om Demmer med rimelighed kunne have indset, at arealerne ikke var støtteberettigede.

Centrale spørgsmål

• Er arealer, der primært anvendes som sikkerhedszoner i lufthavne, men også til græsavl, støtteberettigede?
• Skal kravet om, at arealet indgår i landbrugerens »bedrift«, fortolkes således, at sikkerhedszoner kan være støtteberettigede?
• Hvis arealerne ikke er støtteberettigede, kunne landbrugeren med rimelighed have opdaget fejlen?

Parternes argumenter

• Johannes Demmer: Argumenterede for, at arealerne blev anvendt til landbrugsaktivitet (græsavl), og at han derfor var berettiget til støtte.
• Fødevareministeriets Klagecenter: Argumenterede for, at arealerne primært tjente som sikkerhedszoner og derfor ikke kunne anses for at være støtteberettigede landbrugsarealer.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 1782/2003 og artikel 34, stk. 2, litra a), i forordning nr. 73/2009 skal fortolkes således, at et landbrugsareal, der udgøres af sikkerhedszoner omkring landingsbaner samt rulle- og stopveje i en lufthavn, kan berettige til støtte, hvis landbrugeren har tilstrækkelig autonomi i brugen af arealet til landbrugsaktivitet, og kan udøve denne aktivitet på trods af begrænsninger fra ikke-landbrugsaktiviteter.

Domstolen præciserede også, at en landbruger, der inden 1. januar 2010 blev underrettet om uretmæssig tildeling af betalingsrettigheder, ikke kan påberåbe sig artikel 137 i forordning nr. 73/2009 for at lovliggøre disse rettigheder. Artikel 73, stk. 4, i forordning nr. 796/2004 skal fortolkes således, at en landbruger burde kunne opdage, at arealer, hvor vedkommende ikke har råderum til landbrugsaktivitet, ikke berettiger til støtte. Vurderingen skal foretages separat for hvert år. Artikel 73, stk. 5, i forordning nr. 796/2004 skal fortolkes således, at en landbruger anses for at være i god tro, hvis vedkommende var overbevist om, at arealerne var støtteberettigede. Vurderingen af god tro skal foretages separat for hvert år, og god tro skal vare ved indtil udgangen af det fjerde år efter støtteudbetalingen.