Valutaomregning af familieydelser ved beregning af forskelsbetinget børnetilskud

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Baden-Württemberg vedrørende fortolkningen af forordning nr. 574/72 og nr. 987/2009 om social sikring for vandrende arbejdstagere.

Birgit Wagener var i tvist med Bundesagentur für Arbeit – Familienkasse Villingen-Schwenningen (Familienkasse) om tildeling af børnetilskud i Tyskland. Hr. Wagener arbejdede i Schweiz og modtog familieydelser i schweiziske franc. Familienkasse skulle beregne, om Birgit Wagener var berettiget til supplerende forskelsbetingede familieydelser i Tyskland.

Det centrale spørgsmål var, hvilken dato der skulle anvendes ved omregning af de schweiziske familieydelser til euro for at beregne det eventuelle forskelsbetingede supplement.

Finanzgericht Baden-Württemberg forelagde følgende spørgsmål for EU-Domstolen:

1. Skal omregningen ske i overensstemmelse med artikel 107, stk. 1, eller stk. 6, i forordning nr. 574/72 eller artikel 90 i forordning nr. 987/2009?
2. Hvis artikel 107, stk. 6, finder anvendelse, er det så relevant, hvornår den udenlandske ydelse er udbetalt, eller hvornår den nationale ydelse udbetales?
3. Hvis artikel 107, stk. 1, finder anvendelse, hvordan fastsættes referenceperioden?
4. Hvis artikel 90 i forordning nr. 987/2009 finder anvendelse, hvilken bestemmelse skal da anvendes?

Domstolen fastslog, at valutaomregningen skal ske i overensstemmelse med artikel 107, stk. 6, i forordning nr. 574/72, og at omregningen skal baseres på den officielle valutakurs på den dag, hvor beskæftigelsesstaten (Schweiz) betaler ydelserne.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Valutaomregningen af familieydelser i sager som den foreliggende skal ske i overensstemmelse med artikel 107, stk. 6, i forordning nr. 574/72.
2. Artikel 107, stk. 6, i forordning nr. 574/72 skal fortolkes således, at valutaomregningen af familieydelser med henblik på beregningen af supplerende forskelsbetingede familieydelser skal ske til den officielle valutakurs på den dag, hvor den medlemsstat, hvor arbejdstageren er beskæftiget, betaler disse ydelser.

Domstolen understreger, at artikel 107, stk. 6, finder anvendelse, da artikel 107, stk. 1, ikke omfatter de relevante bestemmelser i denne sag. Domstolen afviser argumentet om, at artikel 107, stk. 6, er vanskelig at anvende, da klarheden i bestemmelsens ordlyd er afgørende.