Miljøvurdering af lufthavnsudvidelser: Grænseværdier og direktivets direkte virkning

Salzburger Flughafen GmbH anlagde sag mod Umweltsenat vedrørende kravet om miljøvurdering af udvidelsen af Salzburg lufthavn.

Sagen omhandlede fortolkningen af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet, særligt artikel 2, stk. 1, artikel 4, stk. 2, og bilag II og III.

Salzburger Flughafen anførte, at den nationale lovgivning kun krævede miljøvurdering, hvis antallet af flyvninger steg med mindst 20.000 pr. år, hvilket selskabet mente ikke var tilfældet.

Umweltsenat anførte, at direktivet skulle anvendes direkte, da den nationale lovgivning ikke korrekt implementerede direktivet, særligt med hensyn til tætbefolkede områder.

Verwaltungsgerichtshof forelagde sagen for EU-Domstolen og anmodede om en præjudiciel afgørelse.

Baggrund

Salzburger Flughafen driver Salzburg lufthavn. Selskabet ansøgte om tilladelse til at udvide lufthavnens infrastruktur, herunder opførelse af en ny terminal og udvidelse af parkeringsarealer og flystandpladser.

Landesumweltanwaltschaft Salzburg anmodede om en miljøvurdering, men anmodningen blev afvist af forvaltningsmyndigheden.

Umweltsenat fastslog, at en miljøvurdering var påkrævet i henhold til UVP-G 2000 sammenholdt med direktiv 85/337/EØF.

Centrale Spørgsmål

1. Er direktiv 85/337/EØF til hinder for nationale bestemmelser, der kun kræver miljøvurdering, hvis antallet af flyvninger stiger med mindst 20.000 pr. år?
2. Kræver og muliggør direktiv 85/337/EØF, som følge af den direkte virkning af dets bestemmelser, at der foretages en miljøvurdering af et projekt, der er omfattet af bilag II, selvom der ikke findes nationale bestemmelser herom?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 2, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra b), og artikel 4, stk. 3, i direktiv 85/337/EØF er til hinder for en national lovgivning, der kun kræver miljøvurdering af projekter vedrørende ændringer af lufthavnsinfrastruktur, der er omfattet af bilag II, hvis antallet af flyvninger forventes at stige med mindst 20.000 pr. år.

Domstolen fastslog yderligere, at artikel 2, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 3, i direktiv 85/337/EØF har direkte virkning, når en medlemsstat i henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, litra b), vedrørende projekter omfattet af bilag II, indfører en grænseværdi, der er uforenelig med forpligtelsen i henhold til direktivets artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 3. Dette indebærer, at de kompetente nationale myndigheder skal sikre, at det først undersøges, om de omhandlede projekter kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og, såfremt dette er tilfældet, at der dernæst foretages en vurdering af deres indvirkning.