Krav om uafhængighed for juridiske rådgivere ved repræsentation for EU-Domstolen

Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (PUKE) og Republikken Polen appellerede en kendelse fra Retten, der afviste PUKE’s annullationssøgsmål mod Kommissionens afgørelse K(2010) 1234. Retten afviste sagen, fordi PUKE var repræsenteret af juridiske rådgivere, der var ansat af Urzędu Komunikacji Elektronicznej (UKE), hvilket Retten anså for at være i strid med kravet om advokatens uafhængighed.

PUKE og Polen argumenterede for, at de juridiske rådgivere var uafhængige i henhold til polsk lov, og at et ansættelsesforhold ikke nødvendigvis udelukker uafhængighed. De anførte også, at Retten havde foretaget en fejlagtig fortolkning af artikel 19 i statutten for EU-Domstolen og tilsidesat proportionalitetsprincippet.

Kommissionen anførte, at kravet om advokatens uafhængighed indebærer, at advokaten ikke må være ansat af klienten eller en enhed, der er tæt knyttet til klienten. Kommissionen argumenterede for, at dette krav er nødvendigt for at sikre retsplejen og advokatens uafhængighed.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at Retten med rette havde afvist sagen. Domstolen begrundede afgørelsen med, at kravet om advokatens uafhængighed indebærer, at advokaten ikke må være knyttet til klienten via et ansættelsesforhold. Domstolen fandt, at dette princip også gælder, når advokaten er ansat af en enhed, der er tilknyttet den part, advokaten repræsenterer, da dette kan påvirke advokatens uafhængighed. Domstolen afviste argumentet om, at de polske regler sikrede tilstrækkelig uafhængighed, idet EU-retten fortolkes uafhængigt af national ret. Domstolen afviste ligeledes argumentet om praktiske vanskeligheder ved at anvende eksterne advokater.

Domstolen forkastede appellerne og pålagde Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej og Republikken Polen at betale sagens omkostninger.