Fortolkning af Forordning 261/2004: Anvendelsesområde for tilsluttede flyvninger mellem tredjelande via EU-transit

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer. Tvisten opstod mellem Airhelp Ltd, som repræsenterede en passager (NT), og Austrian Airlines AG (et EF-luftfartsselskab).

Passageren NT havde reserveret én samlet direkte tilsluttet flyforbindelse for en rejse fra Chişinău (Moldova, tredjeland) til Bangkok (Thailand, tredjeland), med en planlagt mellemlanding i Wien (Østrig, medlemsstat). Da den første delflyvning blev aflyst mindre end syv dage før afgang, blev passageren omlagt og ankom til sit endelige bestemmelsessted med en samlet forsinkelse på 2 timer og 27 minutter i forhold til den oprindeligt planlagte ankomst.

Airhelp krævede kompensation i henhold til Forordning 261/2004.

De præjudicielle spørgsmål

Landesgericht Korneuburg (den forelæggende ret) rejste tvivl om, hvorvidt forordningen i det hele taget fandt anvendelse, da både afgangs- og slutdestinationen lå uden for EU, selvom transitlufthavnen lå i en medlemsstat. De stillede følgende hovedspørgsmål:

• Skal Forordning 261/2004 fortolkes således, at den finder anvendelse på en direkte tilsluttet flyforbindelse, der er reserveret samlet, når afgangs- og ankomststedet er i tredjelande, men mellemlandingen sker i en medlemsstat?

Domstolen afgjorde, at artikel 3, stk. 1, i Forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at forordningen ikke finder anvendelse på en direkte tilsluttet flyforbindelse, der er reserveret samlet, når både afgangslufthavnen og den endelige ankomstlufthavn er beliggende i et tredjeland, uanset at mellemlandingen finder sted på en medlemsstats område.

Domstolens begrundelse

Domstolen fastholdt sin faste praksis om, at en direkte tilsluttet flyforbindelse, der er reserveret samlet, skal betragtes som en helhed med henblik på at fastlægge passagerens rettigheder og forordningens anvendelsesområde. Vurderingen af anvendeligheden skal derfor ske på baggrund af hele rejsen, fra det oprindelige afgangssted til det endelige bestemmelsessted.

• Artikel 3, stk. 1, definerer anvendelsesområdet ud fra enten afgangen fra en EU-lufthavn (litra a) eller ankomsten til en EU-lufthavn (litra b), når afgangen er fra et tredjeland.
• Da rejsen i hovedsagen (Chişinău til Bangkok) hverken startede i EU eller sluttede i EU, falder den ikke ind under nogen af de to betingelser i artikel 3, stk. 1.
• Det forhold, at mellemlandingslufthavnen (Wien) lå i EU, er irrelevant for vurderingen, da mellemlandingssteder ikke kan sidestilles med passagerens afgangs- eller bestemmelseslufthavn i henhold til forordningen.