Fortolkning af 'samme handlinger' under ne bis in idem ved europæisk arrestordre for international pyramidesvig

Sagen C-164/22 vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional (Spanien) vedrørende fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre (EAW), udstedt af Portugal, mod den spanske statsborger Juan. Juan var i forvejen idømt en fængselsstraf i Spanien for groft bedrageri og hvidvask af penge, og EAW'en blev udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en særskilt dom for groft bedrageri i Portugal.

Begge domme relaterede sig til en svigagtig pyramideordning, hvor Juan var bestyrelsesformand for to selskaber – et spansk og et portugisisk. Selvom de kriminelle aktiviteter fulgte den samme fremgangsmåde, blev de udført af separate juridiske personer i hver sin medlemsstat og var rettet mod forskellige ofre.

Den fuldbyrdende spanske myndighed afslog udlevering (jf. artikel 4, stk. 6, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, EAW) men besluttede at fuldbyrde den portugisiske straf i Spanien. Juan påberåbte sig princippet ne bis in idem (artikel 3, nr. 2), idet han hævdede, at de to domme vedrørte de “samme handlinger”, især fordi de efter spansk lovgivning kunne anses for at udgøre en “fortsat forbrydelse”.

Præjudicielle spørgsmål til Domstolen

De centrale spørgsmål kredsede om:

• Hvorvidt begrebet “samme handlinger” i henhold til EU-retten dækker situationer, hvor lovovertrædelserne i to medlemsstater under national ret (Spanien) udgør en “fortsat forbrydelse”.
• Hvorvidt spansk lovgivnings manglende mulighed for at sammenlægge straffe fra forskellige medlemsstater for at sikre proportionalitet (navnlig i tilfælde af fortsat forbrydelse) er i strid med EU-retten (Chartret artikel 45 og 49, stk. 3, samt rammeafgørelser 2008/675/RIA og 2008/909/RIA).

Domstolens fortolkning af 'samme handlinger'

Domstolen fastslog, at artikel 3, nr. 2, i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at den er til hinder for fuldbyrdelsen af en EAW, hvis den eftersøgte person allerede er endeligt dømt i en anden medlemsstat, kun hvis der er tale om de "samme handlinger".

Domstolen understregede, at:

Begrebet "samme handlinger" skal fortolkes autonomt i EU-retten og henviser kun til selve eksistensen af de faktiske omstændigheder, som omfatter en helhed af konkrete omstændigheder, der er indbyrdes uadskilleligt forbundne i tid og rum.

• Den nationale kvalifikation af lovovertrædelserne – såsom "fortsat forbrydelse" i spansk ret – er irrelevant for fastlæggelsen af det EU-retlige begreb "samme handlinger".