Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Italien, Europa-Kommissionen, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Xuereb
Sagen vedrører præjudicielle spørgsmål fra den italienske Consiglio di Stato (øverste forvaltningsdomstol) om anvendelsen af princippet ne bis in idem i en grænseoverskridende sammenhæng, hvor Volkswagen Aktiengesellschaft (VWAG) blev pålagt to sanktioner for den samme adfærd (Dieselgate-skandalen) i to forskellige medlemsstater: en administrativ bøde i Italien og en strafferetlig sanktion i Tyskland.
Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato (AGCM, Italien) pålagde i august 2016 VWGI og VWAG en bøde på 5 mio. EUR for urimelig handelspraksis ved at markedsføre dieselkøretøjer udstyret med manipulationssoftware, der gav vildledende oplysninger om emissioner. Sideløbende hermed pålagde anklagemyndigheden i Braunschweig (Tyskland) i juni 2018 VWAG en bøde på 1 mia. EUR for uagtsomt brud på tilsynspligten i forbindelse med udviklingen og installeringen af den samme software. VWAG accepterede den tyske bøde, som dermed blev endelig før den italienske bøde, der stadig blev prøvet ved de italienske domstole.
VWAG gjorde gældende, at den endelige tyske afgørelse, der havde strafferetlig karakter, var til hinder for opretholdelsen af den italienske bøde i henhold til chartrets artikel 50 (ne bis in idem). De centrale spørgsmål, som Domstolen skulle tage stilling til, omhandlede kvalificeringen af den italienske bøde, tidsrækkefølgen for de endelige afgørelser og betingelserne for at retfærdiggøre en kumulation af sanktioner under chartrets artikel 52, stk. 1.
Domstolen konkluderede, at princippet ne bis in idem i chartrets artikel 50 er til hinder for opretholdelsen af den italienske administrative bøde, hvis de faktiske forhold i Tyskland og Italien er identiske, og hvis kumulationen ikke er begrundet under de strenge betingelser fastsat i chartrets artikel 52, stk. 1.
Domstolen fastslog, at den italienske administrative bøde for urimelig handelspraksis skal kvalificeres som en sanktion af strafferetlig karakter i chartrets forstand. Dette skyldes bødens:
Domstolen præciserede, at princippet ne bis in idem gælder fra det øjeblik, hvor en afgørelse af strafferetlig karakter er blevet endelig. Da den tyske afgørelse opnåede retskraft, før den italienske bøde blev endelig i retssystemet, var den tyske afgørelse den endelige afgørelse (bis), der potentielt udelukker opretholdelsen af den sideløbende italienske procedure, såfremt de faktiske forhold er de samme (idem).
Domstolen fastslog, at selvom kumulation af sanktioner kan være tilladt for at beskytte forskellige samfundsinteresser (her: tilsynspligt vs. forbrugerbeskyttelse), kræver dette, at procedurerne opfylder betingelsen om proportionalitet og nødvendighed. Dette indebærer, at procedurerne skal være tilstrækkeligt koordinerede. Da der i hovedsagen manglede bevis for en effektiv koordinering mellem de tyske og italienske myndigheder, kunne kumulationen af sanktionerne ikke retfærdiggøres.
| Betingelse for Kumulation (Artikel 52, stk. 1) | Vurdering i Sagen | Konklusion |
|---|---|---|
| Ikke uforholdsmæssig byrde | Sandsynligvis opfyldt (Italiensk bøde var lille del af samlet bøde) | Opfyldt |
| Klare og præcise regler | Forudsigeligheden af flere retsgrundlag var til stede | Opfyldt |
| Tilstrækkelig koordinering af procedurer | Mangel på koordinering mellem tysk anklagemyndighed og AGCM | Ikke opfyldt |

Den europæiske tilsynsmyndighed har udstedt sin hidtil største bøde til et transaktionsregister for svigt i procedurer og datasikkerhed.

Lovforslaget, kaldet "datadelingsloven", har til formål at supplere og gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 (dataforordningen) i Danmark. Dataforordningen er en central del af EU's datastrategi og sigter mod at skabe et mere retfærdigt og innovativt datamarked. Den fastsætter regler for, hvem der må tilgå og anvende data genereret af forbundne produkter (IoT-enheder), og på hvilke vilkår. Den danske lov fastsætter de nødvendige nationale rammer for tilsyn, håndhævelse og sanktioner.
Europæiske myndigheder har koordineret en omfattende kontrolaktion i 13 lande mod ulovlige arbejdsvilkår og brud på køre-hviletidsbestemmelser.
En ny europæisk kampagne skal øge kendskabet til EURES og hjælpe unge med at finde arbejde, praktikpladser og lærepladser i 31 lande.
Digitaliseringsstyrelsen udpeges som den eneste kompetente myndighed i Danmark (§ 2). Styrelsen får ansvaret for at påse overholdelsen af dataforordningen og varetage alle de opgaver, som forordningen pålægger medlemsstaternes myndigheder. For at sikre en uafhængig sagsbehandling fastslår loven, at Digitaliseringsstyrelsen skal være upartisk og fri for udefrakommende instrukser i enkeltsager (§ 4). Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, men kan prøves ved domstolene i henhold til Grundlovens § 63.
Loven giver Digitaliseringsstyrelsen en række værktøjer til at håndhæve reglerne effektivt.
| Beføjelse | Paragraf | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Oplysningspligt | § 5 | Styrelsen kan afkræve alle nødvendige oplysninger fra virksomheder og personer omfattet af loven for at vurdere, om reglerne overholdes. |
| Kritik | § 7 | Styrelsen kan udtale kritik for mindre alvorlige overtrædelser, f.eks. ved manglende efterlevelse af en underretningspligt. |
| Offentliggørelse | § 8 | Styrelsen kan offentliggøre sine afgørelser og udtalelser for at vejlede og fremme datakompetence, når samfundsmæssige hensyn taler for det. |
| Påbud | § 9 | Styrelsen kan udstede påbud til virksomheder for at sikre, at de efterlever deres forpligtelser, f.eks. ved at påbyde deling af data eller nedsættelse af gebyrer. |
Overtrædelse af en række specifikke artikler i dataforordningen samt manglende efterlevelse af Digitaliseringsstyrelsens krav eller påbud bliver strafbart (§ 10).
Justitsministeriet har sendt udkast til en ny bekendtgørelse om eksplosivstoffer og et cirkulære om våben og ammunition ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at samle de regler, der gælder for forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og li...
Læs mereForslag til Lov om regulering af sociale medier