Diplomatiske kort er 'opholdstilladelse' under Dublin III-forordningen: Fastlæggelse af ansvarlig medlemsstat for asylansøgninger (C-568/21)

Sagen vedrører fortolkningen af begrebet "opholdstilladelse" i artikel 2, litra l), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublin III-forordningen), som fastlægger kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse.

E. og S. er tredjelandsstatsborgere, der sammen med deres mindreårige børn opholdt sig i en medlemsstat X i kraft af faderens diplomatiske ansættelse. De var i besiddelse af gyldige diplomatkort udstedt af medlemsstat X’s myndigheder i henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser.

Efter at have forladt medlemsstat X indgav E. og S. ansøgninger om international beskyttelse i Nederlandene. De nederlandske myndigheder (Statssekretæren) afslog at behandle ansøgningerne, idet de mente, at medlemsstat X var ansvarlig i henhold til Dublin III-forordningens artikel 12, stk. 1, da diplomatkortene udgjorde en opholdstilladelse.

E. og S. bestred dette, idet de anførte, at deres opholdsret var direkte afledt af Wienerkonventionen og derfor var af rent konstaterende karakter, og at diplomatkortene ikke faldt ind under forordningens definition af en opholdstilladelse.

Præjudicielt spørgsmål

Raad van State (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Nederlandene) forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen for at få afklaret, om et diplomatkort, der er udstedt i henhold til Wienerkonventionen, udgør en "opholdstilladelse" i Dublin III-forordningens forstand. Afgørelsen var afgørende for, om Nederlandene kunne overføre ansvaret for asylbehandlingen til medlemsstat X.

Domstolen (Første Afdeling) fastslog, at artikel 2, litra l), i Dublin III-forordningen skal fortolkes bredt, og at et diplomatkort udstedt af en medlemsstat i henhold til Wienerkonventionen udgør en "opholdstilladelse" i denne bestemmelses forstand.

Domstolens begrundelse

Domstolen lagde vægt på følgende argumenter:

• Bred fortolkning: Begrebet "opholdstilladelse" skal fortolkes bredt, da det i artikel 2, litra l), er defineret som "enhver tilladelse". Definitionen udelukker ikke eksplicit dokumenter af konstaterende karakter, såsom diplomatkort.
• Medlemsstatens rolle: Selvom diplomatisk opholdsret er baseret på Wienerkonventionen, er udstedelsen af et diplomatkort et udtryk for modtagerstatens accept af personens ophold på dens område. Dette godtgør den rolle, som medlemsstaten X har spillet i personens tilstedeværelse på medlemsstaternes område, hvilket er et kernekriterium for tildeling af ansvar under Dublin III (artikel 12).
• Formålsbestemthed: En fortolkning, der inkluderer diplomatkort, bidrager til Dublin III-forordningens mål om en klar, objektiv og hurtig fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat, hvilket sikrer en effektiv adgang til asylprocedurerne (jf. fjerde og femte betragtning).