Fortolkning af Direktiv 2004/8/EF: Adgang til Støtte for Ikke-Højeffektive Kraftvarmeanlæg efter 2010

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende anvendelsen af en national støtteordning for kraftvarmeproduktion (CHP), som Burgo Group SpA søgte adgang til. Tvisten opstod, da Gestore dei Servizi Energetici SpA – GSE afviste Burgo Groups anmodning om undtagelse fra pligten til at købe »grønne certifikater« for perioden 2011-2013.

Burgo Groups anlæg opfyldte de italienske kriterier for kraftvarme, men de levede ikke op til de strengere EU-kriterier for højeffektiv kraftvarmeproduktion fastsat i direktiv 2004/8/EF (CHP-direktivet).

Konflikten om Tidsfristen

Indtil den 31. december 2010 havde Italien, i henhold til direktivets artikel 12, stk. 3, benyttet en alternativ national beregningsmetode, som tillod, at Burgo Groups anlæg blev klassificeret som støtteberettigede. Efter denne dato argumenterede GSE for, at incitamenterne kun måtte gælde for anlæg, der opfyldte de strenge effektivitetskriterier i direktivets bilag III.

Burgo Group gjorde gældende, at selvom fristen for den alternative klassifikation var udløbet, forhindrede direktivet ikke medlemsstaterne i at opretholde støtteordninger for almindelig kraftvarmeproduktion (som ikke nødvendigvis var højeffektiv) i henhold til direktivets artikel 7. Den forelæggende ret ønskede derfor Domstolens afklaring af, hvorvidt artikel 12, stk. 3, begrænser national støtte efter 2010, og om en sådan støtte i øvrigt udgjorde uforenelig statsstøtte efter artikel 107 TEUF.

Domstolen fastslog, at artikel 12, stk. 3, i direktiv 2004/8/EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter kraftvarmeanlæg, som ikke har karakter af anlæg til højeffektiv kraftvarmeproduktion, fortsat kan være omfattet af en national støtteordning, som undtager dem fra pligten til at købe grønne certifikater, selv efter den 31. december 2010.

Begrundelse for fortolkningen af Direktiv 2004/8/EF

• Domstolen præciserede, at de nationale støtteordninger reguleres af direktivets artikel 7, hvis anvendelsesområde ikke er begrænset til kun at omfatte højeffektiv kraftvarmeproduktion. Medlemsstaterne bevarer således muligheden for at støtte anden kraftvarmeproduktion.
• Artikel 12, stk. 3, vedrører udelukkende en tidsbegrænset (indtil 31. december 2010) beføjelse for medlemsstaterne til at benytte en alternativ beregningsmetode til at definere kraftvarmeproduktion som højeffektiv. Udløbet af denne frist har ingen indvirkning på medlemsstaternes generelle mulighed for at yde støtte til ikke-højeffektiv produktion i henhold til artikel 7.

Afvisning af Statsstøtte og Ligebehandling

Domstolen afviste at behandle de præjudicielle spørgsmål vedrørende artikel 107 TEUF (statsstøtte) og ligebehandlingsprincippet som inadmissible (præmis 44). Dette skyldtes, at forelæggelsesafgørelsen manglede de nødvendige præcise faktiske og retlige oplysninger, der kunne begrunde tvivlen om, hvorvidt den nationale ordning udgjorde ulovlig statsstøtte eller var i strid med ligebehandlingsprincipperne i EU-retten.