Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Østrig, Europa-Kommissionen, Estland, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Regan
Dilly’s Wellnesshotel GmbH, et østrigsk selskab inden for servicesektoren, anmodede om godtgørelse af energiafgifter for regnskabsåret 2011 i henhold til den østrigske lovgivning (EAVG).
Sagen udspringer af en ændring i østrigsk lovgivning (BBG 2011), hvorefter kun virksomheder, hvis hovedaktivitet består i produktion af materielle goder, fortsat havde ret til godtgørelse af energiafgifter, hvorved servicevirksomheder som Dilly’s Wellnesshotel blev udelukket fra ordningen.
Den ændrede lovgivning blev ikke anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til EUF-Traktatens artikel 108, stk. 3. Republikken Østrig gjorde gældende, at støtteordningen var fritaget for den obligatoriske anmeldelsespligt i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (den generelle gruppefritagelsesforordning, GBER), specifikt artikel 25, der omhandler støtte i form af lempelser af miljøafgifter.
Bundesfinanzgericht (den forelæggende ret) rejste tvivl om gyldigheden af fritagelsen, da den nationale lovgivning ikke opfyldte flere af de formelle betingelser fastsat i GBER’s kapitel I, herunder især kravet i artikel 3, stk. 1, om en udtrykkelig henvisning til forordningen.
De centrale præjudicielle spørgsmål vedrørte, om:
| Spørgsmål | Centrale problemstillinger |
|---|---|
| 1 | Hvorvidt manglende udtrykkelig henvisning til GBER i national lovgivning er til hinder for fritagelse fra anmeldelsespligt? |
| 2 & 3 | Hvorvidt manglende overholdelse af materielle betingelser (miljøbeskyttelse og tidsbegrænsning) ligeledes er til hinder for fritagelse? |
Domstolen fokuserede udelukkende på det første spørgsmål, da dets besvarelse var afgørende for sagens udfald.
Domstolen fastslog, at den østrigske støtteordning ikke opfyldte betingelserne for at være fritaget for anmeldelsespligten i henhold til artikel 25 i GBER, da ordningen manglede den udtrykkelige henvisning, som kræves i forordningens artikel 3, stk. 1.
Domstolen understregede, at anmeldelsespligten i henhold til artikel 108, stk. 3, TEUF, er et grundlæggende element i statsstøttekontrollen, og undtagelser herfra, såsom GBER, skal fortolkes restriktivt (P. 37).
Domstolen fandt, at:
En tilsidesættelse af denne bindende betingelse er til hinder for en fritagelse for anmeldelsespligten i henhold til den nævnte forordning (P. 51).
Da den østrigske lovgivning ikke indeholdt den krævede henvisning, måtte den anses for ulovlig støtte, da den ikke var anmeldt. Dette gjorde det unødvendigt at besvare de øvrige præjudicielle spørgsmål vedrørende de materielle betingelser i GBER.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.


Dette lovforslag fra Skatteministeriet introducerer en række ændringer på skatte- og afgiftsområdet med det overordnede formål at fremme den grønne omstilling inden for transport og energi. Forslaget, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2026, justerer reglerne for elbiler, biobrændstoffer, institutionsbusser og en række andre områder.
En central del af forslaget er en udvidelse af refusionsordningen for elafgift. I dag kan ladeoperatører ikke få refunderet elafgiften for opladning hos kunder, der har solceller, da det er svært at dokumentere, om strømmen kommer fra det afgiftspligtige elnet eller fra de afgiftsfrie solceller. Lovforslaget løser dette ved at indføre en timebaseret opgørelsesmetode. Ladeoperatøren vil kunne få refusion for den mængde strøm, der er brugt i ladestanderen, dog maksimalt op til den mængde strøm, husstanden har trukket fra det kollektive elnet i samme time. Dette sikrer, at kun afgiftsbelagt strøm refunderes, og fjerner en barriere for kombinationen af elbiler og solceller. Ordningen foreslås at gælde fra 2026 til og med 2030.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg præsenterer forslag til at forenkle og udvide rammerne for EU's generelle gruppefritagelsesforordning.
Danske gartnerier kan mellem den 9. februar 2026 og den 6. marts 2026 søge om de minimis-støtte som følge af indførelsen af CO2-afgiften (fossile brændsler) og emissionsafgiften (fjernvarme).
For at fremme brugen af vedvarende energi foreslås det at fjerne CO2-afgiften på rene biobrændstoffer, uanset hvordan de anvendes. Hidtil har afgiftsfritagelsen primært været for biobrændstoffer brugt i transport. Med ændringen vil biobrændstoffer, der anvendes til f.eks. opvarmning eller industrielle processer, også blive fritaget for CO2-afgift, hvilket skaber et stærkere incitament til at skifte fra fossile brændsler.
For at sikre lige konkurrencevilkår og overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, gives virksomheder, der ikke er momsregistrerede, nu også mulighed for at få godtgjort elafgift for kørestrøm til godstransport med eltog. Denne ændring får tilbagevirkende kraft i 3 år.
Endelig indeholder lovforslaget en række tekniske justeringer, hvor forældede henvisninger til specifikke bekendtgørelser i diverse afgiftslove opdateres til at henvise til de overordnede lovbestemmelser. Dette gør lovgivningen mere robust over for fremtidige ændringer. Flere forældede eller problematiske lovbestemmelser, bl.a. vedrørende overskudsvarme, ophæves for at rydde op i lovgivningen.

Sagen omhandler Europa-Kommissionens beslutning om, at visse punktafgiftsfritagelser for mineralolie anvendt til produkt...
Læs mereLovforslaget har to hovedformål: For det første at ligestille alle kakaodrikke afgiftsmæssigt for at sikre fair konkurre...
Læs mereLovforslag om implementering af EU-direktiver og diverse justeringer af punktafgifts- og momslove