Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Spanien, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Spineanu-Matei
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Juzgado de Primera Instancia de Palma de Mallorca (retten i første instans nr. 17 i Palma de Mallorca, Spanien) om fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Tvisten udspringer af et spansk realkreditlån, som forbrugerne ZR og PI indgik med Banco Santander i 2006, hvor rentesatsen var variabel og knyttet til et officielt referenceindeks, kendt som IRPH (Índice de Referencia de Préstamos Hipotecarios) for kreditinstitutter, forhøjet med en positiv margen på 0,20 procentpoint.
Forbrugerne gjorde gældende, at vilkåret var urimeligt og vildledende. De påpegede, at IRPH i modsætning til andre markedsindekser (som Euribor) allerede er baseret på ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) og derfor inkluderer gebyrer, hvilket resulterer i et naturligt højere niveau. De argumenterede for, at banken burde have anvendt en negativ margen, som det var antydet i præamblen til et spansk tilsynscirkulære (Cirkulære nr. 5/1994) fra Banco de España, for at tilpasse renten til markedsværdien.
Banken hævdede, at vilkåret var individuelt forhandlet og lovligt, da IRPH var et officielt, offentligt tilgængeligt indeks. Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt bankens manglende oplysning om indholdet af præamblen og anvendelsen af en positiv margen udgjorde en overtrædelse af god tro og gennemsigtighedskravet i direktiv 93/13/EØF.
Domstolen afviste indledningsvis at behandle de præjudicielle spørgsmål, der vedrørte Direktiv 2005/29/EF (Urimelig Handelspraksis), da låneaftalen blev indgået i maj 2006, hvilket var før direktivets frist for gennemførelse og anvendelse (pr. 12. december 2007) i spansk ret (præmis 41-42). Vurderingen blev derfor udelukkende foretaget i lyset af direktiv 93/13/EØF.
Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 1, samt artikel 4 og 5 i direktiv 93/13/EØF skal fortolkes således, at den nationale ret ved vurderingen af gennemsigtigheden og den eventuelt urimelige karakter af et variabelt rentevilkår, der henviser til et officielt indeks, skal inddrage oplysninger fra andre officielt bekendtgjorte retsakter.
Det er relevant at tage hensyn til indholdet af oplysninger i et andet cirkulære, hvorefter det, henset til beregningsmetoden for indekset (IRPH), er nødvendigt at anvende en negativ margen for at tilpasse rentesatsen til markedsrenteniveauet.
Domstolen understregede, at det er afgørende for gennemsigtigheden, om oplysningerne fra tilsynsmyndigheden (Banco de España) vedrørende nødvendigheden af en negativ margen:
Det tilkommer den forelæggende ret at sikre sig, at forbrugeren reelt kunne forstå rentesatsens beregningsmetode, herunder dens indvirkning på de samlede omkostninger sammenlignet med markedsrenten, og at der ikke var risiko for dobbelt vederlag, hvis IRPH (som allerede inkluderer gebyrer) blev kombineret med yderligere gebyrer i andre aftalevilkår (præmis 67).
EU-domstolen fastslår, at banker ikke skal udlevere tekniske detaljer om referencerenters beregningsmetoder til forbrugere ved optagelse af boliglån.
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra den polske Sąd Rejonowy dla Warszawy – Śródmieścia w Warszawie vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Tvisten blev anlagt af ægtefællerne AM og PM mod mBank S.A. og vedrørte en låneaftale om pant i fast ejendom fra 2009, som var indekseret efter schweizerfranc (CHF), selvom lånet blev udbetalt og skulle tilbagebetales i polske zloty (PLN).
AM og PM bestred gyldigheden af vilkårene, især dem, der gav banken ensidig ret til at fastsætte vekselkursen for omregning af afdragene, hvilket påførte dem en betydelig og uigennemsigtig valutarisiko. Denne type vilkår var allerede opført i det polske nationale register over almindelige vilkår og betingelser, der anses for ulovlige.
Sagen rejste centrale spørgsmål om, hvorvidt en national domstol automatisk kan erklære et vilkår urimeligt, hvis det stemmer overens med et registreret ulovligt vilkår, og om vilkårets urimelige karakter kunne ophæves af et andet, gunstigere vilkår i aftalen (der tillod forbrugeren valgfrit at tilbagebetale direkte i CHF).
Forbrugerombudsmanden anker Sø- og Handelsrettens dom om negative renter til Højesteret. I dommen frifindes Jyske Bank for at have opkrævet negative renter på privatkunders konti. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at banken ikke havde ret til det i sine aftaler.
Forbrugerombudsmanden fastslår, at alarmselskaberne Verisure og G4S uretmæssigt har hævet abonnementspriser og opkrævet ulovlige opsigelsesgebyrer. Berørte kunder opfordres til at kræve deres penge tilbage.
Et særligt aspekt af sagen var, at forbrugeren AM på tidspunktet for aftalens indgåelse var ansat hos mBank og havde en universitetsuddannelse samt erhvervserfaring, der potentielt gav vedkommende bedre indsigt i valutarisici end den gennemsnitlige forbruger. Dette nødvendiggjorde en afklaring af, om bankens oplysningspligt (gennemsigtighedskravet) varierer baseret på den enkelte forbrugers subjektive viden.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Prešov (Slovakiet) vedrørende fortolkningen af dir...
Læs mereDette lovforslag har til formål at forlænge forældelsesfristen fra 2 til 5 år for specifikke typer af vildledende marked...
Læs mere