Lovforslag om opgør med kviklån og styrkelse af forbrugerbeskyttelsen

Konsekvenser ved overtrædelse

Loven fastsætter klare civilretlige og strafferetlige konsekvenser for overtrædelse af de nye regler.

Derudover indføres der straf i form af bøde eller fængsel i op til 4 måneder for grove eller gentagne overtrædelser af ÅOP- og omkostningsloftet begået af forbrugslånsvirksomheder.

Skærpede regler for markedsføring

Lovforslaget ændrer markedsføringsloven for at begrænse eksponeringen af dyre lån:

• Generelt markedsføringsforbud: Ifølge den nye § 11 a i markedsføringsloven må en forbrugslånsvirksomhed, der udbyder blot én enkelt kreditaftale med en ÅOP på 25% eller derover, som hovedregel ikke markedsføre nogen former for forbrugerkreditaftaler. Undtagelser gælder for markedsføring på virksomhedens eget forretningssted eller hjemmeside samt ved finansiering af specifikke varer i tilknytning til varens kontantpris.

• Forbud mod markedsføring i forbindelse med spil: Den nye § 11 b indfører et totalforbud mod enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere. Formålet er at bryde koblingen mellem spil og låntagning. Undtagelser gælder for boligkreditaftaler og finansiering af specifikke varer/tjenesteydelser.

Finanstilsynet får mulighed for at inddrage en virksomheds tilladelse ved grove eller gentagne overtrædelser af disse markedsføringsforbud.

Andre væsentlige ændringer

• Ret til omlægning af kassekredit: Forbrugere får med § 11 c ret til at anmode om at få omlagt en kassekredit uden fast udløbsdato til en almindelig kreditaftale med afdrag. Dette gør, at lånet bliver omfattet af omkostningsloftet på 100%.
• Pantelånervirksomhed: Virksomheder, der primært driver pantelånervirksomhed, undtages fra lov om forbrugslånsvirksomheder, da de er reguleret af anden lovgivning.
• Offentlig forbrugerinformation: Penge- og Pensionspanelet nedlægges, og opgaven med at fremme offentlig forbrugerinformation på det finansielle område overgår direkte til Finanstilsynet.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2020. De nye regler om ÅOP-loft, omkostningsloft og omlægning af kassekredit gælder ikke for kreditaftaler, der er indgået før denne dato. Markedsføringsforbuddene gælder for handlinger begået efter ikrafttrædelsen.

Indgreb over for rente- og omkostningsfrie kreditter

Lovforslaget ændrer lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven for at regulere de såkaldte 'Køb nu - betal senere'-kreditter. Hovedformålet er at sikre, at forbrugere kun tilbydes kredit, som deres økonomi kan bære, ved at stille krav om bl.a. kreditværdighedsvurdering.

De centrale ændringer er:

• Rente- og omkostningsfrie kreditter, der ydes af en tredjepart (dvs. ikke sælgeren selv), bliver nu omfattet af reglerne. Det betyder, at udbydere skal have tilladelse fra Finanstilsynet og overholde lovens krav om bl.a. kreditværdighedsvurdering og omkostningslofter.
• Undtagelser fra de nye regler bibeholdes for visse situationer:
  • Aftaler direkte mellem sælger og forbruger, hvor betaling sker senest 90 dage efter levering, og hvor ingen tredjepart yder kredit.
  • Aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor beløbet trækkes senest 50 dage efter transaktionen uden renter eller omkostninger.
  • Visse lån ydet af almennyttige spare- og udlånsvirksomheder.

Udvidelse af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Lovforslaget udvider medlemskredsen og dækningsområdet for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber for at styrke beskyttelsen af forsikringstagere.

• Arbejdsulykkesforsikring: Livsforsikringsselskaber, der udbyder arbejdsulykkesforsikringer, skal nu være medlem af og bidrage til Garantifonden. Dette sikrer, at fonden kan dække krav fra disse forsikringer, hvis et livsforsikringsselskab får inddraget sin tilladelse til at drive denne type virksomhed.
• Motoransvarsforsikring: Garantifonden udpeges som erstatningsorgan. Fonden skal yde dækning til skadelidte bosat i Danmark for skader forvoldt af et motorkøretøj, hvis det ansvarlige forsikringsselskab (uanset om det er dansk eller fra et andet EU/EØS-land) går konkurs eller træder i likvidation. Fonden får desuden bemyndigelse til at indgå aftaler med tilsvarende organer i andre EU-lande om refusionsprocedurer.

Ændringer i hvidvaskloven

For at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering foretages flere justeringer:

• Politisk Eksponerede Personer (PEP'er): Definitionen udvides til også at omfatte ministres særlige rådgivere.
• Virtuelle valutaer: Lovens anvendelsesområde udvides fra kun at omfatte 'udstedere' til nu at dække 'udbydere af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud eller salg af virtuelle valutaer'. Dette er en præcisering i overensstemmelse med internationale standarder (FATF).
• Ejere af valutavekslingsvirksomheder: Der indføres krav om, at ejere af kvalificerede andele i valutavekslingsvirksomheder skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed ('fit and proper').

Diverse ændringer i den finansielle lovgivning

Lovforslaget indeholder en række tekniske og opfølgende ændringer i anden finansiel lovgivning:

• Lov om finansiel virksomhed:
  • Beløbsgrænser justeres for inflation i overensstemmelse med EU's Solvens II-direktiv. Dette påvirker bl.a. definitionen af gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber og minimumskapitalkrav.
  • Reglerne for whistleblowerordninger udvides til også at omfatte crowdfundingtjenesteudbydere.
  • Der indføres nye regler for finansielle holdingvirksomheder, som nu skal være A/S eller ApS, og der stilles krav om fuld indbetaling af kapitalen.
• Lov om fondsmæglerselskaber: Der foretages en række tekniske justeringer for at implementere EU-regler (IFD/IFR), herunder klarere regler for klassificering af fondsmæglerselskaber og tilsynsbeføjelser.
• Andre love: Der foretages konsekvensrettelser og tekniske opdateringer i bl.a. lov om kapitalmarkeder og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Loven har en differentieret ikrafttrædelse:

• En række tekniske ændringer og EU-implementeringer træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
• En bestemmelse vedrørende Garantifondens aftaleindgåelse træder i kraft 23. juni 2023.
• Hovedparten af loven, herunder reglerne om rentefri kredit og ændringer i hvidvaskloven, træder i kraft 1. juli 2023.
• Bestemmelsen om Garantifondens dækning af motoransvarsforsikringer træder i kraft 23. december 2023.

Der indføres en overgangsordning for virksomheder, der nu bliver omfattet af kravet om tilladelse til at yde forbrugslån. De kan fortsætte deres virksomhed, hvis de indgiver ansøgning til Finanstilsynet inden 1. januar 2024. De nye regler for kreditaftaler gælder ikke for aftaler indgået før lovens ikrafttræden.