Proportionaliteten af maksimale priser og leveringspligt for flydende petroleumsgas (LPG) under Servicedirektivet

Domstolen fastslog, at de nationale foranstaltninger, som fastsætter en maksimumspris og pålægger en leveringsforpligtelse, udgør en begrænsning af etableringsfriheden, men at de ikke nødvendigvis er uforenelige med EU-retten, forudsat at de opfylder proportionalitetsprincippet som fastsat i Servicedirektivet.

Domstolens konklusion

Den proportionalitetsbetingelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 3, litra c), i Servicedirektivet, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for foranstaltninger såsom de i hovedsagerne omhandlede, der fastsætter en maksimumspris på flydende petroleumsgas på flaske og pålægger bestemte erhvervsdrivende at foretage levering af denne gas til husstande, forudsat at disse foranstaltninger kun opretholdes i et begrænset tidsrum og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde det forfulgte formål af almindelig økonomisk interesse.

Vejledning til den nationale ret

Domstolen pålagde den nationale ret at foretage en konkret vurdering af proportionaliteten baseret på følgende faktorer:

• Periodisk revurdering: Vurdering af, om de nationale myndigheder er underlagt en reel forpligtelse til periodisk at revurdere nødvendigheden af indgrebet i lyset af markedsudviklingen. En justeringsmekanisme for prisniveauet alene er ikke tilstrækkelig.
• Markedsrentabilitet: Undersøgelse af, om den regulerede maksimumspris er så lav, at den reelt gør ureguleret handel med andre flasketyper urentabel, og dermed hindrer nye aktørers etablering.
• Målretning: Vurdering af, om det er muligt og hensigtsmæssigt at vedtage foranstaltninger, der er mere målrettede mod socialt udsatte forbrugere eller vanskeligt tilgængelige områder, i stedet for at anvende foranstaltningerne generelt på alle husstandsforbrugere.

Den forelæggende ret ønskede primært at afklare to spørgsmål:

• Om den nationale ordning med lovbestemte tariffer, som ikke hindrer alternative leverandører i at tilbyde lavere priser, i sig selv udgør en hindring for etableringen af et konkurrencebaseret naturgasmarked i henhold til direktiv 2009/73/EF, artikel 3, stk. 1.
• Hvis det er tilfældet, hvilke kriterier der skal lægges til grund for at vurdere, om indgrebet kan berettiges af hensyn til almindelige økonomiske interesser, herunder forsyningssikkerhed og territorial samhørighed, i medfør af direktivets artikel 3, stk. 2, og artikel 106 TEUF, og om en omkostningsbaseret prismodel er tilladt.