Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Ferriere Nord SpA appellerede Den Europæiske Unions Rets dom, som opretholdt Europa-Kommissionens afgørelse fra 2019. Denne afgørelse, der pålagde Ferriere Nord en bøde for deltagelse i et kartel på markedet for rundt armeringsstål, var Kommissionens tredje forsøg på at sanktionere kartellet, efter at to tidligere afgørelser (fra 2002 og 2009) var blevet annulleret af EU-Domstolene på grund af henholdsvis forkert retsgrundlag og væsentlige procedurefejl.
Ferriere Nord gjorde i appelsagen gældende, at Kommissionens genoptagelse af sagen 17 år efter overtrædelsens ophør tilsidesatte grundlæggende principper. De centrale anbringender vedrørte tilsidesættelse af retten til forsvar (bl.a. grundet upartiskhed ved den nye mundtlige høring), overskridelse af den rimelige sagsbehandlingstid, ulovlighed af EU's forældelsesregler i konkurrencesager, overtrædelse af princippet ne bis in idem, og endelig, tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet ved beregningen af bødenedsættelser.
Sagens lange forløb tvang Domstolen til at foretage en dybdegående vurdering af interaktionen mellem princippet om en rimelig frist, annullationers retsvirkninger (artikel 266 TEUF) og retten til forsvar i lange og komplekse konkurrencesager.
Domstolen forkastede flertallet af Ferriere Nords anbringender. Den fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Rettens vurderinger vedrørende upartiskhedskravet hos Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder, ej heller argumenterne om overskridelse af den rimelige sagsbehandlingstid, da Ferriere Nord ikke havde godtgjort, at den lange varighed havde tilsidesat selskabets ret til forsvar.
Med hensyn til princippet ne bis in idem fastslog Domstolen, at princippet ikke var overtrådt. Selvom Retten i 2014 havde foretaget en realitetsvurdering, var den pågældende dom og den underliggende afgørelse (2009) blevet ophævet i sin helhed af Domstolen i 2017. Der forelå derfor ingen endelig domfældelse eller frifindelse, der kunne forhindre en ny afgørelse (præmis 224, 228).
Domstolen tog Ferriere Nords ottende anbringende til følge, hvilket vedrørte tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet (artikel 20 i Chartret) i forbindelse med bødeberegningen. Dette punkt vedrørte nedsættelsen af bøden som følge af Ferriere Nords manglende deltagelse i en specifik del af kartellet i tre år sammenlignet med medovertræder Riva.
Ferriere Nord blev indrømmet en bødenedsættelse på 6% for tre års manglende deltagelse, hvilket svarer til en sats på 2% pr. år. Derimod fik Riva en nedsættelse på 3% for ét års manglende deltagelse, svarende til en sats på 3% pr. år.
Domstolen fastslog, at Kommissionen havde behandlet sammenlignelige situationer forskelligt uden at give en gyldig begrundelse for denne forskellige behandling. Den omstændighed, at Rivas samlede deltagelse i kartellet var længere end Ferriere Nords, kunne ikke objektivt begrunde den lavere årlige nedsættelsessats for Ferriere Nord (præmis 296, 292).
Domstolen ophævede punkt 1 i Rettens dom, annullerede den relevante del af Kommissionens afgørelse og udøvede sin fulde prøvelsesret. Den fastsatte, at Ferriere Nord også skulle tildeles en årlig nedsættelse på 3% for de tre års manglende deltagelse. Den samlede bøde blev herefter genberegnet og fastsat til 2.165.000 EUR (mod 2.237.000 EUR i Kommissionens afgørelse fra 2019).

En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret viser, at det tager for lang tid at håndhæve EU-lovgivningen, selv når der pålægges økonomiske sanktioner.

Dette lovforslag har til formål at tilvejebringe den nødvendige nationale hjemmel for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFS) til at bistå Europa-Kommissionen i håndhævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Forordningen sigter mod at sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked ved at regulere subsidier tildelt af tredjelande til virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet i EU, herunder i forbindelse med fusioner og offentlige udbudsprocedurer. Lovforslaget supplerer forordningen ved at give KFS de nødvendige beføjelser til informationsindsamling og kontrolundersøgelser i Danmark.
Den europæiske tilsynsmyndighed har udstedt sin hidtil største bøde til et transaktionsregister for svigt i procedurer og datasikkerhed.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Lovforslaget giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en række beføjelser til at yde bistand til Europa-Kommissionen:
For at beskytte fortrolige oplysninger indeholder lovforslaget særlige bestemmelser:
Lovforslaget indfører sanktioner for manglende efterlevelse:
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslaget bygger på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. september 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Forordningen har til formål at sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked ved at give Europa-Kommissionen beføjelse til at undersøge og afhjælpe fordrejninger forårsaget af udenlandske subsidier. Et udenlandsk subsidie defineres som et finansielt bidrag fra et tredjeland, der medfører en fordel og er begrænset til én eller flere virksomheder eller industrier. Forordningen fastsætter kriterier for, hvornår et subsidie fordrejer det indre marked, herunder en bagatelgrænse på 4 mio. EUR over tre år. Kommissionen foretager en afvejningstest af de positive og negative virkninger af subsidiet. Forordningen dækker to hovedområder: fusioner (med anmeldelsestærskler baseret på omsætning og subsidiebeløb) og offentlige udbudsprocedurer (med anmeldelsestærskler baseret på kontraktværdi og subsidiebeløb). Kommissionen kan pålægge afhjælpende foranstaltninger eller acceptere tilsagn, herunder tilbagebetaling af subsidier, kapacitetsreduktion eller afhændelse af aktiver. Forordningen indeholder også bestemmelser om undersøgelsesbeføjelser, bøder og tvangsbøder, tavshedspligt og ret til forsvar. Den understreger medlemsstaternes samarbejde med Kommissionen i håndhævelsen. Forordningen trådte i kraft den 12. juli 2023, med visse bestemmelser, herunder anmeldelsespligten for fusioner og offentlige udbud, gældende fra den 12. oktober 2023, og medlemsstaternes bistandsbeføjelser fra den 12. januar 2024.
Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1/EU (ECN+-direktivet) i dansk r...
Læs mere### Formål og baggrund Lovforslaget, kaldet "datadelingsloven", har til formål at supplere og gennemføre Europa-Parlamen...
Læs mere