Betalingspligt ved flytning af naturgasledning i forbindelse med tilbygning

Energiklagenævnets detaljerede gennemgang

Nævnet lagde vægt på, at gæsteprincippet kun finder anvendelse, hvis ikke andet er aftalt eller følger af lovgivningen. I denne sag findes der en specifik bekendtgørelse udstedt med hjemmel i Lov om naturgasforsyning § 46. Ifølge Bekendtgørelse om tilslutning til naturgasnettet § 14, stk. 1, kan netselskabet kræve betaling for ændringer i et eksisterende stikledningsanlæg, når ændringen er foranlediget af kunden. Da flytningen skete som direkte følge af klagerens ønske om tilbygning, var betingelsen for brugerbetaling opfyldt.

Energiklagenævnet traf afgørelse om, at klageren selv skulle betale for flytningen af gasstikledningen. Nævnet begrundede afgørelsen med, at det ulovbestemte gæsteprincip var fraveget ved den specifikke regulering i Bekendtgørelse om tilslutning til naturgasnettet § 14, stk. 1. Da flytningen var nødvendiggjort af klagerens eget byggeprojekt (tilbygning), betragtes ændringen som værende foranlediget af kunden. Nævnet fandt endvidere, at netselskabets leveringsbestemmelser var i overensstemmelse med lovgivningen og gyldigt vedtaget som en del af aftalegrundlaget mellem parterne. Klageren kunne derfor ikke støtte ret på gæsteprincippet, og opkrævningen blev opretholdt.

Energitilsynets argumentation

Energitilsynet fastholdt, at selvom de ikke bestred Forsyningsvirksomhedernes ret til at fastsætte en gennemsnitlig takst for afbrydelse ved endeligt leveringsophør, fandt de det urimeligt at opkræve denne takst fra kunder, der ikke ønskede at overgå til flaskegas, når Forsyningsvirksomhederne selv havde valgt at afbryde leverancen af rørført bygas til hele området. De mente, at dette udgjorde en forskelsbehandling af kunderne inden for det pågældende forsyningsområde. Energitilsynet anså desuden omlægningen til flaskegas som en utidssvarende løsning og mente, at forbrugerne burde have mulighed for at fravælge den flaskebaserede gasleverance uden omkostninger.

Energiklagenævnets tidligere praksis og reviderede betingelser

Energiklagenævnet havde i sin afgørelse af 22. juli 2002 fastslået, at Forsyningsvirksomheden havde ret til at fastsætte en takst for leveringsophør/afbrydelse baseret på gennemsnitlige omkostninger. Dog bemærkede nævnet dengang, at de daværende leveringsbestemmelser foreskrev betaling "efter regning" for stikledningsafbrydelse, og at den faste takst derfor ikke var hjemlet. Som en konsekvens heraf blev leveringsbetingelserne revideret i oktober 2002 (med virkning fra 1. januar 2004), så de nu eksplicit angiver, at ejeren betaler for stikafbrydelsen i henhold til den fastsatte takst, uanset hvem der er årsag til ophøret af ledningsbåren gas. Det blev også fremhævet, at gasledninger af sikkerhedsmæssige årsager bør afproppes og afskæres, når de ikke benyttes, jf. Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger § 16.