Energiklagenævnets stadfæstelse af afslag på tilskud fra Bygningspuljen grundet energimærke D

Det blev endvidere fremhævet, at Energistyrelsen træffer afgørelse på grundlag af de indsendte ansøgninger og øvrige indhentede oplysninger, herunder energimærkning, og at oplysningerne på ansøgningstidspunktet lægges til grund for afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 9, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 9, stk. 4.

Konklusion

Da der på ansøgningstidspunktet forelå et gyldigt energimærke fra den 29. august 2019, som var indplaceret som D, fandt Energiklagenævnet, at Energistyrelsen med rette havde meddelt afslag på klagers ansøgning. Klagerens anbringender vedrørende oliefyr og manglende isolering kunne ikke føre til et andet resultat, da afgørelsen skulle træffes på baggrund af det foreliggende energimærke på ansøgningstidspunktet.

Nævnet bemærkede dog, at klager har mulighed for at indsende en ny ansøgning, hvis kravene for tilskud fra Bygningspuljen opfyldes på et senere tidspunkt.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 32, stk. 1.

Energistyrelsen genoptog sagen og importerede det korrekte energimærke (nr. [XXX]) i indberetningsprogrammet Energy10. En teknisk revisor havde tidligere besigtiget ejendommen og fundet afvigelser, herunder at energikonsulenten havde beregnet energiklasse C, mens revisor beregnede D. Der var uenighed om linjetab ved døre/vinduer, fundamentets type og isolering, samt hulmurens isolering, hvor Factum2 havde angivet en boreprøve, som ikke kunne dokumenteres. Teknisk revisor kunne ikke vurdere varmeanlæg og tæthed, da disse var renoveret/udskiftet efter energimærkningen.

Energistyrelsen fandt i sin afgørelse af 3. september 2019, at energikonsulenten overordnet havde fulgt reglerne, men at der var mindre afvigelser. Styrelsen vurderede, at Factum2 havde beregnet den korrekte energiklasse D, og at linjetabet ved vinduer og døre var korrekt registreret efter berigtigelse. For varmeanlæg og tæthed fandt styrelsen ingen fejl, da teknisk revisor ikke kunne kontrollere forholdene. Vedrørende fundamentet vurderede styrelsen, at Factum2's registrering af letklinkefundament var en mindre væsentlig fejl, da bygningen er fra 1964, og letklinker først blev almindeligt i 1970'erne. Angående hulmuren fandt styrelsen det en fejl, at boreprøven ikke kunne dokumenteres, men vurderede, at Factum2's beregnede U-værdi var tilnærmelsesvis korrekt. Punkterede ruder og gulvskader skulle ikke indgå i energimærkningen, da energikonsulenten kun skal registrere oplysninger i henhold til gældende retningslinjer, ikke skader. Energistyrelsen beklagede sagsbehandlingsfejlen og den lange sagsbehandlingstid.

Klageren fastholdt, at Factum2 ikke havde dokumenteret boreprøven, og at oplysningerne derfor ikke kunne anvendes. Klageren mente, at energimærkningsfirmaet var ansvarligt for at fremskaffe korrekt dokumentation og henviste til, at oplysninger om ejendommen var tilgængelige i kommunens arkiv, selvom det ikke var digitaliseret på tidspunktet for energimærkningen. Klageren anførte desuden, at punkterede vinduer og skrukke gulve burde have indflydelse på energimærkningen. Energistyrelsen og Factum2 fastholdt deres vurderinger, idet de henviste til gældende retningslinjer for energimærkning, herunder Håndbog for energikonsulenter (HB2016) kapitel 4.3, stk. 4 og Håndbog for energikonsulenter (HB2016) kapitel 4.4, stk. 8, som angiver, at en faglig vurdering kan foretages, hvis dokumentation mangler, og at oplysninger efter energimærkningens indberetning ikke kan inddrages.