Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
En andelsboligforening indbragte en klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2009. Klagen vedrørte Energistyrelsens afslag på andelsboligforeningens anmodning om dispensation fra kravet om energimærkning af bygningen i forbindelse med overdragelse af en andel efter 1. juli 2009, eller alternativt en nedsættelse af prisen for energimærket.
Andelsboligforeningen, der består af seks lejligheder og har et samlet areal på 512 m², havde i 2002 gennemgået en omfattende byfornyelse, hvor ejendommen blev totalisoleret, og tag, radiatorer, vandrør og elinstallationer blev udskiftet. I 2008 blev alle vinduer udskiftet med energivinduer. Foreningen havde desuden en vedligeholdelsesplan fra 2007 og en rapport fra en uvildig institution fra 2007, der gennemgik byfornyelsen. Klager argumenterede for, at en ny energimærkning ikke ville give yderligere relevante råd, der kunne retfærdiggøre omkostningerne på op til 12.000 kr., da alle relevante oplysninger allerede forelå.
Energistyrelsen afslog ansøgningen om dispensation og nedsættelse af gebyret. Styrelsen lagde vægt på, at en energimærkning er en lovmæssigt autoriseret metode, der sikrer opfyldelse af EU-lovgivningens minimumskrav til energimærkning. De tidligere rapporter og vedligeholdelsesplaner opfyldte ikke disse krav til metode, registrering, indberetning, tilsyn, energikonsulentens kvalifikationer og uvildighed. Desuden er en energimærkning kun gyldig i fem år, og selv hvis de tidligere rapporter havde kunnet sidestilles med en energimærkning, ville de ikke længere være gyldige. Energistyrelsen fremhævede, at økonomiske hensyn ikke kan begrunde dispensation fra lovens krav, da omkostninger er forudsat i ordningen, der har til formål at fremme energimæssige forbedringer. Da bygningen er over 300 m², er der fri prisdannelse for honorarer for energimærkning, og Energistyrelsen havde ikke lovmæssigt grundlag for at nedsætte honoraret. Energistyrelsens afgørelse var truffet efter Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 8, stk. 1.
Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2009.
Nævnet henviste til formålet med Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 1, som er at fremme energibesparelser og øge energieffektiviteten i bygninger. Det blev fastslået, at Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 8, stk. 1 kræver en energimærkning ved overdragelse af en andel med brugsret til en boligenhed. Denne energimærkning skal baseres på en samlet vurdering af hele bygningen, og udgifterne påhviler andelsboligforeningen, jf. .
Nævnet vurderede, at andelsboligforeningens bygning på 512 m² ikke opfyldte betingelserne for undtagelse fra kravet om energimærkning, som specificeret i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger §§ 3-5. Hverken loven eller bekendtgørelsen indeholder yderligere bestemmelser, der giver mulighed for dispensation for ikke-offentlige institutioner eller virksomheder. Energiklagenævnet fandt derfor, i lighed med Energistyrelsen, at klagers bygning ikke kunne undtages fra kravet om energimærkning ved overdragelse af en andel efter den 30. juni 2009, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 13 og Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 8, stk. 1.
Det blev yderligere understreget, at andre rapporter, der ikke er udarbejdet i henhold til lovens eller bekendtgørelsens regler, ikke kan erstatte et gyldigt energimærke. Dette skyldes formålet med loven, energimærkeordningens standardiserede rapporter, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 8, stk. 2, og kravet om, at energimærkning udføres af beskikkede energikonsulenter, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 7, stk. 1. Nævnet henviste også til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 15, der fastslår, at energimærkninger udarbejdet af interne energikonsulenter ikke er gyldige til overdragelsesformål.
For så vidt angår honoraret for energimærkningen bemærkede Energiklagenævnet, at klagers bygning på 512 m² overstiger de 300 m², der er grænsen for maksimumhonorering i Bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 12. Prisen for energimærkningen skal derfor aftales frit mellem klager og energikonsulenten. En tvist om honorarets størrelse kan indbringes for domstolene.
Nævnet oplyste, at der er mulighed for at klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger udført af beskikkede energikonsulenter, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49.
Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2009. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
En ny statusrapport fra Energistyrelsen viser, at 61 procent af de mærkede bygninger nu har energimærke A-C, mens efterisolering af tag topper listen over forbedringer.
Ældreministeriet
En friskole og børnehave ansøgte Energistyrelsen om at blive undtaget fra kravet om regelmæssig energimærkning af sine bygninger. Kravet følger af Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 19. Skolen begrundede sin ansøgning med, at den kort forinden havde fået udarbejdet en energirapport og havde vedtaget en plan for at gennemføre de foreslåede energibesparelser. Skolen ønskede at anvende de anslåede 45.000 kr. for en ny energimærkning på faktiske energiforbedringer.
Energistyrelsen afviste ansøgningen med den begrundelse, at styrelsen ikke mente at have den nødvendige lovhjemmel til at give dispensation i et konkret, enkeltstående tilfælde. Ifølge styrelsens fortolkning af , kunne undtagelser kun fastsættes generelt via en bekendtgørelse, og en sådan var ikke udstedt. Styrelsen mente desuden, at afgørelsen ikke kunne påklages til Energiklagenævnet.
Klagenævnet afviser samtlige klagepunkter fra Green Power Denmark og stadfæster Forsyningstilsynets benchmarkingmetode for 2020.
En arbejdsgruppe skal undersøge, hvordan Landsbyggefondens midler kan anvendes mere målrettet til at forbedre tilgængeligheden i almene boliger.
Skolen påklagede afgørelsen og fastholdt, at loven gav mulighed for at træffe konkrete afgørelser om dispensation. Skolen henviste til flere bestemmelser i loven, herunder § 22, stk. 2, som efter skolens opfattelse gav ministeren (og dermed den delegerede myndighed, Energistyrelsen) beføjelse til at undtage institutioner i enkeltsager.
Sagen omhandler en klage fra en ejerforening over Energistyrelsens afslag på dispensation fra pligten til at stille gyld...
Læs mereSagen omhandler en klage over kvaliteten af et energimærke (nr. [XXX] af 24. august 2017) for en ejendom beliggende på [...
Læs mere