Energiklagenævnets afgørelse om forrentning af indskudskapital i Verdo Varme A/S for årene 2006-2017

Klagers anbringender

Klager ønskede principalt, at Energiklagenævnet ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling, subsidiært at afgørelsen blev ændret. Klager anførte navnlig:

• Sagsbehandlingstid: Den meget lange sagsbehandlingstid (fra 2006/2007 til 2019) har vanskeliggjort fremlæggelse af dokumentation og berøvet klager muligheden for at agere anderledes i forhold til udlodninger.
• Hjemmelsgrundlag: Forsyningstilsynet har inddraget hensyn om "rimelighed", som klager mener, der ikke er hjemmel til i Varmeforsyningsloven § 20 eller afskrivningsbekendtgørelsen. Klager mente, at Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 skulle have været anvendt, hvilket forudsætter et forhandlingsforløb.
• Gældseftergivelse: Klager gjorde gældende, at gældseftergivelsen på 150 mio. kr. skulle sidestilles med et kontantindskud og dermed udgøre forrentningsberettiget indskudskapital. Klager henviste til Forsyningstilsynets eget notat om selskabsretlige kapitalændringer og det forvaltningsretlige lighedsprincip.
• Sammenhæng mellem afgørelser: Klager ønskede, at sagen blev behandlet i sammenhæng med en anden verserende sag om koncernintern långivning.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet fastholdt afgørelsen og bemærkede:

• Sagsbehandlingstid: Tilsynet erkendte den lange sagsbehandlingstid, men henviste til sagens kompleksitet, behovet for at fastlægge ensartede principper og klagers egne anmodninger om udsættelse. Klager har selv ansvaret for at fremskaffe den nødvendige dokumentation.
• Afgørelsens hjemmelsgrundlag: Tilsynet fastholdt, at "rimelig" indgår i vurderingen af forrentning af indskudskapital i Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser og nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital § 6.
• Gældseftergivelse: Tilsynet vurderede, at gældseftergivelsen ikke kan kvalificeres som indskudskapital, da den ikke medfører tilførsel af nye likvider og ikke kan sidestilles med et kontantindskud. Tilsynet henviste til sin praksis, hvor indskudskapital er den kapital, ejerne har indskudt i virksomheden, og at gældseftergivelse ikke forøger indskudskapitalen.

Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse af 17. december 2019.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet henviste til Varmeforsyningsloven § 20 og Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser og nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital § 6, som fastslår, at der kan indregnes en rimelig forrentning af indskudskapital. Indskudskapitalen er et regulatorisk begreb, der fastsættes med udgangspunkt i egenkapitalen pr. 1. marts 1981, justeret for efterfølgende indskud og udlodninger.

Gældseftergivelse

Energiklagenævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret, at gældseftergivelsen på 150 mio. kr. udgjorde indskudskapital, der kunne forrentes. Nævnet var enig med Forsyningstilsynet i, at gældseftergivelsen påvirker egenkapitalen på samme vis som en opskrivning af aktiverne, og at det ikke var dokumenteret, at der var tale om et indskud, som kunne forrentes. Den omstændighed, at moderselskabet fik øget værdien af sine kapitalandele i datterselskabet, medførte ikke i sig selv, at gældseftergivelsen udgjorde et forrentningsberettiget indskud af kapital.

Dokumentationskrav og sagsbehandlingstid

Nævnet var enig med Forsyningstilsynet i, at den fornødne dokumentation vedrørende værdien af grunde ikke forelå, og at tilsynet med rette havde reduceret værdien heraf med 3 mio. kr. Ligeledes fandt nævnet, at klager ikke havde dokumenteret, at posten på 56 mio. kr. vedrørende anlæg af transmissionsledninger udgjorde indskudskapital.

Energiklagenævnet bemærkede, at sagsbehandlingstiden havde været meget lang, men fandt, at dette ikke gav grundlag for at lempe de sædvanlige bevis- og dokumentationskrav. Det påhviler ansøgere at fremskaffe dokumentation for opgørelse af værdier af ældre dato, hvilket er et vilkår for alle fjernvarmevirksomheder.

Udlodninger

Endelig fandt nævnet, at der ikke som følge af sagsbehandlingstiden var grundlag for at se bort fra de af klager foretagne udlodninger i 2012 og 2017. Det kræver Forsyningstilsynets forudgående tilladelse at opkræve forrentning af indskudskapital i varmeprisen, og det var derfor klagers egen risiko, at der var foretaget udlodninger på et tidspunkt, hvor forrentningen af indskudskapital for de forudgående år ikke var godkendt.

Afgørelsen er truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Klagerens centrale argumenter

Frederiksberg Fjernvarme A/S krævede afgørelsen ophævet og hjemvist. Klager anførte flere hovedpunkter:

• Manglende lovhjemmel: Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 6, stk. 4, nr. 2, har ikke tilstrækkelig hjemmel i varmeforsyningsloven, da den reelt fjerner retten til forrentning af indskudskapital.
• Ekspropriation: At afskære forrentningen udgør et ekspropriativt indgreb i strid med Grundloven § 73.
• Ulovlig statsstøtte: Afgørelsen medfører en fordel for forbrugerne, som finansieres af den manglende forrentning af kommunalt ejet kapital. Dette udgør ulovlig statsstøtte i strid med artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsområde (TEUF).
• Manglende anvendelse af dispensation: Forsyningstilsynet undlod uberettiget at anvende dispensationsmuligheden i bekendtgørelsens § 11, som netop er tiltænkt situationer, hvor reglerne medfører væsentlige ulemper.

Forsyningstilsynets modsvar

Forsyningstilsynet fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at:

• Bekendtgørelsen er udstedt med den nødvendige hjemmel.
• At forrentningsgrundlaget kan blive 0 kr. var en forudset og tiltænkt konsekvens af reglerne.
• Der var ikke grundlag for dispensation, da situationen ikke var en "ikke tiltænkt eller forudsat" væsentlig ulempe.
• Klager havde ansvaret for at dokumentere, at der var grundlag for dispensation (f.eks. ved at bevise ekspropriation eller ulovlig statsstøtte), hvilket ikke var sket.