Afvisning af klage over Forsyningstilsynets praksis og afgørelse vedrørende tilbagebetaling af ikke-godkendt forrentning af indskudskapital fra Verdo Varme A/S

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet fastholdt, at besvarelsen af 10. april 2019 var af generel og oplysende karakter og dermed ikke en forvaltningsretlig afgørelse, der kunne påklages til Energiklagenævnet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26. Hvis Energiklagenævnet fandt, at der var tale om en afgørelse, mente Forsyningstilsynet, at klager ikke var klageberettiget, da klager ikke havde den fornødne individuelle interesse i sagen. Klager var ikke mere berørt end andre forbrugere, herunder fraflyttede varmekunder.

Energiklagenævnet afviste klagen over Forsyningstilsynets skrivelse af 10. april 2019 og klagen over Forsyningstilsynets afgørelse af 11. april 2019 om Verdo Varmes tilbagebetaling af overdækninger til forbrugerne.

Begrundelse for afvisning af klage over skrivelse af 10. april 2019

Energiklagenævnet behandler kun klager over afgørelser truffet af Forsyningstilsynet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Nævnet vurderede, at Forsyningstilsynets afslag på at realitetsbehandle klagers henvendelse ikke var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Dette skyldtes, at tilsynet ikke havde iværksat skridt til at oplyse sagen nærmere eller anlagt konkrete retlige betragtninger. Besvarelsen var af mere generel karakter, idet tilsynet alene oplyste om regler og praksis på varmeforsyningsområdet. Klager havde desuden ikke en individuel interesse i sagen, da forholdene omkring tilbagebetalingen af den for meget opkrævede forrentning gjaldt for samtlige af Verdo Varmes fjernvarmekunder – både tidligere og nuværende. Kredsen af berørte kunder var omfattende, og klager var ikke særligt berørt i forhold til de øvrige varmekunder. Derfor var klager ikke klageberettiget.

Begrundelse for afvisning af klage over afgørelse af 11. april 2019

Energiklagenævnet vurderede, at klagers interesse i Forsyningstilsynets afgørelse af 11. april 2019 om Verdo Varmes tilbageførsel af ikke-godkendt forrentning for perioden 2000-2005 ikke var tilstrækkelig individuel til, at klager kunne anses for part i afgørelsen. Da klager ikke havde en individuel interesse i sagen, fandt nævnet, at klager hverken var part eller klageberettiget over forholdene omkring Verdo Varmes forrentning af indskudskapital for den pågældende periode. Energiklagenævnet afviste derfor klagen herover.

Efter ansøgningen i 2006 anmodede Energitilsynet om en redegørelse for indskudskapitalens størrelse og tilvejebringelse, som Verdo Varme A/S fremsendte i november 2007. I august 2017 sendte Energitilsynet et udkast til afgørelse i høring, og den endelige afgørelse og tilkendegivelse vedrørende perioden 2000-2005 blev truffet den 28. maj 2018. Verdo Varme A/S påklagede afgørelsen til Energiklagenævnet den 25. juni 2018 og anmodede samtidig om opsættende virkning.

Klagers anmodning om opsættende virkning

Verdo Varme A/S anførte flere grunde til, at klagen skulle tillægges opsættende virkning:

• Opgørelse af indskudskapital og forrentningssats: Energitilsynet havde ikke verificeret eller vurderet størrelsen af indskudskapitalen eller forrentningssatsen, hvilket resulterede i et tvivlsomt fastsat beløb. Dette kunne føre til ustabile varmeregninger og store efterreguleringer for forbrugerne samt administrative og likviditetsmæssige problemer for klager.
• Størrelsen af tilbagebetalingsbeløbet: Beløbet på DKK 234.788.445 var i sig selv en grund til opsættende virkning for at undgå unødig økonomisk belastning for både klager og varmeforbrugerne.
• Identificering af varmeforbrugere: Afgørelsen medførte betydelige administrative og likviditetsmæssige udfordringer med at identificere og tilbagebetale tusinder af tidligere varmeforbrugere, hvoraf kun en mindre andel stadig var kunder.
• Tilbageførsel af varmebetaling fra varmeforbrugerne: Klager stillede spørgsmål ved, hvordan beløbet skulle tilbageføres til Verdo Varme A/S, hvis Energiklagenævnet senere gav klager medhold, da det var yderst tvivlsomt, om forbrugerne ville tilbagebetale beløbet.
• Sammenfattende: Afgørelsen havde en særlig karakter, vidtrækkende betydning og var byrdefuld. Klager fremhævede også Energitilsynets passivitet, da afgørelsen vedrørte en periode 13-18 år tilbage i tiden, og afgørelsen først blev truffet 9 år efter klagers skrivelse i 2009.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet bemærkede, at den trufne afgørelse var en delafgørelse og tilkendegivelse, der ikke kunne påklages. De argumenterede for, at den indregnede, men ikke-godkendte, forrentning for perioden 2000-2005 udgjorde et betydeligt beløb, som varmeforbrugerne burde få gavn af med det samme. Forsyningstilsynet anførte, at en formel afgørelse, der pålægger tilbageførsel, først ville blive truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, hvis forhandlingerne med klager ikke førte til enighed. Da der endnu ikke var udstedt et påbud om tilbageførsel, ville opsættende virkning ikke have betydning for tilbagebetalingstidspunktet.