Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Energiklagenævnet behandlede en klage videresendt fra Folketingets Ombudsmand, som klager oprindeligt havde indgivet mod Forsyningstilsynets skrivelse af 10. april 2019. I skrivelsen afviste Forsyningstilsynet at behandle en klage vedrørende tilbagebetaling af ikke-godkendt forrentning af indskudskapital fra Verdo Varme A/S for perioden 2000-2005.
Klager ønskede at påklage to forhold:
Det fremgik, at Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) den 28. maj 2018 havde afgjort, at Verdo Varme ikke kunne indregne forrentning af indskudskapital for perioden 2000-2005. Tilsynet tilkendegav, at 234.788.445 kr. skulle tilbageføres til forbrugerne over en årrække. Klager henvendte sig den 8. april 2019 til Forsyningstilsynet, da Verdo Varme havde oplyst, at tilbageførslen ville ske ved at nedsætte varmeprisen for nuværende kunder i tre år, hvilket selskabet henviste til var i overensstemmelse med tilsynets praksis.
Forsyningstilsynet svarede den 10. april 2019, at tilsynet i medfør af Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 kunne gribe ind, hvis tariffer var urimelige eller i strid med loven. Tilsynet oplyste, at den regulatoriske efterregulering af priser sker gennem fremadrettet regulering, og at der ikke var regler om, at tilbagebetaling skulle komme fraflyttede varmekunder til gode. Tilsynet afviste at foretage sig yderligere i anledning af klagers henvendelse og vurderede, at afvisningen ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, som kunne påklages til Energiklagenævnet i medfør af Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.
Den 11. april 2019 traf Forsyningstilsynet afgørelse om at pålægge Verdo Varme at tilbageføre den ikke-godkendte forrentning for perioden 2000-2005 til forbrugerne over de fremtidige varmepriser, påbegyndt senest 3 måneder efter meddelelse og over maksimalt 3 år.
Klager var utilfreds med, at tilbageførslen skulle ske over fremtidige varmepriser, da klager og mange andre tidligere ejere af ejendomme havde betydelige beløb til gode. Klager mente, at denne fremgangsmåde overførte beløbene til nye forbrugere, som ikke havde betalt for meget, og at dette udgjorde ekspropriation uden entydig lovhjemmel, hvilket var i strid med Grundloven. Klager mente, at Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 skulle fortolkes således, at de forurettede forbrugere skulle kompenseres ved bagudrettet ændring af tariffer. Klager gjorde gældende, at Forsyningstilsynet tillagde sig en kompetence uden lovhjemmel og udviste magtfordrejning. Klager mente desuden at have klageberettigelse over Forsyningstilsynets skrivelse og partsstatus i afgørelsen om tilbagebetaling af overdækninger.
Forsyningstilsynet fastholdt, at besvarelsen af 10. april 2019 var af generel og oplysende karakter og dermed ikke en forvaltningsretlig afgørelse, der kunne påklages til Energiklagenævnet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26. Hvis Energiklagenævnet fandt, at der var tale om en afgørelse, mente Forsyningstilsynet, at klager ikke var klageberettiget, da klager ikke havde den fornødne individuelle interesse i sagen. Klager var ikke mere berørt end andre forbrugere, herunder fraflyttede varmekunder.
Energiklagenævnet afviste klagen over Forsyningstilsynets skrivelse af 10. april 2019 og klagen over Forsyningstilsynets afgørelse af 11. april 2019 om Verdo Varmes tilbagebetaling af overdækninger til forbrugerne.
Energiklagenævnet behandler kun klager over afgørelser truffet af Forsyningstilsynet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Nævnet vurderede, at Forsyningstilsynets afslag på at realitetsbehandle klagers henvendelse ikke var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Dette skyldtes, at tilsynet ikke havde iværksat skridt til at oplyse sagen nærmere eller anlagt konkrete retlige betragtninger. Besvarelsen var af mere generel karakter, idet tilsynet alene oplyste om regler og praksis på varmeforsyningsområdet. Klager havde desuden ikke en individuel interesse i sagen, da forholdene omkring tilbagebetalingen af den for meget opkrævede forrentning gjaldt for samtlige af Verdo Varmes fjernvarmekunder – både tidligere og nuværende. Kredsen af berørte kunder var omfattende, og klager var ikke særligt berørt i forhold til de øvrige varmekunder. Derfor var klager ikke klageberettiget.
Energiklagenævnet vurderede, at klagers interesse i Forsyningstilsynets afgørelse af 11. april 2019 om Verdo Varmes tilbageførsel af ikke-godkendt forrentning for perioden 2000-2005 ikke var tilstrækkelig individuel til, at klager kunne anses for part i afgørelsen. Da klager ikke havde en individuel interesse i sagen, fandt nævnet, at klager hverken var part eller klageberettiget over forholdene omkring Verdo Varmes forrentning af indskudskapital for den pågældende periode. Energiklagenævnet afviste derfor klagen herover.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.

Sagen omhandler en klage fra Verdo Varme A/S, repræsenteret af Kromann Reumert, over Energitilsynets (nu Forsyningstilsynet) afgørelse af 28. maj 2018. Afgørelsen vedrørte Energitilsynets afvisning af at tage stilling til opgørelsen af fri egenkapital og godkende forrentning af indskudskapital for perioden 2000 til 2005. Energitilsynet tilkendegav desuden, at Verdo Varme A/S over en årrække skulle tilbageføre 234.788.455 kr. til varmeforbrugerne.
Verdo Varme A/S ansøgte den 22. december 2006 om forrentning af selskabets indskudskapital i henhold til Varmeforsyningsloven § 20, stk. 2. Denne ansøgning blev fremsat i forbindelse med anmeldelse af budgetter og priser for 2007. For årene 2000-2005 havde Verdo Varme A/S løbende anmeldt priser, hvor forrentningen af indskudskapitalen var anført under "henlæggelser" i indberetningsskemaerne, da der ikke var en særskilt rubrik herfor. Energitilsynet havde frem til 2006 sendt standardsvar, der angav, at anmeldelserne var fremlagt offentligt, men ikke godkendt.
Ny sag om udtrædelsesgodtgørelse - Betingelserne for udtrædelsesgodtgørelse var ikke opfyldt
Energiankenævnet har afvist at behandle en klage om en mulig misvisende motivationstarif med henvisning til manglende juridisk kompetence.
Efter ansøgningen i 2006 anmodede Energitilsynet om en redegørelse for indskudskapitalens størrelse og tilvejebringelse, som Verdo Varme A/S fremsendte i november 2007. I august 2017 sendte Energitilsynet et udkast til afgørelse i høring, og den endelige afgørelse og tilkendegivelse vedrørende perioden 2000-2005 blev truffet den 28. maj 2018. Verdo Varme A/S påklagede afgørelsen til Energiklagenævnet den 25. juni 2018 og anmodede samtidig om opsættende virkning.
Verdo Varme A/S anførte flere grunde til, at klagen skulle tillægges opsættende virkning:
Forsyningstilsynet bemærkede, at den trufne afgørelse var en delafgørelse og tilkendegivelse, der ikke kunne påklages. De argumenterede for, at den indregnede, men ikke-godkendte, forrentning for perioden 2000-2005 udgjorde et betydeligt beløb, som varmeforbrugerne burde få gavn af med det samme. Forsyningstilsynet anførte, at en formel afgørelse, der pålægger tilbageførsel, først ville blive truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, hvis forhandlingerne med klager ikke førte til enighed. Da der endnu ikke var udstedt et påbud om tilbageførsel, ville opsættende virkning ikke have betydning for tilbagebetalingstidspunktet.

Verdo Varme A/S (klager) indgav en klage til Energiklagenævnet over Forsyningstilsynets afgørelse af 17. december 2019. ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (herefter klager) over Energitilsynets (nu Forsyningstilsy...
Læs mereOphævelse af prisloft på overskudsvarme: Ændring af lov om varmeforsyning