Energiklagenævnets afgørelse om effektiviseringskrav for Nord Energi Net A/S ophæves grundet fristoverskridelse

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet fastholdt, at benchmarkingmetoden var lovlig og gyldig, baseret på fagligt anerkendte metoder og udarbejdet i en transparent proces. De afviste, at effektiviseringspotentialerne var urealistiske og henviste til, at Benchmarkingekspertgruppen havde vurderet netvirksomhederne som tilstrækkeligt sammenlignelige. Vedrørende fristoverskridelsen anførte Forsyningstilsynet, at Energistyrelsen som regeludstedende myndighed havde kompetence til at meddele dispensation, og at en fristoverskridelse ikke medfører ugyldighed, da fristreglen er en ordensforskrift uden indflydelse på afgørelsens lovlighed. En ugyldighed ville desuden stride mod formålet med indtægtsrammereguleringen om effektiv drift og lave priser for forbrugerne, jf. elforsyningsloven § 1.

Energiklagenævnet behandlede klagen og traf afgørelse om at ophæve Forsyningstilsynets afgørelse af 8. april 2019.

Vurdering af benchmarkingmetoden

Energiklagenævnet fandt, at Forsyningstilsynet ikke havde et bredt skøn ved udarbejdelsen af benchmarkingmetoden, men var forpligtet til at sikre, at metoden overholdt de grundlæggende krav i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 10, stk. 2. Efter en samlet vurdering fandt nævnet dog ikke grundlag for at tilsidesætte Forsyningstilsynets model for beregning af effektiviseringskrav, idet den blev anset for lovlig og saglig. Nævnet lagde vægt på, at modellen var udarbejdet med udgangspunkt i Benchmarkingekspertgruppens anbefalinger, og at klagers synspunkter tidligere var blevet foreholdt ekspertgruppen uden at føre til ændringer.

Vedrørende særlige omkostninger, som fremgår af Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 10, stk. 3, fandt Energiklagenævnet, at Forsyningstilsynet ikke var forpligtet til at udeholde yderligere omkostninger ud over dem, der er nævnt i § 10, stk. 3, nr. 1-3. Nævnet fandt, at Forsyningstilsynet kunne opstille kriterier for administration af opsamlingsbestemmelsen i § 10, stk. 3, nr. 4, og at de to væsentlighedskriterier (ganske særlige tilfælde og beløbsmæssig størrelse) var sagligt begrundede og hensigtsmæssige.

Vurdering af fristoverskridelse

Energiklagenævnet bemærkede, at Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 12, stk. 4 fastsætter, at afgørelse om individuelle effektiviseringskrav skal træffes i året forud for reguleringsperioden. Nævnet fandt, at bekendtgørelsen ikke indeholder hjemmel til at træffe afgørelse senere end denne frist, eller til at dispensere fra den. Derimod kunne Forsyningstilsynet, med hjemmel i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 12, stk. 2 og 3, have fastsat et skønsmæssigt effektiviseringskrav, hvis benchmarkingmodellen ikke var robust.

Energiklagenævnet lagde til grund, at Energistyrelsens afgørelse af 28. januar 2019 om dispensation var ugyldig. Som følge heraf blev Forsyningstilsynets afgørelse af 8. april 2019 anset for at være truffet efter udløbet af fristen i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 52, stk. 4, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 12, stk. 2 og 3.

På baggrund af den konstaterede fristoverskridelse ophævede Energiklagenævnet Forsyningstilsynets afgørelse af 8. april 2019 i sin helhed. Afgørelsen blev truffet i henhold til elforsyningsloven § 89, stk. 1.

Klagerens centrale anbringender

El-net Øst A/S, repræsenteret af Dansk Energi, gjorde gældende, at afgørelsen skulle ophæves. Hovedargumenterne var:

• Metodefejl: Benchmarkingmodellen blev anset for at være mangelfuld og producere urealistiske og kontraintuitive resultater. Den tog ikke tilstrækkeligt højde for, at netvirksomhederne ikke er homogene (ensartede), f.eks. i forhold til spændingsniveauer og kundestørrelse.
• Urepræsentativ front: De mest effektive virksomheder i modellen (”fronten”) var ikke repræsentative for branchen som helhed.
• Statistiske mangler: Klager anfægtede de statistiske antagelser i modellen, herunder antagelsen om konstant skalaafkast.
• Fristoverskridelse: Klager gjorde gældende, at afgørelsen for reguleringsåret 2019 var truffet for sent (i april 2019 i stedet for i 2018), og at Energistyrelsens dispensation fra fristen manglede lovhjemmel.

Forsyningstilsynets forsvar

Forsyningstilsynet fastholdt, at benchmarkingmetoden var lovlig, robust og udviklet i en gennemsigtig proces med inddragelse af branchen. Tilsynet argumenterede for, at modellen var i overensstemmelse med lovgivningen og baseret på anerkendte metoder. Vedrørende fristoverskridelsen mente tilsynet, at Energistyrelsen havde kompetence til at dispensere, og at en eventuel overskridelse af en ordensforskrift ikke skulle medføre ugyldighed.