Stadfæstelse af Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt

Energiklagenævnet stadfæstede Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt.

Retsgrundlag for tilslutningspligt

Nævnet bemærkede, at pålæg om tilslutningspligt indebærer, at forsyningsselskabet kan opkræve tilslutningsafgift og faste afgifter samt etablere stikledninger frem til bygningen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1. Det blev præciseret, at tilslutningspligten ikke medfører en pligt til at aftage varme eller fysisk tilslutte sig, men alene en pligt til at betale de faste og tilslutningsafgifter.

Vurdering af fritagelsesmuligheder

Nævnet vurderede, at klagers ejendom ikke faldt ind under de kategorier af eksisterende bebyggelse, der kan fritages for tilslutningspligt i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1. Dette omfatter blandt andet bygninger, hvor omstilling ville være uforholdsmæssig bekostelig (Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1) eller bygninger med vedvarende energianlæg, der dækker mere end halvdelen af energiforbruget (Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2).

Kommunen har pligt til at undersøge fritagelsesmuligheder, herunder offentlige registre og høringssvar. Energiklagenævnet lagde til grund, at der hverken i BBR eller i høringssvarene var fremkommet oplysninger, der berettigede fritagelse.

Forholdet til naboejendommen og dispensation

Oplysningen om, at klagers ejendom forsynes med varme via en ledning fra naboejendommen, og at den fremadrettet vil modtage fjernvarme ad denne vej, kunne ikke føre til fritagelse. Energiklagenævnet understregede, at tilslutningspligten påhviler den enkelte ejendom (matrikelnummer).

Nævnet var desuden enig med Horsens Kommune i, at der ikke var oplyst særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation fra tilslutningspligten i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæstede Energiklagenævnet Horsens Kommunes afgørelse af 24. maj 2018. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Søgsmål til prøvelse af afgørelser skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Klagers anbringender

Klager ønskede fritagelse fra tilslutningspligten i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2, subsidiært dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Klager anførte følgende:

• Ejendommen opvarmes udelukkende ved afbrænding af træ i et træfyr (træpillefyr), som blev installeret i 2007, og der fyres ikke med flydende brændsel som angivet af kommunen.
• Træfyret har en maksimal årlig ydelse på 140.160 KWh, hvilket er cirka tre gange større end minimumskravet på 44.460 KWh for at opnå fritagelse i henhold til kommunens egen beregningsmodel for ejendomme opført før 1972.
• Der var en fejlregistrering i ejendommens BBR-oplysninger vedrørende opvarmningsmiddel på afgørelsestidspunktet, som efterfølgende er blevet rettet.
• Subsidiært bør der dispenseres efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2, da klager er folkepensionist, har boet i ejendommen siden 1998 og ejet den siden 2007, og dermed opfylder kravene for dispensation.
• Klager har mistet sin ægtefælle og har svært ved at overskue processen, og den verserende sag påvirker salget af ejendommen.

Horsens Kommunes bemærkninger

Horsens Kommune anmodede oprindeligt Energiklagenævnet om at anmode klager om at tilbagekalde klagen med henblik på genbehandling, da klager havde fremlagt nye, væsentlige dokumenter, som kommunen ikke tidligere havde haft adgang til. Kommunen var enig med klager i, at ejendommen skulle fritages fra tilslutningspligt efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2, idet opvarmningen udelukkende sker ved afbrænding af træ. Kommunen havde truffet den oprindelige afgørelse baseret på de tilgængelige registre, som på det tidspunkt kun viste oliefyr og ingen vedvarende energianlæg. Kommunen fandt det ikke formålstjenstligt at lade sagen behandle i nævnet, da det ville tage lang tid og påvirke klagers salg af ejendommen.

Fjernvarme Horsens A.m.b.a. fremsatte ingen bemærkninger til klagen.