Delvis stadfæstelse af Energitilsynets afgørelse om indtægtsrammeudmelding for Vestforsyning

Det første klagepunkt (afsnit 5.1.5) blev under sagens behandling af begge parter ønsket hjemvist til fornyet behandling hos Forsyningstilsynet og var derfor ikke en del af Energiklagenævnets materielle behandling. Sagen drejede sig således udelukkende om korrektionen af driftsmæssige indtægter og omkostninger i relation til tjenestemandspension.

Klagers og Energitilsynets synspunkter

Klager argumenterede for, at Energitilsynet ikke kunne foretage korrektionen, da det udgjorde en tilbagekaldelse af tidligere afgørelser, og at klagers revisor havde foretaget en vurdering som vejledt af tilsynet. Klager anførte desuden, at tjenestemandsrefusionen ikke var modregnet i benchmarking-driftsomkostningerne, og at en opretholdelse af afgørelsen burde medføre en korrektion af benchmarking. Klager bestred også relevansen af Højesterets dom U.2013.207H og argumenterede for, at der var skabt berettigede forventninger.

Energitilsynet fastholdt, at klager havde foretaget en regnskabsmæssig fejlpostering, og at merbetalinger og refusioner rettelig skulle posteres som driftsomkostninger (med negativt fortegn for refusioner). Tilsynet fremhævede, at klager først i 2016 havde oplyst om praksissen, og at der derfor ikke var skabt berettigede forventninger. Energitilsynet anførte endvidere, at den samlede afgørelse var begunstigende for klager, og henviste til Højesterets dom U.2013.207H som støtte for, at en bebyrdende korrektion kan foretages med tilbagevirkende kraft, hvis den samlet set er til fordel for virksomheden.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 18. oktober 2016 for så vidt angår afsnit 5.1.3, der omhandlede korrektionen af klagers driftsmæssige indtægter og omkostninger i relation til tjenestemandspension. Afgørelsens afsnit 5.1.5, vedrørende forhøjelse af indtægtsrammen, blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling hos Forsyningstilsynet efter anmodning fra begge parter.

Korrektion af tjenestemandspension

Nævnet tilsluttede sig Energitilsynets vurdering af, at både refusioner og merbetalinger til tjenestemandspension skal posteres som driftsomkostninger i klagers reguleringsregnskab. Begrundelsen herfor var, at udbetaling af pension til tjenestemænd er en omkostning forbundet med virksomhedens drift. Ved refusion af for meget betalt aconto skal betalingen posteres som en driftsomkostning med negativt fortegn, da det er en nedjustering af allerede afholdte omkostninger.

Berettigede forventninger

Energiklagenævnet fandt, at klager ikke havde haft en retligt beskyttet berettiget forventning om at kunne postere refusioner og merbetalinger til tjenestemandspension som driftsmæssige indtægter. Dette skyldtes, at Energitilsynet først blev opmærksom på klagers praksis i juni 2016, og den efterfølgende korrespondance ikke havde skabt en sådan forventning.

Kompetence vedrørende benchmarking

Nævnet bemærkede, at spørgsmålet om genvurdering af klagers benchmarking for perioden ikke havde været en del af den påklagede afgørelse og derfor faldt uden for Energiklagenævnets kompetence, jf. elforsyningsloven § 89, stk. 1. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om eventuel genoptagelse af klagers benchmarking, når Energiklagenævnets afgørelse i nærværende sag foreligger.

Afgørelsens retsgrundlag

Afgørelsen blev truffet i henhold til elforsyningsloven § 89, stk. 1.

Klager og de fusionerede selskaber har i perioden 2005-2015 indsendt reguleringsregnskaber til Energitilsynet i henhold til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 30. Energitilsynet påbegyndte i april 2016 en gennemgang af de bagudrettede indtægtsrammer for 2005-2014 og anmodede om oplysninger vedrørende korrektioner og ændrede forhold.

Energitilsynets Afgørelse af 29. maj 2017

Energitilsynet traf afgørelse om klagers indtægtsrammer for 2005-2015 med følgende hovedpunkter:

• Forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Forbrug fra kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet skal ikke medregnes i klagers indtægtsrammer, da de ikke er omfattet af klagers netbevilling. Dette omfatter også relaterede indtægter, omkostninger, afskrivninger og netaktiver. Energitilsynet henviste til Energistyrelsens vejledende udtalelse fra november 2016 og forarbejderne til Elforsyningsloven § 19. Desuden blev det fremhævet, at klager ikke har leveret elektricitet til disse kunder i henhold til definitionen i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 2, nr. 22 og kravet i Elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2.

• Håndtering af stikledninger: Korrektioner til oplysninger i årsrapporter indsendt efter den 31. august i indsendelsesåret skal være væsentlige, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 3 og 4. Væsentlighedskriteriet var dog ikke gældende for 2004-2007. Energitilsynet foretog bagudrettede korrektioner for Energi Fyn City Net for 2005-2007 og en varig forhøjelse af klagers indtægtsramme fra 2015. Andre korrektioner blev ikke anset for væsentlige.

• Håndtering af gebyrindtægter: Gebyrindtægter og -omkostninger skal indgå i reguleringsregnskaber og indtægtsrammer, jf. Elforsyningsloven §§ 69 og 70. For Energi Fyn City Net og Energi Fyn Nyborg Net skulle indtægtsrammerne forhøjes fra 1. juli 2012, jf. Elforsyningsloven § 70, stk. 1. Klager havde ikke berettiget forventning om, at en anvendt proxy-metode var korrekt. Klager havde fra 2009 til 30. juni 2012 udeladt gebyrindtægter og -omkostninger, hvilket Energitilsynet korrigerede. Tilsynet pålagde klager at korrigere oplysninger for 1. juli 2012 til 2014, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 5.

• Fejl i indtægtsrammeskemaer: Energitilsynet erkendte, at der var fejl i klagers indtægtsrammeskemaer for 2005-2015.

Klagers Synspunkter

Klager ønskede afgørelsen ændret og anførte følgende:

• Forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Klager mente, at forbruget skulle medregnes, idet de historisk havde varetaget måleransvar og kundeforhold for disse kunder, herunder Banedanmark, efter overtagelse af 60 kV nettet. Klager henviste til Elforsyningsloven § 35, stk. 1 og Elforsyningsloven § 19, samt Energitilsynets metodegodkendelse af nettariffen for transmissionskunder, som gav en berettiget forventning. Klager påpegede også en usaglig forskelsbehandling sammenlignet med Energitilsynets afgørelse vedrørende SEAS-NVE Net A/S.

• Stikledningers regulatoriske behandling: Klager argumenterede for, at korrektionerne skulle gennemføres uden væsentlighedsvurdering, da de skyldtes en ændret opfattelse hos Energistyrelsen og Energitilsynet. Klager henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 3 og 4 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 21, stk. 3 og 4. Klager mente, at Energitilsynet havde udvist passivitet.

• Indregning af gebyromkostninger og gebyrindtægter: Klager anførte, at gebyrer kun skulle indregnes fra 1. juli 2012 og frem, da ændringen i Elforsyningsloven § 70, stk. 1 trådte i kraft på dette tidspunkt og ikke var en præcisering af gældende ret. Klager henviste til lovforarbejderne og et brev fra Energitilsynets formand.

• Fejl i indtægtsrammeskemaer: Klager påpegede, at der var beregningsfejl i Energitilsynets skemaer for 2007 vedrørende afskrivninger og netaktiver for stikledninger, som burde korrigeres.