Klage over Energistyrelsens afvisning af realitetsbehandling af klage over energimærkning pga. overskredet klagefrist

Energikonsulentens synspunkter

Energikonsulenten støttede Energistyrelsens afgørelse og anførte:

• Klagefristen er væsentligt overskredet.
• Energimærkningen er beregnet med et program, der generelt havde problemer og ikke længere er tilgængeligt.
• En ny beregning af mærket er irrelevant, da ejendommen er renoveret.
• Isoleringstykkelse blev vurderet ud fra gældende bygningsreglementer og sælgers udsagn.
• Forskellen i varmeforbrug skyldes, at klager er kørestolsbruger og derfor holder en højere temperatur i ejendommen.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 29. januar 2013 om at afvise klagen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1.

Retsgrundlag og fristvurdering

Nævnet fastslog, at sagen skulle behandles efter klagereglerne i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008), jf. overgangsbestemmelsen i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 45, stk. 5 (bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012). Energimærkningen blev indberettet den 20. november 2008, hvilket betød, at klagefristen udløb den 20. november 2009. Klagers henvendelse af 16. januar 2013 blev modtaget mere end tre år efter fristens udløb.

Manglende klagevejledning

Energiklagenævnet bemærkede, at det var uhensigtsmæssigt, at den etårige klagefrist ikke fremgik af energimærkningsrapporten. Nævnet understregede dog, at et energimærke ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og der er derfor ingen pligt til at give klagevejledning i henhold til Forvaltningsloven § 25. En ufuldstændig klagevejledning medfører derfor ikke suspension af klagefristen.

Vurdering af dispensation

Nævnet fastholdt sin praksis om, at den etårige klagefrist er en forældelsesfrist, som som udgangspunkt ikke kan udsættes. Selvom en for sent indgivet klage i særlige tilfælde kan behandles (oprejsningsbevilling), fandt Energiklagenævnet ikke, at der i denne sag forelå særlige forhold eller undskyldelige grunde, der berettigede en realitetsbehandling. Nævnet lagde vægt på:

• De modstående interesser mellem klager og energikonsulenten.
• At energikonsulenten først blev orienteret om sagen den 17. oktober 2012 og med rette kunne forvente, at der ikke ville blive klaget over energimærket.
• At klagen blev indgivet væsentligt senere end klagefristens udløb (ca. tre år efter) og ca. to år og otte måneder efter klagers overtagelse af ejendommen.

Energiklagenævnet bemærkede vejledende, at Energistyrelsen i visse tilfælde kan udtage energimærkninger til teknisk revision som led i kvalitetssikring, og at denne tilsynsfunktion ikke er omfattet af den etårige klagefrist. Nævnet tog dog ikke stilling til, om den konkrete energimærkning burde udtages til revision, eller om der var fejl/mangler ved den.

Energistyrelsens afgørelse

Energistyrelsen modtog klagerens ansøgning om dispensation fra klagefristen den 24. april 2012. Styrelsen afviste at dispensere, idet den fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder. Energistyrelsen henviste til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 52, stk. 1, 1. pkt. og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 8, som fastslog, at klager over faglige forhold skulle behandles efter retningslinjer gældende ved indberetningstidspunktet, mens øvrige forhold skulle behandles efter den gældende bekendtgørelse. Klagefristen på 1 år fra indberetningstidspunktet (3. februar 2010) var fastsat i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1 (fra bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008). Klagen blev modtaget mere end 14 måneder efter fristens udløb.

Energistyrelsen bemærkede, at energikonsulenten sandsynligvis havde begået væsentlige fejl ved ikke at indhente et ejeroplysningsskema eller tilladelse til destruktive undersøgelser, hvilket er afgørende for en korrekt vurdering af ydermuren. På trods af den sandsynlige berettigelse af klagen, fandt Energistyrelsen ikke, at de anførte grunde (sen opdagelse af fejl, behov for fyringssæson og termografering) kunne føre til dispensation, især henset til klagefristens længde og den betydelige overskridelse.

Klagerens synspunkter

Klageren argumenterede for realitetsbehandling med følgende punkter:

• Ukendskab til klagefrist: Klagefristen fremgik ikke af energimærkningsrapporten, kun at mærkningen var gyldig i 5 år. Klageren mente, at relevante oplysninger, herunder klagefristen, burde fremgå direkte af rapporten.
• Manglende mulighed for tidligere klage: Klageren kunne først konstatere det høje varmeforbrug efter en fuld fyringssæson og måtte afvente passende vejrforhold for termografering.
• Sandsynligt medhold: Energistyrelsens egen vurdering af, at klageren sandsynligvis ville få medhold, burde føre til realitetsbehandling.

Energikonsulentens og EBAS's synspunkter

EBAS oplyste, at ejeroplysningsskemaet sandsynligvis ikke var udfyldt. De fastholdt, at energikonsulentens vurdering af hulmursisoleringen var korrekt baseret på observationer af løse flamingokugler i tagrummet. EBAS mente ikke, der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation fra klagefristen, og henviste til tidligere afgørelser fra Energiklagenævnet.