Energiklagenævnets afgørelse om Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S' forrentning af indskudskapital

Energitilsynets synspunkter

Energitilsynet anmodede Energiklagenævnet om at afvise VEKS's principale påstand og stadfæste tilsynets afgørelse. Energitilsynets hovedargumenter var:

• Manglende førsteinstansbehandling: VEKS har ikke fremsendt en anmodning om fremadrettet indregning af forrentningen, og Energitilsynet har derfor ikke taget stilling til rimeligheden af rentesatsen eller den konkrete indløsning af tilgodehavendet.
• Formelle betingelser ikke opfyldt: Sagen drejer sig om overdækning. VEKS har aldrig specifikt anmodet om tilladelse til indregning af forrentning. Årlige varmeprisbudgetter indeholdt ikke oplysninger herom. Årsrapporter og andre budgetter, udarbejdet efter anden lovgivning, burde ikke have været anset som en anmodning.
• Irrelevans af tilsynsrådenes godkendelse: Godkendelse af vedtægter af tilsynsrådene i 1985 er irrelevant, da Gas- og Varmeprisudvalget/Energitilsynet var den relevante myndighed for prisgodkendelse.
• Strid med "hvile-i-sig-selv-princippet": Princippet indebærer, at driften skal balancere hvert år. En godkendelse af forrentning fra 1982-2004 til indregning i fremtidige priser (f.eks. 2009-2013) vil medføre en tidsmæssig forskydning på op til 27 år, hvilket er i strid med princippet.
• Forskelsbehandling: At tillade bagudrettet godkendelse ville favorisere kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder.
• Forskelle fra Naturgas Fyn-sagen: I Naturgas Fyn-sagen havde selskabet løbende indregnet forrentning i varmepriserne, og Gas- og Varmeprisudvalget havde behandlet spørgsmålet, hvilket ikke var tilfældet her.
• Urimelig betingelse: VEKS's hævdelse af et tilgodehavende hos kunderne er en urimelig betingelse for levering af varme og i strid med varmeforsyningsloven, hvilket giver hjemmel for pålægget i Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Energiklagenævnet har ophævet Energitilsynets pålæg af 19. december 2007.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet bemærker, at Energitilsynets beføjelse til at meddele pålæg i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 er betinget af, at priser, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med loven.

• Ingen indflydelse på varmepriser: Den af VEKS beregnede forrentning af indskudskapitalen er akkumuleret og er aldrig blevet udbetalt til interessenterne eller indregnet i varmepriserne. Beløbet har således ikke haft indflydelse på VEKS's varmepriser eller omkostningsfordeling.
• Ingen overdækning: Da forrentningen ikke har påvirket varmepriserne, har VEKS ikke opnået en overdækning som følge heraf. VEKS's varmepriser har derfor ikke været urimelige eller i strid med Varmeforsyningslovens §§ 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven.
• Ikke en betingelse for levering: Nævnet afviser Energitilsynets argument om, at VEKS's hævdelse af et tilgodehavende udgør en "betingelse for levering af varme" i henhold til Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

På baggrund heraf fandt Energiklagenævnet, at Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, ikke giver hjemmel til Energitilsynets pålæg.

Fremtidig behandling af forrentning

Energiklagenævnet har ikke taget stilling til selve berettigelsen af den beregnede forrentning, herunder spørgsmålet om forudgående tilladelse eller "hvile-i-sig-selv-princippet". Dette skyldes, at VEKS ikke har fremlagt konkrete planer for, hvordan en fremadrettet indregning af forrentningen i varmepriserne påtænkes foretaget. En sådan stillingtagen vil kunne ske, når VEKS beslutter at indregne forrentningen og foretager en prisanmeldelse heraf til Energitilsynet.

Afgørelsen er truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Naturgas Fyns klage

Naturgas Fyn I/S påklagede afgørelsen til Energiklagenævnet med flere anbringender:

• Den "Fælles Prisanmeldelse" fra 1982, som indeholdt budgetter med forrentning af indskudskapital, måtte betragtes som en ansøgning.
• Gas- og Varmeprisudvalgets accept af prisanmeldelsen som "behørig" indebar en stiltiende godkendelse af forrentningen.
• Udvalget havde i 21 år udvist passivitet ved ikke at reagere på de årligt indsendte regnskaber, hvoraf forrentningen tydeligt fremgik. Dette skabte en berettiget forventning hos selskabet.
• En afvisning af forrentningen ville være en ugyldig tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt.