Energiklagenævnets afgørelse om E.ON Varme Danmarks klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende beregning af udtrædelsesgodtgørelse

Energitilsynets synspunkter

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og anførte, at tidligere afgørelser primært havde taget stilling til, hvornår udtrædelsesgodtgørelse kunne opkræves, men ikke hvordan den skulle beregnes. Tilsynet henviste til Østre Landsrets dom af 27. november 1990 som grundlag for kapitaliseringsmetoden og fastholdt, at ejerskab i et andelsselskab medfører en særlig forpligtelse, der kan begrunde en anden beregningsmetode end i et almindeligt kundeforhold. Energitilsynet afviste, at afgørelsen var i strid med lighedsprincippet, da den sondrer mellem pligter baseret på kundeforhold og ejerskab.

Energiklagenævnet ophævede Energitilsynets afgørelse af 20. august 2009. Nævnet fandt, at Energitilsynets påbud om ændring af E.ON's beregningsmetode for udtrædelsesgodtgørelse var baseret på en urimelig forskelsbehandling mellem selskabsformer.

Begrundelse for ophævelse

Energiklagenævnet bemærkede, at kollektive varmeforsyningsanlæg er underlagt et maksimalprisprincip (hvile-i-sig-selv-princip) i henhold til Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1, hvilket betyder, at de kun kan indregne nødvendige udgifter. Energitilsynet har hjemmel i Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 til at gribe ind over for urimelige tariffer og betingelser, uanset selskabsform.

Energitilsynets påbud var primært begrundet i, at kun ejerskab af en andel i et andelsselskab medfører tilstrækkelig ejermæssig indflydelse til at berettige beregning af udtrædelsesgodtgørelse efter Dansk Fjernvarmes standard. Energiklagenævnet anerkendte, at der i flere sager og domstolsafgørelser er godkendt opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse under nærmere betingelser, uanset varmeforsyningsvirksomhedens ejerforhold.

Nævnet vurderede, at der skal stilles strenge krav til en rimelig og saglig grund for at forskelsbehandle virksomheder, hvis Energitilsynet indfører ændrede regler, der ikke skal gælde generelt, men kun for bestemte selskabsformer. Energiklagenævnet fandt ikke, at disse betingelser var opfyldt. Det var nævnets vurdering, at ejerskabet af en andel reelt ikke medfører en større indflydelse på driften af selskabet end den indflydelse, en almindelig kunde har i f.eks. et anpartsselskab. Det ejermæssige forhold mellem kunden (andelshaveren) og varmeforsyningsselskabet og dermed den pågældendes indflydelse på selskabets drift blev anset for for begrænset til, at der kunne lægges afgørende vægt på det.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ophævede Energiklagenævnet Energitilsynets afgørelse af 20. august 2009. Nævnet tog ikke stilling til, hvorvidt og under hvilke omstændigheder en udtrædelsesgodtgørelse efter Dansk Fjernvarmes standardvilkår kan anses for aftalt som leveringsvilkår, eller hvordan den i givet fald skal beregnes.

Baggrund for udtrædelse

Klager ønskede at nedrive den eksisterende ejendom og opføre en lavenergibygning. Hjørring Kommune meddelte dispensation fra tilslutningspligten i forbindelse med byggetilladelser til lavenergibygninger, forudsat at ansøgeren ønskede en anden opvarmningsform end fjernvarme, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3. Forsyningen til klagers ejendom blev afbrudt den 21. april 2009. Klager henvendte sig herefter til Energitilsynet for at afklare, om fjernvarmeforsyningen kunne opkræve betaling for udtræden, herunder for fortsat hæftelse for anlægsarbejder.

Klagerens og fjernvarmeforsyningens synspunkter

Klager argumenterede for, at betingelserne for at rejse krav om udtrædelsesgodtgørelse ikke var opfyldt, idet fjernvarmeforsyningen angiveligt var økonomisk veldrevet og under løbende udbygning. Klager henviste til salg af parcelhusgrunde i Lørslev, hvor ny bebyggelse skulle tilsluttes fjernvarmeforsyningen, samt værkets positive regnskabsresultat.

Fjernvarmeforsyningen fastholdt, at klager skulle betale udtrædelsesgodtgørelse i henhold til selskabets vedtægter, især § 5, stk. 2, litra a og e. Vedtægterne, som var anmeldt til Energitilsynet og i overensstemmelse med Dansk Fjernvarmes standard, tillod opkrævning af faktiske udgifter ved afbrydelse samt en andel af anlægs- og renoveringsudgifter. Fjernvarmeforsyningen anførte, at der ikke var nye aftagere på vej til at overtage den ledige varme, og at selskabet stadig havde betydelige gældsforpligtelser.

Energitilsynets kompetence

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og forklarede, at spørgsmålet om de konkrete betingelser for udtrædelsesgodtgørelse henhørte under Ankenævnet på Energiområdet. Dette skyldtes en afgrænsning af Energitilsynets kompetence, der trådte i kraft den 1. november 2004 med Lov om elforsyning § 78, stk. 1, 2. pkt., hvorefter Energitilsynet ikke behandler klager vedrørende civilretlige tvister. Lovforarbejderne til denne bestemmelse angiver, at mellemværender vedrørende udmeldelse/udtrædelse af forsyningsvirksomheder skal kunne behandles af et godkendt privat ankenævn.