Energiklagenævnet stadfæster pålæg om tilslutningspligt med ændret begrundelse

• Omkostninger til reparation af skorsten (ca. 7.000 kr.) og en eventuel veksler (10.000 kr.) skulle medregnes, hvilket ville bringe de samlede meromkostninger op på ca. 30.500 kr.
• Bekymring for gulvbelægning og behov for maling af alle vægge.
• Økonomisk byrde som enkefrue og førtidspensionist, da de samlede omkostninger (standardtilslutning på 57.525 kr. plus meromkostninger) ville være for omfattende.
• Argument om, at fjernvarmen er naturgasbaseret, og at den nuværende naturgasforsyning er lige så miljøvenlig.
• Tvivl om ejendommens rør kan holde til trykafprøvning, og at forsikringen ikke dækker eventuelle skader.
• Bekymring over stigende priser for transmissionsledningen.

Klager henviste også til et brev fra advokat Jørgen Christian Dan-Weibel på vegne af Foreningen SilkeborgModFjernvarmeTvang med indsigelser mod projektforslaget.

Silkeborg Varmes bemærkninger

Silkeborg Varme oplyste, at trykprøvning udføres af kundens VVS-installatør, og at en indirekte installation (med veksler) kan vælges, hvis anlægget ikke kan holde til direkte fjernvarmetryk. De anførte også, at en friskluftventil kan monteres i eksisterende gaskedelaftræk for ventilation, og at omkostningerne til transmissionsledningen ikke kan relateres til det konkrete konverteringsprojekt i Lysbro, Funder og Funder Kirkeby.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet efter Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 31 (tidligere bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008) på grund af overgangsbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, stk. 4. Denne bekendtgørelse fastsætter undtagelser fra tilslutningspligt i Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, herunder for bygninger hvor omstillingen er uforholdsmæssigt bekostelig (Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1).

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 20. december 2013 med en ændret begrundelse. Dette betyder, at klagers ejendom fortsat er pålagt tilslutningspligt til Silkeborg Varme.

Korrektion af tidligere afgørelse

Energiklagenævnet erkendte, at konklusionen i nævnets tidligere afgørelse af 21. december 2012 var formuleret forkert. Det var hensigten, at Silkeborg Kommunes afgørelse af 15. marts 2012 skulle ophæves, og sagen hjemvises til kommunen med henblik på stillingtagen til, om klagers eksisterende bebyggelse kunne fritages efter Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1. Nævnet beklagede fejlen.

Energiklagenævnet som første instans

Som følge af den lange sagsbehandlingstid og kommunens de facto vurdering af sagen i forhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1, valgte Energiklagenævnet at reparere kommunens afgørelse og selv tage stilling til, om klagers ejendom skulle fritages fra tilslutningspligten efter denne bestemmelse. Nævnet bemærkede, at principperne i Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 kan indgå i vurderingen efter Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Vurdering af projektforslag og omkostninger

Energiklagenævnet henviste til sin afgørelse af 28. maj 2014 i en lignende sag (j.nr. 1021-13-129), hvor de indsigelser mod Silkeborg Kommunes godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt, som klageren havde henvist til, blev behandlet. Nævnet fandt fortsat, at kommunens behandling og godkendelse af projektforslaget var i overensstemmelse med reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt omstillingen ville være uforholdsmæssigt bekostelig (Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1), vurderede nævnet, at kun omkostninger til den fysiske omstilling skulle indgå. Nævnet tilsluttede sig Silkeborg Kommunes vurdering af, at meromkostninger på ca. 13.500 kr. ikke var uforholdsmæssigt bekostelige for en ejendom opført i 1971, idet kommunen er tillagt et vidt skøn, og der ikke var inddraget usaglige eller ulovlige forhold.

Vejledning om økonomisk situation

Energiklagenævnet vejledte klager om muligheden for at ansøge kommunen om dispensation fra tilslutningspligten, hvis klager på grund af pålægget stilles i en urimelig økonomisk situation. Kommunen skal i så fald udøve et konkret skøn baseret på ejerens økonomiske forhold, herunder indtægter, udgifter, aktiver og passiver.

Afgørelsens hjemmel og klagemuligheder

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 5, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Kommunens afgørelse og klagerens synspunkter

Silkeborg Kommunes byråd godkendte projektforslaget om tilslutningspligt den 27. februar 2012. Af dagsordenen fremgik oplysninger om brugerøkonomien for 2012, som ikke havde været en del af det oprindelige høringsmateriale. Kommunen fastholdt pålægget og afslog ansøgningen om dispensation eller fritagelse den 1. november 2012, med henvisning til oplysninger fra ingeniørfirmaet Rambøll vedrørende omstilling af enstrenget anlæg.

Klageren anførte i sin klage, at:

• Høringsmaterialet var svært tilgængeligt, og kriterier for fritagelse var uklare.
• Kommunens beregninger var baseret på en ejendom på 140 m², mens klagerens ejendom var 129 m².
• Fjernvarmen produceres med naturgas og gasolie, og klageren ønskede at skifte til varmepumpe/solpaneler, hvilket ikke var muligt efter pålægget.
• Ejendommens varmeanlæg fra 1971 var enstrenget og opfyldte ikke krav til direkte tilslutning, hvilket ville kræve en dyr ombygning til et tostrenget anlæg, estimeret til over 200.000 kr. plus bygningsmæssige indgreb på ca. 100.000 kr.