Substitutionsprisprincippet fandt ikke anvendelse ved prisfastsættelse af fjernvarme

Klager mente desuden, at Energitilsynet havde kompetence til at vurdere, om E.ON Produktions leveringsvilkår, herunder valg af kedeldrift med højere gaspris, var urimelige.

Energitilsynets udtalelse til Energiklagenævnet

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at substitutionsprisprincippet ikke kunne anvendes, da klager var det sidste led i forsyningskæden, og der prismæssigt ikke var forskel på en almindelig fjernvarmeforbruger og klagers blokvarmecentral. Tilsynet understregede, at Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1 sikrer, at kun nødvendige omkostninger indregnes, og at substitutionsprisprincippet er udviklet til at sikre billigst muligt køb af fjernvarme til viderelevering, ikke til den endelige modtagers egenproduktion. Energitilsynet afviste desuden at lægge vægt på forudsætninger om priser i aftaler eller projektforslag, da dette var et civilretligt spørgsmål, jf. Elforsyningsloven § 78, stk. 1, og uden for tilsynets kompetence til at fortolke aftaler.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014.

Begrundelse for afgørelsen

Energiklagenævnet lagde til grund, at klager køber varme fra E.ON Produktion som en boligforening (slutbruger), hvor klagers egen blokvarmecentral fungerer som spids- og reservelast.

• Substitutionsprisprincippet: Nævnet var enig med Energitilsynet i, at substitutionsprisprincippet ikke fandt anvendelse i den foreliggende situation. Dette skyldtes, at der ikke var en reel substitutionsmulighed for E.ON Produktion som leverandør. Nævnet fremhævede, at klagers egen blokvarmecentral som slutbruger ikke ændrede på dette, ligesom en anden slutbruger med en alternativ varmekilde heller ikke ville kunne påberåbe sig princippet. Prisen for varmen skulle fastsættes som den laveste af den omkostningsbestemte pris for E.ON Produktion eller den pris, E.ON Produktion alternativt kunne producere eller købe varmen til fra en anden leverandør. Da der ikke var oplysninger om en sådan substitutionsmulighed for E.ON Produktion, var den omkostningsbestemte pris gældende.
• Kompetence vedrørende samdrift: Energiklagenævnet tilsluttede sig Energitilsynets vurdering af, at fortolkningen af leveringsaftalen vedrørende E.ON Produktions faktiske samdrift af anlæggene ikke var omfattet af Energitilsynets kompetence, og dermed heller ikke af Energiklagenævnets kompetence. Dette blev begrundet med, at aftalens indhold på dette punkt ikke vedrørte priser (tariffer), omkostningsfordeling eller andre betingelser omfattet af Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Energiklagenævnets afgørelse blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Farum Fjernvarme anmodede om, at Energitilsynets afgørelse blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling. Klager fremførte navnlig følgende argumenter:

• Summariske priseftervisninger: Klager bestred, at de summariske priseftervisninger, som Hillerød Kraftvarmeværk indsendte efter klagens indgivelse, kunne danne grundlag for Energitilsynets vurdering. Det blev anført, at værket ikke havde overholdt sin anmeldelsesforpligtelse i henhold til varmeforsyningsloven, og at Energitilsynet havde tilsidesat sin undersøgelsespligt ved at lægge udokumenteret materiale til grund. Klager mente, at manglende anmeldelse burde skærpe tilsynets prøvelse og forpligte det til en konkret skønsmæssig vurdering af omkostningerne.
• Elprismæssige henlæggelser: Klager anfægtede, at betingelserne for at indregne forrentning af elprismæssige henlæggelser i varmeprisen var opfyldt. Det blev hævdet, at der manglede dokumentation for finansieringen, at der ikke var foretaget afskrivninger på anlægget, og at det ikke var oplyst, hvordan henlæggelserne kom elkunderne til gode.
• Substitutionspris: Klager havde beregnet en substitutionspris for perioden 2000-2010 baseret på egenproduktion fra fuldt afskrevne gaskedler uden administrationsomkostninger. Klager mente, at denne beregning viste en betydelig overdækning og udgjorde et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag. Energitilsynets afvisning af denne beregning blev bestridt.
• Afskrivningsgrundlag: Klager gjorde gældende, at Hillerød Kraftvarmeværk var fuldt afskrevet pr. 1. januar 2011, og at indregnede afskrivninger i 2011 og 2012 skulle tilbageføres. Klager bestred Energitilsynets antagelser om anlægstilgange i 2011 og 2012, idet disse ifølge klager var relateret til købesummen og ikke nye aktiver.
• Partshøring: Klager gjorde gældende, at Energitilsynet havde begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved ikke at partshøre klager i forbindelse med en forhåndstilkendegivelse om afskrivningsgrundlaget, som var afgørende for varmeprisen.

Vattenfalls og Hillerød Kraftvarmes bemærkninger

Vattenfall og Hillerød Kraftvarme anmodede om stadfæstelse af Energitilsynets afgørelse.

• Vattenfall afviste, at de summariske priseftervisninger var udokumenterede, og anførte, at de var baseret på tilgængelige arkivoplysninger, selvom visse originale dokumenter var makuleret. Vattenfall fastholdt, at Hillerød Kraftvarmeværk var finansieret ved elprismæssige henlæggelser i overensstemmelse med daværende politiske aftaler og praksis. Vattenfall bestred klagers substitutionsprisberegning, idet den manglede realistiske omkostninger til drift, vedligeholdelse, administration og afskrivninger.
• Hillerød Kraftvarme gjorde principalt gældende, at spørgsmålet om afskrivningsgrundlaget ikke burde behandles af Energiklagenævnet, da det ikke havde været genstand for klagen til Energitilsynet. Subsidiært fastholdt Hillerød Kraftvarme, at værket ikke var fuldt afskrevet pr. 1. januar 2011, og at Energitilsynets oprindelige misforståelse herom var blevet afklaret. Hillerød Kraftvarme henviste til en forhåndstilkendegivelse fra Energitilsynet, der bekræftede et afskrivningsgrundlag svarende til købesummen.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet fastholdt sin afgørelse og henviste til, at tilsynet havde foretaget en grundig og saglig gennemgang af sagen. Tilsynet anførte, at de summariske priseftervisninger, selvom de ikke var formelle, viste den omkostningsbestemte pris. Manglende anmeldelse medfører ikke, at varmeprisen bliver nul. Vedrørende partshøring mente tilsynet ikke, at klager skulle have været inddraget i "forhåndstilkendegivelsen", og at klager havde haft mulighed for at kommentere på afskrivningsgrundlaget.