Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse)

Ændring af CO2-kvotebemyndigelse

Lovforslaget retter en utilsigtet indsnævring af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om overførsel af CO2-kvoter i forbindelse med varmeproduktion. Ordlyden i § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres fra "de gratis tildelte CO2-kvoter" til "de CO2-kvoter". Denne ændring udvider ministerens bemyndigelse til at omfatte både gratis tildelte og erhvervede CO2-kvoter, hvilket bringer retstilstanden tilbage til situationen før 1. januar 2025. Ministeren vil dermed igen kunne udstede regler om værdifastsættelse, tildeling og forbrug af CO2-kvoter samt overførsel af kvoter mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Ved ikrafttrædelsen bortfalder overskudsvarmebekendtgørelsen, da den er udstedt med hjemmel i den ophævede § 20, stk. 19. Dette betyder, at prisloftet for 2025 kun vil finde anvendelse frem til den 1. juli 2025, og Forsyningstilsynet skal ikke længere beregne og udmelde et prisloft for kalenderåret 2026.

Loven finder ikke anvendelse på sager om prisfastsættelse af overskudsvarme, der vedrører en periode før lovens ikrafttræden (dvs. før 1. juli 2025). For sådanne sager, herunder igangværende og nye sager vedrørende perioden 1. januar 2022 til 1. juli 2025, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Forsyningstilsynet vil fortsat behandle disse sager efter de gamle regler.

Øvrige konsekvenser

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en merudledning på ca. 0,1 mio. tons CO2 i 2030. Det vurderes ikke at have direkte konsekvenser for erhverv, stat, kommuner og regioner. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Dokumentet refererer også til en bredere høring om et lovforslag, der omfatter ophævelse af prisloftet på overskudsvarme. Høringen har vist generel støtte til ophævelsen, da det ses som en barriere for investeringer i udnyttelse af overskudsvarme. Dog er der også udtrykt bekymring for forbrugerbeskyttelsen, og det understreges, at forbrugerne fortsat vil være beskyttet af varmeforsyningsloven og princippet om nødvendige omkostninger.

Flere høringsparter fremhæver, at øget anvendelse af overskudsvarme kan øge forsyningssikkerheden og potentielt føre til lavere varmepriser. Det bemærkes, at det er vigtigt, at anvendelsen af overskudsvarme sker på en omkostningseffektiv måde til gavn for forbrugerne.

Konsekvenser for borgere, virksomheder og institutioner

• Borgere: Lovforslaget kan potentielt påvirke varmepriserne, men det er hensigten at sikre, at udnyttelsen af overskudsvarme sker økonomisk ansvarligt.
• Virksomheder: Ophævelsen af prisloftet kan skabe nye investeringsmuligheder i udnyttelse af overskudsvarme, men det er vigtigt at overholde varmeforsyningslovens prisregulering.
• Institutioner: Kommunerne spiller en central rolle i godkendelsen af projekter for kollektiv varmeforsyning og skal sikre, at projekterne er samfundsøkonomisk fordelagtige.