Afvisning af klage over Energistyrelsens notat om stationstype ved Sindbjerg da notatet ikke udgjorde en forvaltningsretlig afgørelse

Energistyrelsen erkendte i løbet af klagesagen, at det var en fejl at kalde notatet for en afgørelse og vedlægge klagevejledning, da notatet ikke skabte ny ret for parterne.

Definitionen af en forvaltningsretlig afgørelse

Energiklagenævnet vurderede sagen ud fra det almindelige forvaltningsretlige afgørelsesbegreb. For at der er tale om en afgørelse, skal myndighedens udtalelse ensidigt fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et konkret tilfælde for en bestemt adressat. Nævnet konstaterede, at den reelle afgørelse i sagen var truffet den 29. april 2014, da ministeriet godkendte projektet inklusiv de oplysninger om AIS-stationer, som styrelsen var i besiddelse af på det tidspunkt.

Energiklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over udtalelser, der ikke udgør forvaltningsretlige afgørelser. Nævnet lagde vægt på, at Energistyrelsens notat af 14. september 2015 ikke ændrede på klagers eller Energinet.dk's retsstilling, men blot bekræftede indholdet af den tidligere tilladelse fra 2014. Det forhold, at notatet fejlagtigt var betegnet som en afgørelse og indeholdt klagevejledning, kunne ikke i sig selv gøre det til en afgørelse, som kunne påklages i henhold til Lov om Energinet.dk § 22. Da der ikke forelå en ny afgørelse, havde nævnet ikke hjemmel til at realitetsbehandle klagen efter Lov om elforsyning § 89.

Klager anførte følgende synspunkter til støtte for sin klage:

• Klager var blevet vejledt af Energinet.dk om, at en udvidelse af solcelleanlægget kunne ske uden konsekvenser.
• Klager handlede i god tro og satte planerne i bero, da klager blev opmærksom på problematikken.
• Der var kun tale om fire paneler, som klager ikke kunne returnere, da de var specialbestilt og magen til de eksisterende. Panelerne og skinnerne havde kostet ca. 7.000 kr.

Energinet.dk havde desuden vurderet, at klager måtte antages at være bekendt med sagens oplysninger, og havde derfor truffet endelig afgørelse uden yderligere partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19.