Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En arving klagede over en ejendomsmægler, da mægleren undlod straks at videregive et købstilbud, som blev afgivet via ejendomsmæglerens hjemmeside. Klagen omhandlede også mangelfuld rådgivning om klagers handlemuligheder i forbindelse med det nye tilbud.
Sagen vedrørte salget af en ejendom for et dødsbo. Den 20. februar 2018 blev der underskrevet en købsaftale med et bud på 2.725.000 kr. Samme aften, efter kontorets lukketid, modtog ejendomsmægleren et uforpligtende "klik-en-pris"-tilbud på 2.850.000 kr. via sin hjemmeside.
Dagen efter, den 21. februar 2018, underskrev boets advokat købsaftalen på 2.725.000 kr., hvorefter ejendomsmægleren fremsendte den til køber og dennes rådgiver og dermed afsluttede handlen. Boet og arvingerne blev ikke orienteret om det højere, uforpligtende tilbud, før handlen var afsluttet.
Klageren anførte, at ejendomsmægleren skulle have informeret boet om det nye bud, inden den eksisterende handel blev afsluttet. Det var boets beslutning, om man ville forfølge det nye bud, og oplysningen kunne potentielt have været brugt til at opnå en bedre pris.
Ejendomsmægleren forsvarede sig med, at "klik-en-pris"-tilbuddet var uforpligtende, og at det var i sælgers interesse at få lukket handlen hurtigt, da ejendommen havde været til salg i 299 dage. Desuden havde køberne presset på for en hurtig afklaring.
Disciplinærnævnet fandt, at ejendomsmægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik og tildelte ejendomsmægleren en advarsel.
Nævnet fastslog, at en ejendomsmægler straks skal orientere sælger om ethvert købstilbud, jf. Formidlingsbekendtgørelsen § 19, 1. pkt.. At "klik-en-pris"-tilbuddet var uforpligtende, ændrede ikke på denne pligt, da bestemmelsen omfatter "ethvert" tilbud. Ved ikke at videregive tilbuddet med det samme tilsidesatte ejendomsmægleren sin oplysningspligt.
Ejendomsmægleren burde have afventet med at færdiggøre handlen og i stedet have orienteret boet om det nye tilbud. I den forbindelse skulle mægleren have rådgivet om konsekvenserne ved enten at acceptere det eksisterende tilbud eller undersøge det nye. Ved at træffe beslutningen på sælgers vegne tilsidesatte ejendomsmægleren sin rådgivningspligt og pligten til at varetage sælgers interesser, som det fremgår af Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 24, stk. 2.
Nævnet understregede, at den ansvarlige ejendomsmægler har ansvaret for alle dele af formidlingsopdraget, også opgaver udført af medhjælpere, jf. Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 28, stk. 2. Det var derfor ikke en undskyldning, at en sagsbehandler uden kendskab til det nye tilbud havde ekspederet købsaftalen.
Som følge af overtrædelserne blev ejendomsmægleren tildelt en advarsel i henhold til Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 53, stk. 1.




Sagen blev anlagt den 21. marts 2019 og omhandlede et krav fra Sagsøger ApS mod Sagsøgte AB om et honorar på ca. 8,1 mio. kr. for en påstået formidlingsaftale vedrørende salg af en ejendomsportefølje. Dommen vedrørte udelukkende spørgsmålet om værneting i henhold til Bruxelles I-forordningen artikel 7, nr. 1 b.
Forbrugerombudsmanden vil skærpe tilsynet med grøn markedsføring og influenters markedsføring målrettet børn og unge. Efter i en periode at have haft præventivt fokus på vejledning og information om reglerne, vil Forbrugerombudsmanden i højere grad gribe ind, hvis der sker overtrædelser.
Campen Auktioners eftf. har vildledt forbrugere ved at skjule de samlede priser og udelade oplysning om, at ansatte kunne byde med på auktionerne. Selskabet har nu rettet fejlene efter kritik fra Forbrugerombudsmanden.
Sagsøger ApS gjorde gældende, at der var indgået en formidlingsaftale, som berettigede dem til et honorar. De henviste til, at opfyldelsesstedet for aftalen var i Danmark, hvilket etablerede værneting ved Retten i Lyngby. Sagsøger ApS argumenterede for, at dansk ret skulle anvendes i henhold til kontraktslovvalgs-konventionen artikel 4, da aftalen havde sin nærmeste tilknytning til Danmark. Det blev fremført, at Sagsøgte AB frivilligt havde påtaget sig at betale honorar for en tjenesteydelse, og at selv stiltiende aftaler kunne danne grundlag for værneting i henhold til EU-domstolens praksis. Sagsøger ApS fremhævede også, at nøglepersoner i sagen var danske statsborgere, og at korrespondancen foregik på dansk.
Sagsøgte AB bestred eksistensen af en formidlingsaftale og anførte, at drøftelserne var foregået under private omstændigheder og som en vennetjeneste uden forventning om honorar. Sagsøgte AB, et svensk selskab, fastholdt, at hovedreglen om værneting i sagsøgtes hjemland skulle anvendes, da der ikke var dokumenteret en konkret aftale med et leveringssted i Danmark. Det blev også fremført, at Sagsøger ApS's selskabsformål ikke omfattede ejendomsmægler- eller formidlervirksomhed, og at sagsøgerens finansielle situation gjorde kravet uberettiget. Sagsøgte AB hævdede desuden at have bestridt kravet forud for fremsendelse af fakturaen.

Sagen omhandler en tvist om retshjælpsdækning fra ETU Forsikring A/S til en forsikringstager (Klageren) i forbindelse me...
Læs mere
Klageren havde en retshjælpsforsikring hos Købstædernes Forsikring GS og klagede over, at selskabet havde afvist at give...
Læs mereHøring om ændring af bekendtgørelse om formidling ved salg af fast ejendom

Dom om stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse vedrørende uberettiget modregning af salærkrav