Dom for overtrædelse af Lægemiddelloven ved reklame for lægemidler trods påbud

Retten fandt, at de omhandlede produkter, Hippomune, Hippomune-RV, Hippomune-J, Hippomune-RE og Hippomune-B, er lægemidler omfattet af Lægemiddelloven § 2, nr. 2. Disse lægemidler kan ikke lovligt forhandles eller udleveres i Danmark uden den nødvendige tilladelse.

Lægemiddelstyrelsen havde den 26. januar 2006 påbudt Tiltalte ApS at ophøre med at reklamere for de nævnte lægemidler i medfør af Lægemiddelloven § 69, stk. 1, jf. Lægemiddelloven § 64, nr. 1.

Retten lagde til grund, at Tiltalte ApS efter påbuddet fortsat reklamerede for lægemidlerne i mindst et år på en fransksproget hjemmeside, der tilhørte selskabet. Desuden forhandlede selskabet lægemidlerne ved salg til kunder i udlandet, hvilket udgjorde 2-3 % af selskabets omsætning. Salget skete blandt andet ved, at kunder kontaktede selskabet via e-mail.

Fortolkning af Reklamebegrebet

Retten fastslog, at reklame for lægemidler i overensstemmelse med lægemiddeldirektiverne omfatter enhver form for opsøgende informationsvirksomhed med henblik på at fremme salg af lægemidler, herunder offentlig reklame. Tiltaltes omtale af lægemidlerne på egen hjemmeside med kontaktoplysninger til brug for køb faldt ind under denne definition.

Geografisk Anvendelsesområde

Retten afviste argumentet om, at reklamen var affattet på et andet sprog end dansk eller primært henvendte sig til købere i udlandet. Lægemiddelloven § 64 er ikke begrænset til et bestemt geografisk område eller sprog. Internettets grænseoverskridende karakter betød, at det ikke kunne lægges vægt på, at hjemmesidens domæne var ".com" i vurderingen af, hvorvidt der var reklameret i Danmark.

Dom og Strafudmåling

Med denne begrundelse fandt retten Tiltalte ApS skyldig i overtrædelse af Lægemiddelloven § 69, stk. 1, jf. Lægemiddelloven § 64, nr. 1.

Straffen blev fastsat til en bøde på 50.000 kr. i henhold til Lægemiddelloven § 104, stk. 1, nr. 4, jf. Lægemiddelloven § 69, stk. 1. Retten lagde vægt på overtrædelsens karakter, herunder at der var tale om manglende efterlevelse af et påbud fra Lægemiddelstyrelsen, samt oplysningerne om selskabets omsætning.

Tiltalte ApS blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger.

Markedsføring og Sammenlignende Reklame

Ud over patentkrænkelsen gjorde Bayer gældende, at Ceva havde ført en aggressiv og vildledende markedsføringskampagne rettet mod dyrlæger og forbrugere. Argumenterne fokuserede på to hovedområder:

• Ceva havde fremsat udokumenterede påstande om, at deres produkt havde tilsvarende eller bedre effekt end Bayers produkt, men til en lavere pris. Bayer mente, at dette var i strid med kravet om god markedsføringsskik jf. Markedsføringsloven § 3.
• Ceva havde anvendt sammenlignende reklamer, der ikke opfyldte kravene om objektivitet og sandfærdighed, som er fastsat i Markedsføringsloven § 25, idet de skabte indtryk af fuld ækvivalens, uden at dette var dokumenteret ved kliniske data godkendt af relevante myndigheder.

Sagsøgtes forsvar

Ceva bestred både patentkravet og markedsføringskravet. De anførte, at deres produkt var baseret på en frit tilgængelig formulering og adskilte sig teknisk set fra Bayers patent. Vedrørende markedsføringen hævdede Ceva, at:

'Den anvendte sammenlignende reklame var i overensstemmelse med Markedsføringsloven, idet påstandene var faktuelt korrekte og underbygget af interne studier, og de tjente til at informere markedet om konkurrencedygtige alternativer.'

Ceva krævede frifindelse og erstatning for sagsomkostninger.