Rekonstruktion afvist efter skyldners indirekte opkøb af egen gæld

Denne fremgangsmåde blev anset for at være i strid med princippet i Konkursloven § 13 e, stk. 3, nr. 3, da den tilsigtede Part fordele på de øvrige kreditorers bekostning, uden at dette var blevet oplyst. Retten fandt, at dette gjorde rekonstruktionen håbløs, og betingelserne for at bringe den til ophør var derfor opfyldt i henhold til Konkursloven § 15, stk. 1, nr. 4.

Kære og opsættende virkning

Parts advokat kærede afgørelsen til Østre Landsret. Skifteretten imødekom anmodningen om at tillægge kæremålet opsættende virkning under hensyn til sagens særlige karakter.

• Mindre magt til skyldner: Adgangen til at få udpeget en af skyldneren foreslået advokat som kurator indsnævres markant. Fremover skal udpegning som hovedregel baseres på tilslutning fra de reelle kreditorer.
• Faste kuratorer: Der foreslås en ordning, hvor alle skifteretter skal udnævne et passende antal faste kuratorer. Disse skal som udgangspunkt udpeges i sager, hvor der ikke er mødt stemmeberettigede kreditorer op, f.eks. ved mange egenbegæringer.
• Indskrænket stemmeret: For at modvirke brugen af fiktive kreditorer foreslås det, at fordringer tilhørende skyldnerens nærtstående, ledelse og ansatte som udgangspunkt ikke skal give stemmeret ved valg af kurator.

2. Skærpede habilitetskrav for kuratorer:

• Der indføres fastere og mere objektive rammer for, hvornår en kurator er inhabil. Forslaget indeholder konkrete tidsgrænser for tidligere rådgivning:
  • Ledelse: En person, der inden for de seneste to år har været i skyldnerens ledelse, kan ikke være kurator.
  • Rådgivning: En person, der inden for det seneste år har ydet rådgivning af ikke uvæsentligt omfang til skyldneren, kan ikke være kurator.
• Der indføres krav om, at en potentiel kurator skal afgive en erklæring til skifteretten om eventuel tidligere rådgivning til skyldneren.

3. Overgang fra tvangsopløsning til konkurs:

• For at undgå, at selskaber tømmes for værdier og opløses uden nærmere undersøgelse, foreslås det, at skifteretten som udgangspunkt altid skal udnævne en likvidator, når Erhvervsstyrelsen begærer et selskab tvangsopløst.
• Model A: Alle selskaber under tvangsopløsning får en likvidator.
• Model B (alternativ): Skifteretten kan i ukomplicerede tilfælde undlade at udnævne en likvidator efter at have afholdt et møde med selskabets ledelse.

4. Misbrug af gældssaneringsreglerne:

• Det præciseres i konkursloven, at det kan føre til afslag på gældssanering, hvis skyldneren har indrettet sig med henblik herpå ved bevidst at undlade at bestride åbenbart grundløse fordringer.

Økonomiske konsekvenser

Domstolsstyrelsen skønner, at forslaget om altid at udnævne en likvidator ved tvangsopløsning (Model A) vil medføre en årlig merudgift for statskassen på 42,0 mio. kr. Heraf vedrører ca. 22 mio. kr. udgifter til likvidations- og konkursbehandlinger, mens ca. 20 mio. kr. vedrører en forventet stigning i antallet af sager om konkurskarantæne.