Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
T
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Relaterede love
To ejere af en ejendom blev tiltalt for at have undladt at efterkomme et påbud fra Slots- og Kulturstyrelsen fra 19. juni 2015. Påbuddet krævede, at de skulle reetablere et beskyttet dige på deres grund inden den 15. oktober 2015.
Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af Museumsloven § 29 p, stk. 1 og § 29 o, stk. 4, begge jf. § 40 a, stk. 1. Anklageren påstod en bøde på 5.000 kr. til hver tiltalt samt månedlige tvangsbøder.
De tiltalte nægtede sig skyldige. De forklarede, at de købte ejendommen i 2007, og at der på det tidspunkt ikke var et dige, men en tjørnehæk. Hækken blev fjernet i forbindelse med ombygning i 2010-2011. De anerkendte at have modtaget påbuddet, men fastholdt, at de aldrig havde fjernet et dige.
En arkæolog, der var tilknyttet som vidne, forklarede, at diget fremgik af historiske kort tilbage fra 1800-tallet. Rester af digets fundament og sten var synlige på de tiltaltes grund, og diget fortsatte tydeligt på nabogrundene. Vidnet vurderede, at diget sandsynligvis var blevet fjernet i forbindelse med de tiltaltes anlægsarbejde mellem 2010 og 2012. Selvom det var dækket af vegetation, var dets eksistens veldokumenteret.
Retten fandt de to tiltalte skyldige i overtrædelse af museumsloven, da de havde undladt at efterkomme et påbud om at reetablere et beskyttet dige på deres ejendom. Retten lagde vægt på, at de tiltalte var bekendt med påbuddet, men ikke havde taget initiativ til reetablering.
På grund af en meget lang sagsbehandlingstid, som ikke kunne tilskrives de tiltalte, besluttede retten, at den forskyldte straf skulle bortfalde. Dette skete med henvisning til Straffeloven § 82 og § 83.
Da reetableringen af diget endnu ikke var sket, fandt retten grundlag for at pålægge tvangsbøder for at gennemtvinge påbuddet, jf. Retsplejeloven § 997, stk. 3. Retten gav dog de tiltalte en længere frist end normalt til at påbegynde arbejdet.
| Tiltalt |
|---|
| Straf |
|---|
| Tvangsbøder |
|---|
| Tiltalte 1 | Bortfalder | 750 kr. pr. måned fra 1. april 2022 indtil reetablering er foretaget. |
| Tiltalte 2 | Bortfalder | 750 kr. pr. måned fra 1. april 2022 indtil reetablering er foretaget. |
De tiltalte blev desuden dømt til in solidum at betale sagens omkostninger.

En ejendomsejer er blevet dømt for at opsætte ulovlige skræmmeskilte og kæder, der hindrede offentlighedens adgang til klitområder og et fyrtårn.


Betænkningen fremlægger et forslag til en gennemgribende revision og modernisering af den gældende fondslov fra 1985. Formålet er at skabe en tidssvarende og fremtidssikret lovgivning for ikke-erhvervsdrivende fonde, der afspejler den udvikling, fondssektoren har gennemgået. Forslaget er drevet af et ønske om øget gennemsigtighed, styrket tilsyn for at modvirke hvidvask og terrorfinansiering, samt at give fondene, især de mindre, bedre og mere fleksible rammer.
Et centralt element i forslaget er genindførelsen af et obligatorisk, offentligt fondsregister, som skal administreres af Erhvervsstyrelsen. Alle ikke-erhvervsdrivende fonde skal registreres, hvilket vil skabe et samlet overblik over sektoren. Registreringen vil indebære en legalitetsprøvelse fra fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) for at sikre, at fonden opfylder lovens krav. Dette tiltag skal styrke tilsynet og øge transparensen for offentligheden, rådgivere og andre myndigheder.
Et ægtepar er idømt 4 måneders betinget fængsel for at omdanne 1.800 m² beskyttet mose til sø og privat have.
Oplev en fascinerende fortælling om retssager mod dyr fra middelalderen til 1800-tallet, når Egedal Arkiver og Museum dykker ned i retshistorien.
Udvalget foreslår at afskaffe den nuværende undtagelse for fonde med aktiver under 1 mio. kr. Det betyder, at alle gyldigt stiftede fonde, uanset deres kapitalstørrelse, fremover vil være omfattet af loven. Dette skal især forhindre, at små fonde udnyttes til økonomisk kriminalitet, og sikre et mere ensartet og effektivt tilsyn.
Princippet om 'frihed under ansvar' er en hjørnesten i forslaget. Bestyrelserne gives markant større frihed og fleksibilitet. Dette inkluderer:
Reglerne for fusion og opløsning af fonde foreslås lempet. Det skal gøre det lettere for især mindre fonde, der kæmper med lave afkast og høje administrationsomkostninger, at fusionere med andre fonde for at opnå stordriftsfordele eller at blive opløst på en hensigtsmæssig måde, så midlerne kan komme formålet til gode.
Forslaget indeholder en række nye og mere detaljerede krav til god fondsledelse:
Samlet set sigter betænkningen mod at skabe en robust, klar og moderne fondslov, der balancerer behovet for kontrol og gennemsigtighed med ønsket om at give danske fonde de bedst mulige vilkår for at realisere deres ofte almennyttige formål.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har igangsat en offentlig høring af et udkast til bekendtgørelse for en energipark ved S...
Læs mereDette lovforslag har til formål at gøre eftergivelse af gæld til det offentlige betinget. Forslaget bygger på en politis...
Læs mere