Saxo Bank berettiget til kurskorrektion efter SNB's ophævelse af CHF-fastkurspolitik

Saxo Bank A/S argumenterede for, at kundernes spekulation var deres egen risiko, og at banken ikke handlede i egen bog, men videregav priser fra likviditetsudbydere. De fastholdt, at SNB's handling skabte en "nødsituation", der berettigede kurskorrektionen i henhold til aftalegrundlaget, da markedet var illikvidt, og ordrer måtte afvikles via EBS.

Kunderne (Sanwil* Holding Spólka Akcyjna, Sagsøger 1 og Sagsøger 2) bestred Saxo Banks ret til at justere kurserne, idet de mente, at handlerne var bindende efter bekræftelse. De anførte, at "fejl"-bestemmelsen i aftalegrundlaget ikke dækkede Saxo Banks efterfølgende handel til andre priser. Kunderne fremhævede Saxo Banks markedsføring af "dedicated liquidity" som bevis for deres gode tro og argumenterede for, at Saxo Bank som "market maker" bar risikoen. De henviste desuden til udenlandske afgørelser, der støttede kundernes synspunkt om bankens risiko.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten fandt, efter bevisførelsen og som fastslået i den tidligere "Greyzone-dom", at der ikke var tilstrækkelig likviditet på markedet for valutakrydset EUR/CHF den 15. januar 2015 på de relevante tidspunkter (kl. 10:30:46-47 CET for Sagsøger 2's handler, 10:30:52 CET for Sagsøger 1's handler og 10:32:44 CET for Sanwil* Holdings stop-out). Dette betød, at det i praksis ikke var muligt at eksekvere handler til de priser, der oprindeligt fremgik af Saxo Banks meddelelser til kunderne.

Saxo Banks Ret til Kursregulering

Saxo Bank var berettiget og forpligtet til at lukke kundernes positioner som følge af kursudviklingen. Da bankens sædvanlige likviditetsudbydere kun i meget begrænset omfang leverede likviditet, måtte Saxo Bank realisere positionerne på EBS (Electronic Broking Services) til den bedst mulige kurs. Handlerne på EBS skete med en tidsforskydning på minimum 20-25 sekunder, da positionerne skulle behandles manuelt.

Retten konkluderede, at de særlige markedsforhold, der opstod efter Schweiziske Nationalbanks (SNB) uvarslede fjernelse af fastkursmålet for EUR/CHF, gav Saxo Bank et aftalemæssigt grundlag for at korrigere de oprindeligt meddelte afregningskurser. Dette var i overensstemmelse med punkt 6.12 og 31.4 i Saxo Banks almindelige forretningsbetingelser, samt bankens ret til at samle ordrer (bundle) jf. punkt 17.1.

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Saxo Banks afgrænsning af, hvilke dele af de almindelige forretningsbetingelser der skulle indgå i afgørelserne. Punkt 16.5 i forretningsbetingelserne fandt derfor ikke anvendelse i disse sager.

Udenlandske Afgørelsers Relevans

Retten tillagde ikke vægt til de påberåbte afgørelser fra New Zealand, England og Schweiz. Dette skyldtes, at disse sager var afgjort i forhold til selskaber, der ikke var parter i nærværende sag, og i henhold til fremmed ret, hvis indhold eller aftalegrundlag hverken var dokumenteret eller procederet i disse sager.

Dommens Konklusion

Det følger af det anførte, at Saxo Bank A/S fik medhold i sine påstande:

• Saxo Bank A/S frifindes for de af Sagsøger 1 (H-26-16) og Sagsøger 2 (H-28-16) nedlagte påstande.
• Sanwil* Holding Spólka Akcyjna (H-70-15) skal betale 2.128.862,65 PLN med procesrente fra sagens anlæg til Saxo Bank A/S.
• Sagsøger 2 (H-28-16) skal betale 1.341.331 NOK med procesrente fra den 21. april 2015 til Saxo Bank A/S.

Sagsomkostninger

• Sanwil* Holding Spólka Akcyjna skal inden 14 dage betale 190.700 kr. (inkl. moms) i sagsomkostninger til Saxo Bank A/S, hvoraf 100.000 kr. dækker advokatomkostninger og 90.700 kr. retsafgift.
• Sagsøger 1 skal betale 50.000 kr. (inkl. moms) i sagsomkostninger til Saxo Bank A/S til dækning af rimelige advokatomkostninger.
• Sagsøger 2 skal betale 101.200 kr. (inkl. moms) i sagsomkostninger til Saxo Bank A/S, hvoraf 75.000 kr. dækker advokatomkostninger og 26.200 kr. retsafgift.
• Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter Renteloven § 8 a.

Konfliktens Oprindelse og Hovedkrav

Konflikten eskalerede i 2021, da Saxo Bank valgte at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Banken gjorde gældende, at T-Power Consulting gentagne gange havde leveret ydelser af væsentlig mangelfuld kvalitet, hvilket havde forårsaget betydelige forsinkelser i bankens interne projekter og medført ekstraomkostninger til udbedring af manglerne. Saxo Bank krævede derfor erstatning for det lidte tab på i alt 12,5 millioner DKK.

Sagsøgers Argumenter (SAXO BANK A/S)

Saxo Bank argumenterede for, at T-Power Consulting havde misligholdt sine kontraktmæssige forpligtelser, idet de leverede rapporter og systemforslag ikke levede op til den forventede best practice i den finansielle sektor, og at konsulenternes ekspertiseniveau ikke matchede det, der var garanteret ved aftaleindgåelsen.

• Banken fremlagde intern korrespondance og ekspertudtalelser, der dokumenterede de tekniske mangler.
• Det blev hævdet, at T-Power Consulting trods gentagne advarsler ikke havde rettet op på misligholdelsen inden for den aftalte frist, hvilket berettigede en øjeblikkelig ophævelse.

Sagsøgtes Argumenter (T-Power Consulting S.a.r.l.)

T-Power Consulting krævede principielt frifindelse og rejste et modkrav på betaling for udestående, fakturerede konsulenttimer på cirka 2,1 millioner DKK. Selskabet afviste at have misligholdt aftalen væsentligt og henviste til:

Sagsøgte anførte, at projektets omfang og kompleksitet var blevet væsentligt udvidet af Saxo Bank undervejs i forløbet, uden at der var blevet forhandlet en formel tillægsaftale om tidsrammer eller kompensation.

Det blev endvidere gjort gældende, at Saxo Banks egen interne projektledelse havde været mangelfuld, og at forsinkelserne primært skyldtes bankens sene levering af nødvendig data og godkendelser (medvirken).

Rettens Vurdering af Misligholdelse og Medvirken

Retten fandt, baseret på de fremlagte beviser og ekspertudtalelser, at T-Power Consultings leverancer indeholdt væsentlige mangler, som berettigede Saxo Bank til at ophæve aftalen. Retten lagde dog vægt på, at Saxo Bank havde udvist en betydelig medvirken til projektets vanskeligheder, især ved utilstrækkelig projektledelse og hyppige ændringer af kravene.

Retten anvendte generelle obligationsretlige principper, herunder principperne bag Aftaleloven § 36 (om rimelighedsvurdering), til at justere erstatningskravet i lyset af Saxo Banks egen skyld.

Retten nåede frem til, at erstatningskravet skulle nedsættes fra 12,5 millioner DKK til 5 millioner DKK som følge af sagsøgers medvirken. Modkravet fra T-Power Consulting blev afvist, da deres egen misligholdelse udelukkede retten til betaling for de udestående ydelser.