Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem Vesthimmerlands Kommune og Part A ApS vedrørende tilbageskødning af en ejendom, Matr.nr. 1, som ved en fejl blev inkluderet i et skøde. Sagen blev anlagt den 5. maj 2010.
I 2008 udbød Vesthimmerlands Kommune flere ejendomme til salg, herunder ejendommen Matr.nr. 2, som bestod af seks udlejningsboliger. Salgsarbejdet blev varetaget af et mæglerfirma. Udbudsmaterialet beskrev Matr.nr. 2 som seks kædehuse opført i 1983 med et samlet grundareal på 2.905 m².
Den 4. juni 2008 afgav Part A ApS et tilbud om køb af ejendommen Matr.nr. 2. Ejendommen blev herefter solgt til Part A ApS i henhold til dette tilbud.
Efter salget blev der udarbejdet et skøde af Part A ApS's advokat. Ved en fejl fra advokatens side kom skødet imidlertid til også at omfatte ejendommen Matr.nr. 1. Denne ejendom er en offentlig boldbane og et regnvandsbassin med et areal på 1 ha 5.065 m².
Da Vesthimmerlands Kommune blev opmærksom på fejlen, krævede kommunen, at Matr.nr. 1 blev tilbageskødet. Part A ApS nægtede at medvirke til dette, hvilket førte til, at kommunen anlagde sagen.
Vesthimmerlands Kommune nedlagde påstand om, at Part A ApS skulle dømmes til at anerkende pligt til at tilbageskøde ejendommen Matr.nr. 1 til kommunen uden udgift og omkostninger.
Kommunen argumenterede for, at Part A ApS alene havde afgivet tilbud på Matr.nr. 2. Det blev fremført, at Part A ApS ud fra udbudsmaterialet, skødets oplysninger og ejendommens størrelse og indretning måtte vide eller burde vide, at der var sket en fejl i skødet. Kommunen mente derfor, at Part A ApS i ond tro havde fået tinglyst adkomst på Matr.nr. 1 og følgelig var pligtig til at tilbageskøde ejendommen.
Part A ApS nedlagde påstand om frifindelse.
Part A ApS gjorde gældende, at de havde afgivet tilbud på køb af den samlede ejendom i god tro, og at den betalte pris svarede til prisen for begge matrikelnumre. De fremførte, at skødets beskrivelse af den solgte ejendom udtrykkeligt omfattede begge matrikelnumre, hvilket indikerede kommunens accept af salget. Part A ApS mente, at kommunen var den nærmeste til at opdage en eventuel fejl. Desuden havde Part A ApS pantsat begge matrikelnumre i tillid til ejerskabet, hvilket ville gøre en tilbageskødning uden pantehæftelse umulig. Part A ApS argumenterede også for, at det ville være i strid med almindelig redelighed at pålægge dem omkostninger, da de væsentligste fejl i handlen var begået af kommunen selv, og kommunen derfor måtte hæfte for egne fejl.
Retten afsagde dom den 5. oktober 2011.
Retten fastslog, at den udbudte ejendom i udbudsmaterialet var beskrevet som Matr.nr. 2 med et samlet grundareal på 2.905 m² og bestående af seks kædehuse. Part A ApS's tilbud var ligeledes afgivet på køb af Matr.nr. 2 med et grundareal på 2.905 m².
Det var derfor en fejl, at skødet tillige anførte overdragelse af ejendommen Matr.nr. 1, som ifølge tingbogen havde et grundareal på 1 ha 5.065 m².
Retten fandt ikke grundlag for at antage, at Part A ApS var bekendt med fejlen ved underskrivelsen af skødet. Dog burde begge parter, især Vesthimmerlands Kommune, have været opmærksomme på skødets fejlagtige angivelse af den solgte ejendom.
Retten konkluderede, at overdragelsen ikke omfattede ejendommen Matr.nr. 1. På baggrund af udbudsmaterialets og tilbuddets overensstemmende beskrivelser af ejendommen kunne Part A ApS ikke have haft en berettiget forventning om, at købet tillige omfattede Matr.nr. 1, som blandt andet er et kommunalt regnvandsbassin.
Retten fandt, at Part A ApS derfor var forpligtet til at tilbageskøde Matr.nr. 1 til kommunen. Det forhold, at Part A ApS efter overdragelsen havde pantsat ejendommen, kunne ikke føre til et andet resultat. Da fejlen var begået af Part A ApS's advokat, var Part A ApS forpligtet til at tilbageskøde ejendommen uden udgift og omkostninger for Vesthimmerlands Kommune.
Part A ApS skal anerkende at være pligtig til at tilbageskøde ejendommen Matr.nr. 1 til Vesthimmerlands Kommune uden udgift og omkostninger for kommunen.
Part A ApS skal i medfør af Retsplejeloven § 312, stk. 1 betale sagsomkostninger til Vesthimmerlands Kommune med 20.100 kr. Beløbet dækker 18.000 kr. inklusiv moms til advokatbistand og 2.100 kr. til retsafgift. De idømte sagsomkostninger forrentes efter Renteloven § 8a.
Dommen er i medfør af Retsplejeloven § 218a, stk. 2 udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling.

Københavns Byret har den 7. januar 2025 afsagt dom vedrørende gyldighed af en aftale om kommunens tilbagekøb af ejendomme i overensstemmelse med tinglyste hjemfaldsdeklarationer fra en selvejende institution.


Social- og Boligministeriet har udstedt en ny, omfattende vejledning om prisfastsættelse af andelsboliger. Vejledningen erstatter et ældre cirkulære fra 1986 og samler gældende regler og praksis efter flere lovændringer, senest ved lov nr. 330 af 9. april 2024.
Vejledningens primære formål er at skabe klarhed over de komplekse regler for, hvordan den lovlige maksimalpris på en andelsbolig beregnes. Den er baseret på andelsboligloven, relevante forarbejder og gældende retspraksis. Høringsnotatet viser, at vejledningen er blevet tilpasset efter input fra centrale aktører som Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Dansk Ejendomsmæglerforening og Danske Revisorer for at sikre, at den er pædagogisk og præcis.
Retten i Helsingør traf den 2. april 2020 afgørelse om, at Fredensborg Kommune ikke var berettiget til at ophæve en kontrakt med Boligselskabet VIBO om at opføre et plejecenter. Erstatningskravet i den anledning er nu afgjort.
Retten i Aalborg har afgjort, at et håndskrevet dokument fra 2005 ikke udgjorde et bindende løfte om byggeforbud på havnefronten i Nørresundby.
Maksimalprisen for en andelsbolig fastsættes ud fra tre hovedelementer i henhold til andelsboliglovens § 5:
Hertil kan komme værdien af særligt tilpasset inventar.
Kernen i prisfastsættelsen er værdien af foreningens ejendom. Vejledningen beskriver de fire lovlige metoder, en andelsboligforening kan vælge imellem:
| Metode | Beskrivelse | Særlige forhold |
|---|---|---|
| 1. Anskaffelsessummen | Den oprindelige købspris for ejendommen plus senere forbedringer. | Obligatorisk de første to år for foreninger stiftet ved køb af en udlejningsejendom. |
| 2. Valuarvurdering | Den kontante handelspris som udlejningsejendom, fastsat af en specialiseret valuar. | Vurderingen er gyldig i 42 måneder. Mulighed for at "fastholde" en vurdering fra før 1. juli 2020. |
| 3. Offentlig ejendomsværdi | Den senest ansatte offentlige ejendomsværdi. | I praksis er dette typisk 2012-vurderingen, da SKAT ikke længere udsender nye vurderinger for andelsboligejendomme. |
| 4. Indekseret ejendomsværdi | Den seneste offentlige ejendomsværdi reguleret med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. | En ny metode, der skal kompensere for de manglende nye offentlige vurderinger. |
Foreningen vælger selv metode på generalforsamlingen, medmindre det er fastlagt i vedtægterne. Hvis der ikke er truffet en beslutning, kan den enkelte sælger vælge metode.
Vejledningen skelner skarpt mellem:
Vejledningen dækker også en række særregler, herunder:
Dette lovforslag indeholder en række tekniske justeringer og præciseringer af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingslov...
Læs mereLovforslaget omfatter ændringer af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og fo...
Læs mereIndsigelse mod fejlagtig frigivelse af deponeret beløb ved ejendomshandel mellem familiemedlemmer