Momspligt på kontrolgebyrer ved parkering på private parkeringspladser

Sagens kerne og baggrund

Sagen omhandler en tvist mellem Apcoa Parking Danmark A/S og Skatteministeriet om, hvorvidt der skal beregnes moms af de kontrolgebyrer, som selskabet opkræver fra bilister. Disse gebyrer udstedes, når bilister parkerer i strid med de fastsatte vilkår på private parkeringsarealer managed af Apcoa.

Selskabet anførte, at gebyrerne ikke var vederlag for en momspligtig ydelse, men snarere en form for erstatning eller bod for kontraktbrud, som ikke burde pålægges moms. Sagen blev oprindeligt indbragt for Retten i Kolding, som frifandt Skatteministeriet, hvorefter Apcoa ankede dommen til Vestre Landsret.

Parternes argumenter og procesforløb

Under forberedelsen af ankesagen indhentede Apcoa et juridisk responsum fra to professorer og anmodede om, at sagen blev forelagt EU-Domstolen til præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af momsdirektivet (2006/112/EF). Landsretten afviste dog anmodningen om forelæggelse for EU-Domstolen ved en kendelse i marts 2018.

Apcoa Parking Danmarks hovedpunkter:

• Gebyrerne er en sanktion mod ulovlig parkering og ikke betaling for en leveret ydelse.
• Praksis i andre EU-lande som Storbritannien, Tyskland og Sverige støttede deres opfattelse af, at kontrolgebyrer ikke er momspligtige.
• Der manglede en direkte sammenhæng mellem en ydelse og vederlaget.

Skatteministeriets hovedpunkter:

• Gebyret opkræves i direkte sammenhæng med, at bilisten faktisk har benyttet et parkeringsareal.
• Der foreligger et aftalelignende forhold, hvor parkering på de givne vilkår udløser betalingskravet.
• Eksisterende dansk retspraksis fra Højesteret (U.1996.883H) fastslår, at sådanne gebyrer er momspligtige.

Landsrettens begrundelse og domslutning

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom og gav dermed Skatteministeriet medhold. Retten fastslog, at kontrolgebyrerne skal anses for at være vederlag for en momspligtig ydelse.

Rettens juridiske vurdering

Retten lagde vægt på, at opkrævningen af gebyret i alle de 13 gennemgåede typesituationer forudsætter, at bilisten faktisk har benyttet et areal på parkeringspladsen i et givent tidsrum. Dette skaber en direkte sammenhæng mellem parkeringen (ydelsen) og betalingen af beløbet (vederlaget).

Landsretten fandt, at forholdet er omfattet af Momsloven § 4, stk. 1, som implementerer bestemmelser om leverancer mod vederlag. Retten vurderede endvidere, at EU-Domstolens nyere praksis ikke gav grundlag for at tilsidesætte den retstilstand, som Højesteret tidligere havde fastlagt.