Revisionsfirma dømt til at betale erstatning for forkert skatterådgivning ved salg af forældrekøbslejlighed

Bevisbyrden

Da rådgivningen var forkert, og da det var sandsynligt, at sagsøgeren kunne have undgået skattepligten ved en korrekt tilrettelagt handel (f.eks. ved at datteren beholdt ejendommen i flere år), påhvilede det revisionsselskabet at bevise, at det ikke var muligt for sagsøgeren at overdrage lejligheden skattefrit.

Afvisning af sagsøgtes argumenter

Revisionsselskabet argumenterede for, at datterens hurtige videresalg udgjorde en "særlig omstændighed", som under alle omstændigheder ville have medført skattepligt. Retten afviste dette argument med den begrundelse, at netop datterens videresalg var en eksplicit del af den rådgivning, som revisoren havde givet. Revisionsselskabet kunne derfor ikke påberåbe sig en disposition, som det selv havde anbefalet, som en ansvarsfrihedsgrund.

Da revisionsselskabet ikke løftede sin bevisbyrde, blev sagsøgerens påstand taget til følge.

Domskonklusion

Retten dømte det sagsøgte revisionsanpartsselskab til at betale erstatning og sagsomkostninger til sagsøgeren.

Dommen er affattet i medfør af Retsplejeloven § 218a, stk. 2.

Sagsøgers Argumenter (Vibeke Hedvig Tidemann)

Sagsøgeren argumenterede primært for, at:

• EY som professionel rådgiver og revisor havde en skærpet pligt til at handle i sagsøgerens bedste interesse og i overensstemmelse med god revisorskik.
• Den leverede rådgivning var mangelfuld, idet den undlod at påpege klare røde flag eller fejl i de underliggende økonomiske rapporter.
• Der forelå årsagssammenhæng mellem EY's uagtsomme handlinger/undladelser og det økonomiske tab, som sagsøgeren led.

Sagsøgeren hævdede, at "tabet, der beløb sig til et tocifret millionbeløb, aldrig ville være indtruffet, hvis EY havde udført deres opgave med den fornødne professionalisme og omhu."

Sagsøgtes Argumenter (Ernst & Young)

Ernst & Young krævede frifindelse og argumenterede for, at:

• De havde overholdt de aftalte opgavevilkår og udført deres arbejde i overensstemmelse med de gældende revisions- og rådgivningsstandarder.
• Eventuelle fejl i det underliggende materiale var uden for opgavens scope eller ikke af en karakter, der kunne forventes identificeret under standard revision/rådgivning.
• Sagsøgeren var en erfaren investor (hypotetisk), der selv bar risikoen for investeringsbeslutningen.
• Der forelå ikke dokumenteret årsagssammenhæng mellem EY's handlinger og sagsøgerens tab, da tabet skyldtes generelle markedsvilkår eller andre faktorer.

Retten skulle afgøre, om EY havde handlet i strid med almindelige erstatningsretlige principper, herunder om der var udvist den fornødne culpa (uagtsomhed) i relation til Erstatningsansvarsloven § 24, og om kravene i Aftaleloven § 36 kunne medføre lempelse af eventuelle ansvarsbegrænsninger i aftalegrundlaget.