Far dømmes til at tilbagebetale 65.000 kr. til datter efter uretmæssige kontooverførsler og strid om ejerskab af naturinteressentskab

I 2017 indgik parterne en ægtepagt om skilsmissesæreje. Sagsøger forklarede, at hun underskrev ægtepagten i en presset situation og ikke læste den grundigt. Ægtepagten indeholdt en bestemmelse om, at Naturområde, som stod i Barns navn, skulle tilbageføres til Sagsøgte ved skilsmisse. Sagsøgte hævdede, at Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Familieretshuset havde givet udtryk for, at Barn som umyndig ikke gyldigt kunne eje andelene på grund af personlig hæftelse i et interessentskab.

Rettens Afgørelse om Ejerskab til Andele

Retten fandt, at overdragelseserklæringen af den 22. juli 2011, hvorved Sagsøgte overførte sine andele i Virksomhed I/S til Barn, fremstod som en endelig og ensidig erklæring. På trods af Sagsøgtes forklaring om, at overdragelsen var proforma af skattemæssige hensyn, fandt retten ikke, at dette var godtgjort. Retten lagde til grund, at overdragelsen skete med godkendelse fra begge Barns værger, og at senere aftaler mellem ægtefællerne i forbindelse med en ægtepagt i juni 2017 ikke ændrede herpå.

Retten vurderede, om ejerskabet til andelene i Virksomhed I/S medførte sådanne forpligtelser eller usædvanlige dispositioner, at Familieretshusets samtykke var påkrævet i henhold til Værgemålsloven § 27 og værgemålsbekendtgørelsens §§ 6-11. Baseret på oplysninger om interessentskabets historie, karakter og økonomi, samt det faktum, at interessentskabet registrerede overdragelsen uden indsigelser, fandt retten ikke, at det var godtgjort, at ejerskabet medførte sådanne forpligtelser eller udgjorde en usædvanlig disposition, der krævede Familieretshusets samtykke, eller at Barn ikke gyldigt kunne erhverve andelene. Overdragelsen stod derfor ved magt, og Barn var den rette modtager af de udbetalte udlodninger.

Rettens Afgørelse om Kontooverførsler

Retten lagde til grund, at Sagsøgte ubestridt overførte mere end 65.000 kr. fra Barns konto til konti, han selv rådede over. Disse penge stammede dels fra udbytte fra Naturområde (Virksomhed I/S) og dels fra overførsler fra Barns farmor. Sagsøgte gjorde gældende, at overførslerne var berettigede, da beløbene var anvendt til Barns underhold.

Retten henviste til Lov om børns forsørgelse § 13, der fastslår forældres forsørgelsespligt, og Værgemålsloven § 25, der pålægger værger at bevare et barns formue og anvende indtægter til gavn for barnet. Retten fandt, at Sagsøgte ikke havde godtgjort, at de hævede beløb blev anvendt til dækning af udgifter af en sådan beskaffenhed, at han som værge for sin umyndige datter var berettiget til at anvende hendes pengebeløb. Sagsøgte disponerede derfor uberettiget over mindst 65.000 kr. og pådrog sig et erstatningsansvar.

Forældelse og Sagsomkostninger

Kravet mod Sagsøgte var ikke forældet, da forældelsesfristen for en mindreårigs krav mod sin værge først løber fra værgemålets ophør, jf. Forældelsesloven § 9.

Sagsøgte blev dømt til at betale 65.000 kr. til Sagsøger som værge for Barn, med tillæg af procesrente. Sagsøger blev frifundet i forhold til Sagsøgtes selvstændige påstand om tilbageførsel af andelene. Sagsøgte blev endvidere pålagt at betale sagsomkostninger på 18.940 kr. til Sagsøger, jf. Retsafgiftsloven § 13, stk. 2. Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8a.

• Sagsøgerens påstand:
  • Principalt: Virksomheden skulle indgå i fællesboet med en værdi på 92.287,16 kr. (svarende til bankindeståendet på skæringsdagen).
  • Subsidiært: Virksomheden skulle indgå med en værdi på 208.122,91 kr., som inkluderede værdien af arbejde udført før skæringsdagen og opkrævet moms.
• Sagsøgtes påstand:
  • Principalt: Frifindelse, hvilket indebar, at bobehandlerens værdiansættelse var korrekt.

Vederlagskrav

Parterne fremsatte gensidige vederlagskrav baseret på påstået misbrug af fællesboet.

• Sagsøgerens påstand:
  • Sagsøgte skulle anerkende et vederlagskrav på 264.000 kr. for hævninger og forbrug, som Sagsøger mente var ekstraordinære og udgjorde misbrug af fællesboet. Beløbet dækkede kontanthævninger, nettotab ved overførsler, betaling af advokatregninger og overførsler til foreninger og banker.
  • Sagsøger gjorde desuden gældende, at Sagsøgtes vederlagskrav var fremsat for sent i forhold til fristen i Ægtefælleskifteloven § 29, stk. 2.
• Sagsøgtes påstand:
  • Principalt: Frifindelse. Subsidiært: Sagsøger skulle anerkende et vederlagskrav på 392.088,31 kr. mod Sagsøger, idet Sagsøgtes krav var større end Sagsøgerens eventuelle krav og dækkede væsentlige hævninger fra Sagsøgerens private og erhvervskonto.

Refusion af Udgifter

Sagsøgte havde et tilgodehavende hos Sagsøger for afholdte udgifter.

• Sagsøgerens påstand:
  • Sagsøgtes påståede tilgodehavende på 120.711 kr. skulle udgå af boopgørelsen, da det var udokumenteret og bestridt.
• Sagsøgtes påstand:
  • Principalt: Frifindelse, hvilket indebar, at tilgodehavendet var korrekt og dokumenteret. Beløbet dækkede betalt husleje, forbrugsudgifter, Sagsøgerens skat og A-kasse samt renteomkostninger på en fælles kassekredit, hvor Sagsøger havde udnyttet fradraget.