Retsafgiftsloven § 13

Bestemmelsen fastsætter den afgift, der skal betales i nærmere opregnede fogedsager.

Afgiften udgør 750 kr., jf. stk. 1, som også opregner de seks typer af anmodninger, der er afgiftspligtige.

Det drejer sig for det første om anmodninger om udlæg, dvs. om tvangsfuldbyrdelse af pengekrav, jf. nr. 1.

Der skal dog ikke betales særskilt afgift for udlæg, når udlægget sker på grundlag af et betalingspåkrav uden fornyet anmodning eller på grundlag en anmodning fremsat i forbindelse med en tilbagetagelsesforretning efter kreditaftaleloven, jf. nærmere nedenfor om de foreslåede stk. 2 og 3.

Endvidere tilbagebetales retsafgiften for udlæg, hvis udlæg afvises på grund af en kollektiv insolvensforfølgning mod skyldneren eller efter den såkaldte fredningsregel (retsplejelovens § 490, stk. 1), jf. nærmere nedenfor om det foreslåede stk. 5.

Det drejer sig desuden om anmodninger om fuldbyrdelse af domme, retsforlig og voldgiftskendelser, der ikke lyder på penge (retsplejelovens kapitel 48), jf. nr. 2.

Det drejer sig endvidere om indsættelses- og udsættelsesforretninger uden sædvanligt eksekutionsgrundlag (retsplejelovens kapitel 54 og 55 og kreditaftalelovens § 36), jf. nr. 3.

Det drejer sig dernæst om anmodninger om arrest (retsplejelovens kapitel 56), jf. nr. 4.

Retsafgiften for arrest tilbagebetales, hvis arrest afvises på grund af en kollektiv insolvensforfølgning mod skyldneren, jf. nærmere nedenfor om det foreslåede stk. 5.

Det drejer sig desuden om bistand til opretholdelse af forbud og påbud (retsplejelovens kapitel 57), jf. nr. 5.

Det drejer sig endelig om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder mv. (retsplejelovens kapitel 57 a), jf. nr. 6.

Hvis en rekvirent samtidig anmoder om foretagelse af fogedforretninger, der er omfattet af forskellige numre i det foreslåede stk. 1, skal der betales særskilt afgift efter hvert nummer. Som eksempel kan nævnes en anmodning om fuldbyrdelse af en dom, der ikke lyder på penge, og om udlæg for tilkendte sagsomkostninger. I et sådant tilfælde skal der betales i alt 1.500 kr. i retsafgift, jf. stk. 1, nr. 1 og 2.

Hvis en rekvirent samtidig anmoder om foretagelse af en fogedforretning mod samme skyldner for forskellige krav, der er omfattet af samme nummer i det foreslåede stk. 1, skal der derimod kun betales én afgift. Som eksempel kan nævnes en anmodning om udlæg, der støttes på to forskellige domme. Med hensyn til anmodninger om foretagelse af en fogedforretning mod flere skyldnere for samme krav, henvises til det foreslåede stk. 4.

Det foreslås i stk. 2, at når udlæg iværksættes på grundlag af et betalingspåkrav i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., betales ikke afgift efter stk. 1, nr. 1, jf. dog det foreslåede stk. 6.

Stk. 2 indebærer, at når fordringshaveren i et betalingspåkrav har anmodet om, at udlæg iværksættes uden fornyet anmodning, hvis skyldneren ikke fremsætter indsigelser, skal der som udgangspunkt ikke betales særskilt afgift for en sådan udlægsforretning. Den afgift på 750 kr., der efter forslaget til § 12 betales for betalingspåkrav, dækker således også udlæg, der på grundlag af fordringshaverens valg i betalingspåkravet iværksættes uden fornyet anmodning i tilfælde, hvor skyldneren ikke fremsætter indsigelser. Der skal dog betales en ny afgift på 750 kr. (nu efter det foreslåede § 13, stk. 1, nr. 1), når rekvirenten mere end 1 år efter, at afgiftspligt er indtrådt (her indleveringen af betalingspåkravet), fremsætter ny begæring vedrørende kravet, jf. nærmere forslaget til stk. 6.

Det foreslås i stk. 3, at når der straks i tilslutning til en tilbagetagelsesforretning anmodes om udlæg efter kreditaftalelovens § 42, skal der ikke betales afgift efter stk. 1, nr. 1, jf. dog det foreslåede stk. 6.

Stk. 3 indebærer, at der som udgangspunkt ikke skal betales særskilt afgift for en udlægsforretning efter kreditaftalelovens § 42, som fordringshaveren straks anmoder om i tilslutning til en tilbagetagelsesforretning. Den afgift, der efter stk. 1, nr. 3, betales for en anmodning om en tilbagetagelsesforretning efter kreditaftalelovens regler om køb med ejendomsforbehold, dækker således også udlæg, som der anmodes om straks i tilslutning til tilbagetagelsesforretningen. Der skal dog betales en ny afgift på 750 kr. (nu efter stk. 1, nr. 1), når rekvirenten mere end 1 år efter, at afgiftspligt er indtrådt (her indleveringen af anmodningen om tilbagetagelse), fremsætter ny begæring vedrørende kravet, jf. nærmere forslaget til stk. 6.

Det foreslås i stk. 4, at hvis fogedforretningen angår samme krav hos flere skyldnere, betales afgift efter stk. 1 for hver skyldner. Dette gælder dog ikke, hvis skyldnerne er samlevende ægtefæller, eller hvor fogedforretningen angår fast ejendom, som tilhører skyldnerne i forening.

Efter stk. 4 er det således udgangspunktet, at rekvirenten skal betale afgift efter stk. 1 for hver skyldner, som fogedforretningen er rettet imod. Anmodes der eksempelvis om udlæg hos tre skyldnere, skal der således som udgangspunkt betales 2.250 kr. i retsafgift (3 gange 750 kr.).

Der skal dog kun betales én afgift på 750 kr. for en anmodning om en fogedforretning for samme krav mod skyldnere, der er samlevende ægtefæller. Det samme gælder en anmodning om en fogedforretning angående en fast ejendom mod skyldnere, som ejer ejendommen i forening. Muligheden for at få behandlet en anmodning om en fogedforretning mod samlevende ægtefæller eller, hvis forretningen angår fast ejendom, mod ejerne af ejendommen for én afgift på 750 kr. gælder kun, når der er tale om samme krav mod de pågældende skyldnere. Hvis rekvirenten anmoder om foretagelse af en fogedforretning mod sådanne skyldnere for forskellige krav, skal der derimod betales én afgift for hver skyldner.

Det foreslås i stk. 5, at afgiftspligten efter stk. 1, nr. 1 og 4, bortfalder, hvis fogedretten efter retsplejelovens § 490, stk. 1, afviser at foretage udlægsforretning, eller hvis forretningen afvises efter konkurslovens §§ 12 c, 31 eller 207.

Stk. 5 indebærer for det første, at afgiften for udlæg tilbagebetales, hvis fogedretten efter retsplejelovens § 490, stk. 1, afviser at foretage udlægsforretning, fordi der inden for de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå dækning (den såkaldte fredningsregel).

Stk. 5 indebærer for det andet, at afgiften for udlæg eller arrest tilbagebetales, hvis fogedretten afviser at foretage udlægs- eller arrestforretning, fordi skyldneren er under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Dette gælder, når fogedretten afviser sagen, før fogedforretningen er påbegyndt. Er fogedforretningen påbegyndt, skal retsafgiften ikke tilbagebetales, selv om fogedretten nu afviser sagen af en af de nævnte grunde. Det vil f.eks. kunne forekomme, hvis skyldneren først efter indkaldelsen af skyldneren til fogedforretningen er kommet under konkurs, rekonstruktionsbehandling eller gældssanering, og fogedretten ikke har modtaget oplysning herom, sådan at fogedforretningen har kunnet aflyses.

Det foreslås i stk. 6, at der skal betales ny afgift på 750 kr. efter stk. 1, når rekvirenten mere end 1 år efter, at afgiftspligt er indtrådt, fremsætter ny anmodning vedrørende kravet over for samme fogedret eller fogedretten i en anden retskreds.

Bestemmelsen indebærer, at den afgift, der betales for den første anmodning om foretagelse af fogedforretning vedrørende et krav, også dækker senere anmodninger vedrørende samme krav mod samme skyldner, som fremsættes indtil 1 år efter den første anmodning. Det kan eksempelvis være en anmodning om udkørende fogedforretning eller politifremstilling eller en anmodning til fogedretten i en anden retskreds, eksempelvis fordi skyldneren er flyttet.

1-årsfristen regnes fra afgiftspligtens indtræden, hvilket som udgangspunkt vil være fremsættelsen af den første anmodning om foretagelse af fogedforretning.

Når udlæg foretages på grundlag af et betalingspåkrav uden særskilt anmodning om udlæg, jf. retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., således at der ikke betales særskilt afgift for anmodningen om udlæg, jf. forslaget til stk. 2, regnes 1-årsfristen dog fra indleveringen af betalingspåkravet. Når der anmodes om udlæg straks i tilknytning til en tilbagetagelsesforretning, således at der ikke betales særskilt afgift for anmodningen om udlæg, jf. forslaget til stk. 3, regnes 1-årsfristen tilsvarende fra anmodningen om tilbagetagelse.

Det er tidspunktet for fremsættelsen af ny anmodning, der er afgørende for, om der skal betales ny afgift. Hvis anmodningen er fremsat senest 1 år efter afgiftspligtens indtræden, skal der ikke betales ny afgift, uanset om fogedrettens behandling og afgørelse af anmodningen først foretages efter udløbet af 1-årsfristen.

Når der er betalt ny afgift efter stk. 6, løber der en ny 1-årsfrist regnet fra indleveringen af den anmodning, der udløste den ny afgift. Den nye afgift dækker således også eventuelle yderligere anmodninger vedrørende samme krav mod samme skyldner, herunder til fogedretten i en anden retskreds, i 1 år. Fremsættes der atter ny anmodning efter udløbet af den nye 1-årsfrist, skal der igen i medfør af stk. 6 betales ny afgift på 750 kr.

Afgiften efter den foreslåede § 13 dækker sagens behandling i fogedretten. Om afgiften ved appel henvises til forslaget til kapitel 14.

Betales afgiften efter den foreslåede § 13 ikke, anses anmodningen om fogedforretning som bortfaldet, jf. nærmere forslaget til § 47.

I forhold til den gældende retsafgiftslov foreslås især følgende ændringer:

• En fast retsafgift på 750 kr. afløser både den gældende grundafgift på 300 kr. og tillægsafgiften på 400 kr. for udkørende forretninger og politifremstillinger såvel som den procentuelle afgift for anmodninger om udlæg og arrest.

• Tidsgrænsen for, hvornår der skal betales ny afgift for en ny anmodning, ændres fra 3 måneder til 1 år efter den første anmodning. Undtagelsen for tilfælde, hvor overskridelsen af tidsgrænsen hverken skyldes fordringshaverens eller skyldnerens forhold, videreføres ikke.

• Reglen om tilbagebetaling af retsafgiften, når sagen behandles efter retsplejelovens § 490, stk. 3, og skyldneren ikke fremkommer med indsigelser, som giver anledning til, at der afholdes udlægsforretning efter de almindelige regler, videreføres ikke.

• Retsafgiften for udlæg, som foretages af kommunale pantefogeder, videreføres ikke i den nye retsafgiftslov.