Betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse af 13-årig pige og afklaring af rettergangsskridt

Juridiske påstande

Anklagemyndigheden krævede fængselsstraf og foreslog vilkår om efterlevelse af afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet jf. Straffeloven § 57, nr. 10. Forsvaret påstod frifindelse, idet man blandt andet anførte, at pigen kunne have taget fejl af gerningsmanden, og at der var usikkerhed om det præcise gerningssted.

Østre Landsret behandlede sagen som en ankesag og fandt, ligesom byretten, tiltalte skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 232, 2. led.

Skyldsspørgsmål og rettergangsskridt

Landsretten stadfæstede byrettens vurdering af skyldsspørgsmålet baseret på forurettedes detaljerede forklaring og den efterfølgende identifikation. Et centralt juridisk punkt i landsretten var, hvorvidt en anmodning om forsvarerbeskikkelse i forbindelse med en videoafhøring af et barn efter Retsplejeloven § 731a kunne anses som et rettergangsskridt, der afbryder en prøvetid.

Landsretten konkluderede følgende:

• Anmodningen om forsvarerbeskikkelse d. 4. august 2021 udgjorde et gyldigt rettergangsskridt, da tiltalte heri blev angivet som mistænkt.
• Selvom prøvetiden for en tidligere betinget dom udløb i november 2021, var rettergangsskridtet sket inden da, hvorfor Straffeloven § 61, stk. 2 kunne bringes i anvendelse.

Strafudmåling

Landsretten valgte dog at nedsætte straffen betydeligt i forhold til byrettens dom:

• Straffen blev fastsat til 14 dages fængsel, som blev gjort helt betinget med en prøvetid på 1 år.
• Landsretten fandt ikke grundlag for at udmåle en fællesstraf med den tidligere dom, da reststraffen var afsonet og de to forhold var af uligeartet karakter.
• Vilkåret om Ungdomskriminalitetsnævnet blev ophævet.
• Erstatningen til forurettede blev stadfæstet til 10.000 kr. i tortgodtgørelse.

• Vaginalt og analt samleje.
• Oralt sex (modtaget af T og udført på F).
• Digital penetration af F's vagina.

Byrettens dom og anke

Københavns Byret fastsatte straffen til 6 måneders fængsel, hvoraf 4 måneder blev gjort betinget, jf. Straffeloven § 58, stk. 1. Byretten lagde vægt på F's unge alder, antallet af samlejer (herunder to tilfælde af analt samleje), men også på at T ikke var tidligere straffet og at der ikke forelå et særligt tillidsforhold eller tvang.

Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om skærpelse af straffen. T påstod formildelse og oplyste, at han havde fået et fuldtidsarbejde som forsikringsrådgiver, som han ville miste ved yderligere ubetinget afsoning. F havde nedlagt et erstatningskrav på 40.000 kr. i godtgørelse, hvilket T bestred, og som Byretten havde henskudt til civilt søgsmål.