Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler T’s anke over en dom for to forhold af ulovlig våbenbesiddelse, begået under særligt skærpende omstændigheder, jf. Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1. Kriminaliteten blev begået som led i hans medlemskab af bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF) under en verserende konflikt, hvilket medførte anvendelse af strafskærpelse efter bandeparagraffen Straffeloven § 81 a, stk. 1.
T blev tiltalt for to hovedforhold:
Det blev lagt til grund, at T handlede som en del af bandekonflikten mellem LTF og Brothas.
T påstod frifindelse i Forhold 1. Han anførte, at hans handlinger ikke opfyldte besiddelseskravet i straffeloven, da han kun blev bedt om at placere en enkelt revolver i kælderrummet og kun havde kortvarig adgang til rummet. Han mente, at hans tilknytning til det øvrige våbenlager var straffri medviden, da han hverken havde ejerskab over, rørte ved eller rådede over lageret.
Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen. De argumenterede for, at besiddelsesbegrebet i Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1 skal fortolkes bredt, og T må anses for at have tilsluttet sig besiddelsen af våbenlageret ved at indfinde sig i kælderrummet med viden herom. De foreslog en samlet straf på ikke under 12 års fængsel som følge af fordobling efter § 81 a.
Højesteret stadfæstede byrettens dom og idømte T fængsel i 8 år, underkendende landsrettens skærpelse til 10 år.
Højesteret tiltrådte, at besiddelsesbegrebet i Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1 skal fortolkes bredt. Afgørelsen beror på en konkret vurdering af den tiltaltes tilknytning til og mulighed for at råde over skydevåbnet.
Retten fandt, at T havde forsæt til besiddelse, idet han:
Det blev konkluderet, at det er med rette, at T blev dømt for forsøg på besiddelse af våbnene i kælderrummet, selvom politiet havde fjernet våbnene forinden. I denne sammenhæng tillagdes det ikke betydning, at der formelt kun var tale om forsøg på besiddelse.
Straffen blev fastsat under anvendelse af strafskærpelsen i Straffeloven § 81 a, stk. 1, da besiddelsen af våbnene havde baggrund i bandekonflikten. Forhold 1 og 2 blev bedømt samlet, hvor besiddelsen af revolveren på offentligt sted (Forhold 2, jf. Straffeloven § 192 a, stk. 3) indgik som en skærpende omstændighed.
Højesteret lagde vægt på følgende formildende momenter:
Efter en samlet vurdering, hvor straffen fordobles i henhold til § 81 a, blev den endelige straf fastsat til fængsel i 8 år. Dette stemte overens med byrettens resultat og var en reduktion fra landsrettens dom på 10 års fængsel.
Konfiskation af de fundne våben og ammunition blev stadfæstet.
JustitsministerietRegeringen ser positivt på nye anbefalinger om at give politiet kompetence til løbende at tilpasse opholdsforbud, så de kriminelle ikke blot kan flytte til nabokommunen.
T blev i Landsretten fundet skyldig i drabsforsøg og besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder. Forholdene, der fandt sted den 13. november 2017, bestod i at T sammen med en medgerningsmand trængte ind i forurettede F’s lejlighed og skød ham seks gange.
Landsretten fandt det bevist, at drabsforsøget havde baggrund i en konflikt mellem rocker-/bandegrupperne Bandidos (Bande 1) og Satudarah (Bande 2), som T var tilknyttet. Landsretten afviste dog at anvende bandeklausulen i Straffeloven § 81 a (Bandepakke III) med henvisning til, at det ikke var bevist, at der i konflikten var anvendt skydevåben, hvilket Landsretten fejlagtigt anså for en betingelse. T blev idømt 8 års fængsel.
Højesteret stadfæstede landsrettens berammelse af en straffesag til hovedforhandling med domsafsigelse ca. 2 år og 5 måneder efter byrettens dom
Retten i Helsingør har afsagt dom om opløsning af Bandidos MC i Danmark og stadfæstet politiets foreløbige forbud mod foreningen som lovligt.
Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om, at Landsretten havde misforstået retsgrundlaget for Straffeloven § 81 a efter lovændringen i 2017. Anklagemyndigheden hævdede, at bestemmelsen i sin nye ordlyd, der bruger nutidsformen "anvendes", netop omfatter den første voldelige handling, hvor våben anvendes som led i konflikten. Anklagemyndigheden krævede straffen skærpet til 14-15 års fængsel.
T påstod Landsrettens dom stadfæstet. Forsvaret argumenterede for, at Landsretten korrekt havde fundet, at beviskravet for forudgående våbenanvendelse ikke var opfyldt, og bestred anklagemyndighedens forsøg på at ændre tiltalen i Højesteret til at inkludere, om handlingen var "egnet til at fremkalde" konflikt, da dette ville stride mod toinstansprincippet.
Resuméet omhandler en ankesag ved Østre Landsret, hvor tre tiltalte (T1, T2 og T3) stod tiltalt for forsøg på manddrab o...
Læs mereT1 og T2 blev ved Næstved Ret dømt for i forening med en tredje person, X1, at have begået grov vold og fareforvoldelse ...
Læs mere
