Stadfæstelse af ubetinget fængsel for grov vold ved glaskast og simpel vold

Sagen omhandler en tiltalt mand, der var anklaget for to forhold af vold begået den 18. september 2022. Hovedforholdet (forhold 1) vedrørte legemsangreb af særlig farlig karakter (Straffeloven § 245, stk. 1), idet han kastede et hårdt plastikglas i hovedet på Forurettede1, hvilket medførte en flænge over øjet. Forhold 2 vedrørte simpel vold (Straffeloven § 244, stk. 1), da han umiddelbart efter skubbede Forurettede2 hårdt ind i en husmur.

Parternes argumenter og bevisførelse

Anklagemyndigheden påstod straf og understregede, at volden var opsøgt og umotiveret. Tiltalte nægtede sig skyldig, men erkendte at have kastet glasset i frustration, da han mistænkte Forurettede1 og Forurettede2 (som han selv stadig så seksuelt) for at have et forhold. Han hævdede, at han ikke sigtede, og at han blot puffede til Forurettede2.

Retten i Helsingør lagde til grund, at det kastede glas var af hård plast og havde en vis tyngde. På grund af den korte afstand (maksimalt nogle meter) og glassets farlighed, fandt Byretten handlingen omfattet af den grove voldsparagraf. Byretten idømte 80 dages ubetinget fængsel, primært baseret på sagens karakter af fuldstændig meningsløs vold, som tiltalte selv havde opsøgt. Dommen blev anket af Tiltalte med påstand om frifindelse eller formildelse, mens anklagemyndigheden påstod skærpelse.

Østre Landsret stadfæstede Retten i Helsingørs dom og fandt tiltalte skyldig i begge forhold.

Klassificering af grov vold (Forhold 1)

Fem ud af seks voterende i Landsretten tiltrådte, at kastet med det hårde plastikglas under de konkrete omstændigheder (kort afstand og glassets karakter) var henført under legemsangreb af særlig farlig karakter, jf. Straffeloven § 245, stk. 1. En voterende stemte for, at forholdet kun skulle henføres under den mildere voldsparagraf, Straffeloven § 244, stk. 1.

Strafudmåling

Landsretten fandt, at straffen på fængsel i 80 dage var passende udmålt. Straffen blev fastsat som en tillægsstraf, jf. Straffeloven § 89, da tiltalte i mellemtiden var blevet straffet for andre forhold.

Landsretten tiltrådte følgende begrundelser for den ubetingede straf:

• Sagens karakter af fuldstændig meningsløs vold.
• Tiltalte opsøgte selv konflikten og handlede umotiveret.
• Der var ikke grundlag for undtagelsesvist at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, på trods af de personlige forhold (forsørgelse af barn på specialskole).