Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen vedrørte en anke over en byretsdom, hvor tiltalte, T, var fundet skyldig i tre forhold begået den 19. oktober 2017: vold mod en politibetjent, forulempelse af denne samt ulovlig besiddelse af en tilvirket skruetrækker.
Hændelsen opstod i en restaurant, da politiet forsøgte at registrere personer med tilknytning til bandemiljøet. Tiltalte reagerede aggressivt ved at skubbe en politiassistents hånd væk og overfalde ham verbalt med skældsord som "bøsse" og "svans". Tiltalte blev sigtet efter Straffeloven § 119, stk. 1 for vold og Straffeloven § 121 for forulempelse.
Tiltalte var desuden i besiddelse af en skruetrækker med en skarp ende. Tiltalte erkendte, at skruetrækkeren var hans, men hævdede, at den ved en forglemmelse lå i lommen i forbindelse med arbejde på sit nye rækkehus. Politividner forklarede dog, at skruetrækkeren var tilvirket og uanvendelig som almindeligt værktøj, men snarere udformet og anvendt som stikvåben.
Retten i Aarhus dømte T skyldig i alle forhold og fastsatte straffen til fængsel i 80 dage. Byretten henførte våbenforholdet til våbenbekendtgørelsen (som slag- eller stødvåben). Retten undlod at udløse T's reststraf på 256 dage, da den væsentligste del vedrørte narkotikakriminalitet. Tiltalte, der var prøveløsladt fra den 20. oktober 2016, blev alene betinget udvist.
Vestre Landsret stadfæstede skyldspørgsmålet i forholdene om vold og forulempelse mod polititjenestemanden.
Landsretten ændrede henførelsen af våbenforholdet (forhold 3). Med stemmeflertal (5 ud af 6 voterende) fandt Landsretten, at den tilvirkede skruetrækker med skarp ende skulle ligestilles med en kniv omfattet af Knivloven § 1. Tiltalte blev derfor dømt for overtrædelse af Knivloven § 7, stk. 2.
I modsætning til byretten fastslog Landsretten, at reststraffen på 256 dage fra prøveløsladelsen den 20. oktober 2016 skulle udløses og indgå i en fællesstraf, jf. og . Landsretten lagde vægt på karakteren af det begåede og den forløbne tid siden prøveløsladelsen.
Forholdene var begået i prøvetiden for en tidligere betinget udvisning. Landsretten vurderede spørgsmålet om ubetinget udvisning efter Udlændingeloven § 24 b, stk. 3 og Udlændingeloven § 22, nr. 6.
En syrisk mand udvises af Danmark med et indrejseforbud i seks år efter gentagen personfarlig kriminalitet begået som mindreårig.
Sagen vedrører en libysk statsborger, T, som ankede en landsretsdom, der idømte ham en fællesstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder samt ubetinget udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år. T, som kom til Danmark som 3-årig og har boet her i ca. 19 år, blev dømt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter og simpel vold, begået kort tid efter han blev prøveløsladt fra en tidligere dom.
T blev fundet skyldig i to voldsforhold begået samme nat, herunder:
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Højesteret kan behandle sagen om en britisk statsborger, der er idømt udvisning for bestandig efter fund af skydevåben og narkotika.
Retten på Bornholm har idømt en 19-årig mand fem måneders ubetinget fængsel for en lang række overtrædelser, herunder trusler mod tjenestemænd og kørsel under påvirkning af både alkohol og narko.
Den aktuelle kriminalitet blev begået under prøvetiden for flere tidligere domme, herunder en reststraf på 103 dage og to betingede domme (30 og 50 dages fængsel). T var tidligere straffet for omfattende narkotikakriminalitet (besiddelse af 10 kg hash med henblik på videreoverdragelse), hærværk af betydeligt omfang og tyveri.
I 2016 var han betinget udvist i forbindelse med narkotikasagen. T argumenterede for, at reststraffen og de betingede domme ikke skulle udløses, da den nye voldskriminalitet ikke var ligeartet med den tidligere kriminalitet (narkotika, hærværk), jf. Straffeloven § 40, stk. 1 og Straffeloven § 61, stk. 2. Han gjorde desuden gældende, at ubetinget udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, da han var opvokset i Danmark, og hans tilknytning til Libyen var svag.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens dom, idet de anførte, at udgangspunktet for fællesstraf var gældende, særligt grundet det hurtige recidiv. De mente endvidere, at T’s gentagne og alvorlige kriminalitet udgjorde en trussel mod væsentlige samfundsinteresser, der berettigede ubetinget udvisning, selvom hans tilknytning til Libyen var svagere end til Danmark.
En eritreisk statsborger, tiltalt for vold, trusler og fornærmelig tiltale mod to politibetjente, blev i byretten idømt ...
Læs mereTo tiltalte, T1 og T2, der begge var tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF), blev anklaget for forsøg på i ...
Læs mereLovforslag om styrkelse af strafferammer for overtrædelse af EU's restriktive foranstaltninger
Grov vold og anklagemyndighedens påtalebegrænsning: Skærpelse af straf trods frafald af kontraanke mod medtiltalt
