Voldtægtssag: Dømt for forsøg på samleje og andet seksuelt forhold mod stærkt beruset kvinde – fængsel i 7 måneder

Sagen omhandlede tiltalte T, der stod anklaget for voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje mod F den 13. juni 2021 i Roskilde. Anklagemyndigheden påstod, at T havde gennemført handlingerne, mens F grundet stærk beruselse var ude af stand til at samtykke eller modsætte sig handlingerne, jf. Straffeloven § 216, stk. 1 og Straffeloven § 225.

Forurettedes tilstand

Fremgår det af samtlige vidneforklaringer og lægelige rapporter, at F på gerningstidspunktet var stærkt beruset, træt og indimellem sov dybt. Hun fremstod med snøvlende tale, kvalme og let nedsat balanceevne og kastede op flere gange under den efterfølgende personundersøgelse. En retskemisk erklæring viste, at selvom F's blodpromille var 0,00 ved undersøgelsen fire timer efter hændelsen, indikerer urinprøver og vidneforklaringer, at hun havde indtaget alkohol og haft en betydelig promille på gerningstidspunktet.

DNA-beviser og tiltaltes forklaring

Retsgenetiske undersøgelser påviste T’s DNA dybt i F's vagina og F's DNA på T's penisskaft og rod. Desuden fandtes en frisk slimhindeafskrabning i vaginalindgangen. Retten noterede sig den retspatologiske besvarelse af, at DNA-prøven fra vagina var sikret fra dybt i vagina, hvilket er muligt at nå med en finger af normal længde.

Tiltalte T nægtede sig skyldig i voldtægt, men erkendte at have haft en eller flere fingre i F's skede. Han forklarede, at F havde givet udtryk for nydelse gennem lyde, og at han havde forsøgt at opnå samleje, hvilket dog mislykkedes. F krævede 100.000 kr. i tortgodtgørelse i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 2, jf. stk. 1, hvilket T bestred.

Retten fandt ikke, at beviserne var tilstrækkelige til at dømme T for fuldbyrdet samleje. Dette skyldtes primært F's usikre forklaring om en kortvarig fornemmelse af penisindtrængen, hvilket ikke ansås for tilstrækkeligt bevis i en straffesag.

Skyldkendelse

Retten kendte T skyldig i forsøg på samleje og for at have udøvet andet seksuelt forhold end samleje (fingre i skeden). T blev dømt i medfør af Straffeloven § 216, stk. 1, jf. Straffeloven § 225 og Straffeloven § 21.

Retten lagde til grund, at F på grund af sin stærke beruselse var meget medtaget og indimellem sov dybt, hvorfor hun ikke var i stand til at give et gyldigt samtykke til seksuelle handlinger. T måtte bestemt have indset dette, og hans forklaring om, at F havde udtrykt nydelse ved lyde, blev tilsidesat.