Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Denne sag vedrører to separate hændelsesforløb, hvor en erstatningssøgende krævede kompensation og anerkendelse af krænkelser i forbindelse med politiets arbejde. Det første forløb omhandlede to ransagninger af en lejlighed på Frederiksberg i april og maj 2017. Ransagningerne skete på baggrund af anmeldelser om henholdsvis frihedsberøvelse af udenlandske personer og ulovligt ophold i strid med Udlændingeloven § 59. Da der ikke blev fundet noget strafbart, blev påtalen opgivet med det samme. Statsadvokaten tilkendte i første omgang 2.400 kr. i erstatning for ransagningerne efter Retsplejeloven § 1018b, hvilket blev stadfæstet af Rigsadvokaten.\n\nDet andet forløb vedrørte en periode fra august 2017 til oktober 2018, hvor erstatningssøgende var mistænkt for vold efter Straffeloven § 244. Efterforskningen blev standset af Københavns Politi i medfør af Retsplejeloven § 749, stk. 2. Erstatningssøgende gjorde gældende, at han under forløbet følte sig presset og truet af politiet til at lade sig afhøre, og at sagen medførte negativ medieomtale.\n\n| Hændelse | Dato/Periode | Grundlag/Mistanke |\n|----------|--------------|-------------------|\n| Ransagning 1 | 19. april 2017 | Anmeldelse om tilbageholdelse af 22 personer |\n| Ransagning 2 | 20. maj 2017 | Mistanke om ulovligt ophold, Udlændingeloven § 59 |\n| Efterforskning | 2017 - 2018 | Mistanke om vold, Straffeloven § 244 |\n| Erstatningskrav | Juni 2017 / Nov 2018 | Krav rejst efter Retsplejeloven § 1018a |\n\nErstatningssøgende ændrede under sagens behandling sin påstand til en anerkendelsespåstand. Han krævede, at retten skulle fastslå, at hans rettigheder i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 5, 8 og 13 var blevet krænket af anklagemyndigheden og politiet.
Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om at afvise sagerne. Landsrettens begrundelse lagde vægt på følgende punkter:\n\n- Sagerne var indbragt efter reglerne i Retsplejeloven § 1018f, som findes i kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.\n- Dette specielle regelsæt er målrettet krav om økonomisk erstatning og godtgørelse for straffeprocessuelle indgreb.\n- Da erstatningssøgende havde ændret sin påstand til udelukkende at være en anerkendelsespåstand vedrørende konventionskrænkelser (EMRK), kunne sagen ikke behandles efter de forenklede regler for erstatning i straffesager.\n- Retten fandt, at en sådan påstand om principiel anerkendelse af rettighedskrænkelser skal anlægges som et almindeligt civilt søgsmål og ikke som en del af en erstatningssag efter eller .\n\nSom følge heraf blev sagerne afvist, og erstatningssøgende blev pålagt at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Retten i Lyngby har fastslået, at Lars Findsens krav om godtgørelse for læk af intime oplysninger kan behandles som en del af hans samlede erstatningssag mod staten.



Sagen omhandler E, der blev sigtet for grov sædelighedsforbrydelse mod sin datter, hvilket førte til 11 dages varetægtsfængsling. E blev senere frifundet ved Retten i Sønderborg den 9. april 2019. Statsadvokaten havde allerede tilkendt ham 22.800 kr. i takstmæssig erstatning for frihedsberøvelsen efter Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1, men nægtede yderligere erstatning.
E anlagde sag mod Anklagemyndigheden med krav om yderligere 160.809,34 kr. i erstatning. Han argumenterede for, at opretholdelsen af sigtelsen for overtrædelse af Straffeloven § 216, stk. 2, jf. § 225 i perioden fra løsladelsen (december 2018) til frifindelsen (april 2019) burde sidestilles med et erstatningsberettigende strafprocessuelt indgreb.
Retten i Holstebro har afgjort, at syv mænd og to selskaber har krav på erstatning, efter en domfældelse i byretten blev omstødt til frifindelse i landsretten.
Retten i Glostrup har besluttet, at den omfattende sag om bedrageri med udbytteskat skal fortsætte trods kritik af ministres udtalelser.
E hævdede, at kommunens efterfølgende tvangsfjernelse af hans børn (som en direkte konsekvens af sigtelsen) afløste varetægtsfængslingen og dermed burde anerkendes som et sådant indgreb efter Retsplejeloven § 1018 b. Desuden krævede han erstatning for tabte udgifter til færgebilletter til en planlagt juleferie i Litauen og påstod, at anklagemyndigheden havde handlet ansvarspådragende ved ikke at fremme sagen hurtigt nok, jf. Retsplejeloven § 1018 h.
Statsadvokaten og Rigsadvokaten havde begge afvist de yderligere krav. De fastholdt, at den blotte sigtelse og de administrative afgørelser truffet af kommunen ikke udgjorde strafprocessuelle indgreb i retsplejelovens forstand. Retten i Sønderborg frifandt Anklagemyndigheden, da de fandt, at hverken sigtelsens art eller varighed var af en ekstraordinær karakter, der kunne fravige udgangspunktet om, at en sigtelse ikke udløser erstatning.

Sagen vedrører et krav om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning indbragt for retten i medfør af [Retspleje...
Læs mere
E blev varetægtsfængslet i 79 påbegyndte døgn (27. juni til 13. september 2017) mistænkt for alvorlig narkotikakriminali...
Læs mereLovforslag om styrket tryghed: Nye tiltag mod utryghedsskabende adfærd og seksuelle krænkelser
Erstatning for tort efter ansvarspådragende strafforfølgning og dobbeltstrafproblematik